Sheriffens prioritering
Der gælder følgende regler for parkering af cykler ved institut 8 på Aalborg Universitet:
- Cyklen skal stå i 45 grader ift. muren.
- Styret skal drejes svagt til venstre.
- Afstanden til muren skal være præcis 0.3 m.
- Afstanden til nærmeste cykler skal være 0.4 m.
Reglerne er ikke bare for sjov! Hvis man kigger nøje efter på billedet nedenfor, kan man se vores sherif (pedellen) i gang med at indrette cyklerne efter nævnte regler - og det gør han hver dag mellem 9 og 10.

Til gengæld er der ingen regler for bygningens tilgængelighed, som åbenbart ikke prioriteres, med døgnåbne* døre til følge:

Hvad jeg rigtig gerne vil, er at parkere cykler hele vejen rundt om bygningen og så stille dem rodet efterhånden som sheriffen har rettet dem ind. På den måde kan vi måske få ham til at tage flere runder om bygningen :)
// Hundebøll
*) Dørerne smækker ikke altid pga. sne og kan derfor stå åbne hele natten.









