/elektronik

Lokalbefolkning i panik over mobilstråling

Tre børn er døde af leukæmi i den amerikanske by Bayville i staten New York. Alle børn gik på samme skole, hvis nærmeste nabo er et vandtårn spækket med mobilmaster.

Af Torben R. Simonsen, mandag 11. jan 2010 kl. 13:21

Både lærere og elever på den offentlige skole i byen Bayville i den amerikanske stat New York er ramt af alvorlig sygdom. Tre børn er angiveligt allerede døde af leukæmi, og ifølge en lokal advokat er en tredjedel af lærerne også diagnosticeret med en eller anden form for kræftlignende sygdom. Det oplyser den lokale tv-station WPIX.

Mistanken retter sig nu mod skolens nærmeste nabo, der er et vandtårn, spækket med mobilantenner. En gruppe forældre med børn på skolen har derfor anlagt sag mod kommunen for at få mobilmasterne fjernet.

Forældrene har i deres stævning taget udgangspunkt i en regel om, at en offentlig bygning i en afstand af 1,6 kilometer fra skolen, ikke må bruges til kommercielt formål. Mobilantenner giver kommunen et ekstra bidrag på godt en millioner kroner om året.

I et brev til den lokale tv-station WPIX afviser de lokale skolemyndigheder dog, at der er en sammenhæng mellem mobilmasterne og sygdomstilfældene på skolen.



11. jan 2010 kl 15:43

Daniel Nielsen

De skulle have set Numb3rs

Der viser det sig, at det er radioaktiv stråling fra asfalten.


11. jan 2010 kl 15:50

Søren Andersen

Upassende ...

Ved ikke om ovenstående indlæg er en joke eller ej. Er det en joke, så er det meget upassende, set i forhold til artiklens indhold.

Mvh.


11. jan 2010 kl 16:07

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Upassende ...

Ja meget upassende, hvis en joke.

At miste et barn er en katastrofe for en familie, så naturligvis er forældrene i panik.

Nogle ingeniør-nørd typer neglicerer den slags menneskelige følelser, hvilket er et stort problem for ingeniørstandens anseelse og indflydelse i omverdenen.

Min erfaring gennem et langt ingeniør-liv er i øvrigt, at den overlegne holdning til risici kun varer til ingeniøren selv bliver ramt!


11. jan 2010 kl 16:10

Daniel Nielsen

Re: Upassende ...

Folk dør hele tiden. Havde det været en direkte/personlig sjofelhed, havde den været upassende. Nu skal I ikke være så sarte.


11. jan 2010 kl 16:18

Mike Rasmussen

Re: Re: Upassende ...

Folk dør hele tiden. Havde det været en direkte/personlig sjofelhed, havde den været upassende. Nu skal I ikke være så sarte.

Tag dig dog sammen, Daniel!


11. jan 2010 kl 17:17

Klaus Elmquist Nielsen

Find årsagen!

I stedet for at køre endeløse retssager skulle de gode amerikanere hellere bruge pengene til at få undersøgt årsagen til udbrudene af leukæmi på skolen. Vel og mærke en undersøgelse udført af eksterter inden for de relevante områder.

Dels vil det give en vished for hvor ansvaret for hændelserne skal placeres og dels vil det øge viden om for eksempel mobilstrålingens konsekvenser.


11. jan 2010 kl 17:37

avatar

Steen Jensen

Re: Find årsagen!

Hvad med folks egne mobiltelefoner, fordi strålingen fra dem er faktisk højere (feltstyrken), end det der kommer fra masterne på vandtårnet.
Kunne det monstro ikke også tænkes, at skolens fotokopimaskine udsendte både ozon + kulpartikler, som går direkte i blodbanen fra lungerne.


11. jan 2010 kl 18:52

Bente-ingrid Bruun

Re: Find årsagen!

ja, der skal fokuseres på det causale, men desværre er causal EMF forskning nedprioriteret af WHO, der i stedet fokuseres på symptomerne og medicinsk behandling.
Hovedproblemet i de trådløse samfund er de alt for mange sendere, der står alt for tæt på boliger og f.eks. skoler og de alt for høje grænseværdier.
Cancerclusters eller ophobninger kommer der flere af flere af omkring sendemaster, men de forties, bagatelliseres eller nedgøres som af Daniel.
I Stavanger kunne forskere tale frit - kig på www.emf2009.no - om de biologiske skadevirkninger ved EMF og at forebyggelse er påkrævet - Nu!


11. jan 2010 kl 20:23

Daniel Nielsen

Re: Re: Find årsagen!

For fanden ja, jeg nedgør dem konstant. Jeg er glad for, at du er her for at fortælle mig det.


11. jan 2010 kl 20:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Upassende ...

Ved ikke om ovenstående indlæg er en joke eller ej. Er det en joke, så er det meget upassende, set i forhold til artiklens indhold.

Mnjae, men måske er den tætter på virkeligheden end som så.

Sidst man havde dette problem, havde et teglværk købt "uranium tailings" og blandet i leret fordi det gav en flot orange farve og murstenene var blevet brugt til blandt andet at bygge en skole med.

Det endte med at alle musten blev hjemkaldt, uanset hvad der var bygget med dem, og deponeret.

Men om det er kemi, tungmetaller eller andet miljøsvineri der er problemet i dette tilfælde, finder vi jo ikke ud af så længe de fokuserer på mobilantennerne...

Poul-Henning


11. jan 2010 kl 20:39

Erik Zinck

Børn - mobiltelefoner

Det er et faktum, at det at tale i mobiltelefon giver flere størrelsesordener højere feltstyrke ind mod hovedet end nok så mange mobilsendere i 1.5 km afstand. Så længe ingen vil fratage børn deres mobiltelefoner, så er der heller ingen grund til at mistænke masterne.
Det er klart som sagt oven for i tråden, at hysteri om masterne fjerner focus fra de mulige årsager til de lokale sygdomme.


11. jan 2010 kl 20:53

Bjarke Mønnike

Re: Børn - mobiltelefoner

PHK har fat i den rigtige snor....find årsagen istedet for at lynche uskyldige.


11. jan 2010 kl 20:55

Thomas Green

Re: Børn - mobiltelefoner

Det er et faktum, at det at tale i mobiltelefon giver flere størrelsesordener højere feltstyrke ind mod hovedet end nok så mange mobilsendere i 1.5 km afstand.

Et andet faktum er at ens egen telefon bruger lavere sendestyrke når mobilmasten er tæt på, end når masten er langt væk.
Det betyder at den slemme strålekilde (mobiltelefonen) bliver mindre slem ved at have en mast i nabolaget.
Summen af stråling er dermed lavere.
Summen af stråling integreret over tid, hvor masten sender konstant og telefonen periodisk, den bliver også lavere, hvis man bare taler en smule i telefon selv.

...men... der er tale om angst for det ukendte. Gå to hundrede år tilbage i tiden og så ville de samme forældre nok være ved at samle et bål sammen så de kunne brænde en eller anden underlig gammel kone i nabolaget.


11. jan 2010 kl 21:06

martin nielsen

IGEN IGEN !

Jeg lægger lige et link også i denne debat

http://www.youtube.com/watch?v...vEis

Sianette Kwee er den eneste i danmark der har viden indenfor biokemi+mobiltelefon og ved hvad der sker når man snakker mere end 3min af gangen inden for 15min.


11. jan 2010 kl 21:24

Jens Åge Holm

Re: Find årsagen!

I stedet for at køre endeløse retssager skulle de gode amerikanere hellere bruge pengene til at få undersøgt årsagen til udbrudene af leukæmi på skolen. Vel og mærke en undersøgelse udført af eksterter inden for de relevante områder.

Dels vil det give en vished for hvor ansvaret for hændelserne skal placeres og dels vil det øge viden om for eksempel mobilstrålingens konsekvenser.

Mobilantenner som skyld i en lokal overrepræsentation af kræft hos både børn og voksne, mener jeg også, er meget tvivlsom. Der er sat så mange master/antenner op udover det ganske land, at vi i så fald ville se mange flere af denne type tilfælde.
Gå selv ind på mastedatabasen og se tætheden i f.eks. det indre Kbh.
Som ansat ved et mobilselskab vil jeg endda sige, at vandtårnet ikke ser specielt belastet ud, jeg kan sagtens finde værre eksempler på gittermaster med 5 sæt panelantenner til mobiltelefoni plus det løse (FWA, Tetra, lokalradio og radiokæde).


11. jan 2010 kl 22:44

Jens Madsen

Re: Re: Find årsagen!

Et andet faktum er at ens egen telefon bruger lavere sendestyrke når mobilmasten er tæt på, end når masten er langt væk.
Det betyder at den slemme strålekilde (mobiltelefonen) bliver mindre slem ved at have en mast i nabolaget.
Summen af stråling er dermed lavere.
Summen af stråling integreret over tid, hvor masten sender konstant og telefonen periodisk, den bliver også lavere, hvis man bare taler en smule i telefon selv.

Hvis mobilmasten placeres i et område, hvor mange taler i mobiltelefoner, vil den altid reducere strålingen i området. Placeres den et tåbeligt sted, langt fra brugeren, så medfører det større stråling - både ved masten, og hvor der tales i telefon.

Bare en enkelt der taler i mobiltelefon på en skole i 1.6 km afstand, vil sandsynligvis sende mere mobilstråling ud end antennen. Dels, er det en relativ stor afstand til mobilantennen, og man må forvente at en stor del af mobiltelefonerne er tættere på, eller i en anden retning.

Løsningen kunne være, at placere mobilantennerne på skolen. Samtidigt kunne man begrænse mastens effekt, og lade den primært supprtere skolens brugere. Det er stor risiko for, at mobiltelefoner kan være årsagen til leukemi. Men, risikoen skyldes ikke mobilmaster som mange tror - men mobiltelefoner der bruges. Hvis mange elever, eller lærer bruger en mobiltelefon, kan det nemt være årsagen, at mobiltelefonmasten er i så lang afstand til telefonen. En afstand på 1.6 km er simpelthen for stor. Antennen skal placeres meget tæt på skolen. Men man kan så vælge at begrænse effekten, så den bevidst ikke supporterer telefoner i stor afstand. Derved vil den altid nedsætte mobilstrålingen på skolen.

I princippet kan man nøjes med en modtager på skolen, og undlade senderen. Men GSM systemet er ikke umiddelbart baseret på et forskelligt antal sendere og modtagere.


11. jan 2010 kl 23:29

martin nielsen

Re: Re: Re:

Vi må finde en anden teknologi så problemet bliver løst for så skal vi jo ikke gå og tænke på om det er skadeligt for vores kære børn eller ej synes der er for mange beviser der viser at det er skadeligt både for store som små at bruge trådløst teknologi sådan som det virker nu med pulserende kortbølge/langbølge og microbølger det kan vores hjerneceller slet ikke klare de mutere og kan så i værste fald blive til kræftknuder.


12. jan 2010 kl 20:22

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re:

Problemet er faktisk meget nemt at løse: Det er bare at opsætte flere basestationer, så mobiltelefonerne og basestationerne skal sende kortere strækning.


14. jan 2010 kl 16:06

Anders Reske-Nielsen

Flere master - nok ikke populært!

Tvivler på at lokalbefolkningen vil anse flere master som en god løsning, siden de tidligere jo har udpejet de eksisterende master som synderen - uanset hvor gode teknisk argumenter der er for det...

Men siden hvornår er det påvist at mobilstråling er skyld i leukemi eller andre kræftformer. Så vidt jeg husker de sidste undersøgelser der har været fremme, har der ikke været noget grundlag for den påstand.

Det virker noget uvidenskabeligt bare at kigge ud i horisonten for at finde den første og bedste syndebuk og så skyde skylden på den, uden nogen faktuelle beviser bag. Som der er nogen der siger kunne det lige så godt være asfalten eller kopimaskinen der er den rigtige synder.


14. jan 2010 kl 19:16

martin nielsen

Re: Flere master - nok ikke populært!

syndebuk !!! Men siden hvornår er det påvist at mobilstråling er skyld i leukemi eller andre kræftformer!!! ? prøv mit link http://www.youtube.com/watch?v...vEis
og du vil finde dine svar troede folk læste alle indlæg før de kaster med spørgsmål eller svar.


14. jan 2010 kl 20:51

Jens Madsen

Re: Re: Flere master - nok ikke populært!

Jeg har i mange år haft problem med mobilstråling, og fået ondt i hovedet, hvis mobilen var tændt. Dette forsvandt, da vi fik en mobilmast på taget. Så det virker - det kan jeg stå inde for.


15. jan 2010 kl 01:15

Johan-Albert Boye

1006...

..er der nogen der ved hvordan man kan hacke tommeltotter ind i sit eget indlæg?

For øvrigt skulle mobilstråler have en helbredende virkning på Alzheimers.

Jens Madsen: Kan man montere sin egen lokale mobilmast på taget af huset herude hvor kragerne tager madpakker med, med det formål, at få mobilen til at vise fuld søjle i stedet for de to tre trin der viser til daglig? Og hvad er det for en indretning?


15. jan 2010 kl 01:48

Michael Eriksen

Re: 1006...

..er der nogen der ved hvordan man kan hacke tommeltotter ind i sit eget indlæg?

Det ved de fleste vist - slet dine cookies og "stem" igen. Automatiser processen og hold en makro-tast nede et par minutter - vupti.

Endnu en af ing.dk's forums fantastiske egenskaber.


15. jan 2010 kl 15:48

Daniel Nielsen

Re: 1006...

Jeg brugte javascript, da det er nemmere og hurtigere. Men ing.dk og Version2 lukkede dagen efter, så det kan være, at de fiksede den?

Man kunne også nedvote.


17. jan 2010 kl 12:28

avatar

Steen Jensen

Leukæmi og RF-stråling

Man har læst for nogle år siden, at amerikanske soldater som arbejdede på en ELF radiostation i Wisconsin, der sendte meddelelser til atomubåde i Atlanter-og Stillehavet, blev ramt af leukæmi.
Det var i slutningen af 50'erne og ind i 60'erne, at der blev gjort denne undersøgelse.

Her er en historie om radiobølgers påvirkning af mennesker og dyr.

http://www.feb.se/EMFguru/Elf/...html


17. jan 2010 kl 12:48

avatar

Steen Jensen


17. mar 2010 kl 17:48

Michael Schultz

Stråling fra mobiltelefoner- og master

Hej Jens.

Alene det at du får hovedpine af at snakke i mobiltelefon bør da få en klokke til at ringe - tyder da på at det ikke er supersundt at kværne løs i den mikrobølgesender?

Se videnskabelig dokumenteret mobilstråleforskning her:
http://www.voreboernsfremtid.d...t.60

Hilsen
Michael


17. mar 2010 kl 18:00

avatar

Claus Wøbbe

Re: Stråling fra mobiltelefoner- og master

Det kan jo også bare være fordi Jens' samtaler er særligt stressende at gennemføre! :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.