blogs kategori-billede

Kosmonauter, Astronauter, Taikonauter og nu Vyomanauter

Af Thomas A. E. Andersen,  mandag 11. jan 2010 kl. 09:30

Siden mennesket begyndte at rejse i rummet i 1961 med Juri Garain , er der med tiden kommet nye navne til på de rumrejsende, mens andre er blevet mere uklare pga. historiske ændringer.

De første Sovjetiske rejsende i rummet var kosmonauter, mens amerikanerne og de vestlige blev kaldt astronauter. Da tøbruddet i den kolde krig gjorde at bl.a. amerikanerne begyndte at flyve på russiske Soyuz-kapsler og russere på rumfærgerne, blev definitionerne lidt mere udvisket. Franske astronauter der fløj kaldtes en overgang Spacionater, men i Europa er den generelle betegnelse efterhånden astronauter uafhængig af nationalitet og hvilket flag der findes på deres rumfartøj.

Kineserne døbte deres første egne rumrejsende taikonauter og seneste skud på stammen er at Indiens planer om et bemandet rumprogram med den første opsendelse i 2015, med to ”Vyomanauter”.

Indiske medier har døbt landets første rumrejsende på en Indisk opsendelse ”Vyomanauter”. Vyoma betyder på det indiske kultursprog Sanskrit himmel eller rum. Alternativet ville have været ”Gaganaut” da Gagan også betyder himmel på Sanskrit.

Indien er nu i gang med at udvælge fire Vyomanauter mellem 200 jagerpiloter.


Indiens første rumrejsende Rakesh Sharma.



16. feb 2010 kl 11:11

Peter Sommer

En spade er en spade!

Det er jo tåbeligt!

Vyomanauter og taikonauter (og astronauter for den sags skyld!)

Man må jo bare erkende at russerne var de første i rummet og derfor hedder en rumrejsende for cosmonaut, af det russiske ord for rummet - "Cosmos"

Jeg finder det særligt bizart, at alle nationer ikke har taget dette ord til sig, da betegnelsen cosmos er maget international!

Stolthed er en mærkeligt størrelse...!

Hvad skal man så kalde en dansk rumrejsende?


16. feb 2010 kl 11:27

avatar

Peter Blazejewicz

Re: En spade er en spade!

Hvad skal man så kalde en dansk rumrejsende?

Tja, hvis det er en raket der sender ham derud, må han jo være en raketelist (jvf. bilist).


16. feb 2010 kl 12:03

avatar

Steen Jensen

Gakkede Nauter

Ja, vi sender Lady Gaga i kredsløb om jorden. :-)


16. feb 2010 kl 12:43

avatar

Claus Wøbbe

Re: En spade er en spade!


Hvad skal man så kalde en dansk rumrejsende?

Det er en astronaut.


16. feb 2010 kl 13:39

avatar

Steen Jensen

Re: Re: En spade er en spade!

Nej, det hedder en Danone-naut ! :-)


21. aug 2010 kl 00:39

Peter Hansen

Re: En spade er en spade!


Hvad skal man så kalde en dansk rumrejsende?

Jeg foreslår Tychonaut, alternativt Chokonaut ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.