Laserens historie
I 1960 konstruerede den amerikanske fysiker Theodore Maimanden første optiske laser. Siden da er laserlys brugt til at lige fra stregkodescannere og telefonkabler til øjenoperationer.
Laserkirugi
De første øjenoperationer med laser, blev herhjemme foretaget i slutningen af 70erne.
I 1984 blev der givet tilskud til yderligere forskning i dette med det resultat, at Danmark var det første land i norden til at indføre denne teknologi generelt.
http://www.vos.dk/2007_2/Oejen....pdf
At den første laser til dette formål først blev godkendt i USA i 1998, ser jeg som dansker som rimeligt uinteressant.
10. jan 2010 kl 16:20
Månen
I mange sammenhænge dukker laseren op, og den er også et godt redskab lige fra vaterpas/fartkontroller/skæreværktøj og til afstandsmålinger (til månen!). I nogle sammenhænge er dets formåen dog ganske overdreven, men det gælder jo om så meget nyt isenkram og teoretiske overvejelser som kaosteori, strengteori, fraktaler og laserens virkning mod muskelsmerter (infiltrationer).
Men - laseren er kommet for at blive.
10. jan 2010 kl 23:00
Re: Laserkirugi
helt uinterresant kan det dog ikke være.
Hvis ikke man i USA og andre steder, feks. UK, havde begyndt at bruge kirurgi- og dental lasere var vi i DK nok ikke gået med på vognen. Feks. er dental lasere stadigt i DK yderst fåtallige (sammenlignet med UK og andre lande i europa) på grund af en yderst konservativ holding i branchen.
Det eneste sted vi reelt har haft førertrøjen på laserområdet er indenfor industrien. DK har i en årrække været det land der pr industrienhed har haft flest lasere i produktionen.
Jan Nyboe
Re: Re: Laserkirugi
Jan
Hvordan kan USA (lovligt) være begyndt på noget 20 år efter DK og derved have fået DK "med på vognen". Det lyder umiddelbart som noget vrøvl ?
Jeg har ikke kendskab til tandlægepraksis, men jeg kender indtil flere som i dag ville være blinde, hvis Danske øjenkiruger ikke havde været rimeligt fremme i skoene i 70erne.
I en teknisk gennemgang af laserens historik, synes jeg fortsat, at amerikansk lovgivning på området er ret ligegyldig i.f.t. en teknologisk landvinding i Danmark.
Ikke at det ene ikke skal stå der, men det andet mangler i den grad.
11. jan 2010 kl 13:21
Re: Re: Re: Laserkirugi
Det var ikke i DK man startede med laser kirurgi...
Vi var førende i Norden ikke i hele verdenen.
Der er en lille forskel der.
Jan
11. jan 2010 kl 13:43
Re: et par links
I dit ene link fandt jeg dette:
"New York City ophthalmologist, Steven Trokel made the connection to the cornea and performed the first laser surgery on a patient's eyes in 1987."
Dette er stadigvæk næsten 10 år efter en af mine gode venner lagde øje til en nethindeoperation herhjemme.
I det andet link umiddelbart intet som relaterer til øjenoperationer. (Det kan dog skyldes, at jeg selv har været under "lyskniven").
Det primære her er dog, at historikken ovenfor er stærkt mangelfuld (eller sakset fra et amerikansk tidsskrift).
11. jan 2010 kl 18:20
Hej Lars
Når man taler om lazer operationer på øjne så er der to områder der er vidt forskellige.
Vi var fremme med at stopppe nethinde løsninger på det tidspunkt du nævner. Det var ofte gamle svejsere der fik nethindeløsninger der med førte synshandicap fordi man ikke kunne fokusere på nethinden der der blafrede rundt i øjet
Hvorimod det var den amerikaner du nævner i dit indlæg der var den første der lavede synskorrektur ved at lazerfræse af hornhinden ,Cornea . Det almindelige navn for denne type kaldes Lasik
Re: Hej Lars
Hej Bjarke
Jeg tænkte nok at der var tale om forskellige teknikker og naturligvis kom de ikke samtidigt.
Uanset om man svejser, skærer eller fræser med laser, må der vel under alle omstændigheder være tale om laserkirurgi ?
Nethindeløsninger rammer desværre mange andre end gamle svejsere.
Sammenfald af glaslegemet er en af de mest almindelige årsager.
Derudover kan det være arveligt betinget, ligesom stærk nærsynethed kan medvirke. Gentagne slag og stød (boksere) kan gøre det samme.
Nethindeløsning giver ikke problemer med at focusere. Man bliver ganske enkelt meget hurtigt blind, hvis hele nethinden får løsnet sig fra bagvæggen, hvorfor behandling altid foretages akut.
Og inden vi får krampe i armene af at holde dem oppe over laseren fortræffeligheder på dette punkt, så er det vist sjældent at denne operation kan stå alene og det lykkes desværre heller ikke altid.
Selv har jeg 5-10% tilbage på det ene øje efter 4 operationer af forskellig karakter, som ikke er for sarte sjæle at beskrive nærmere her.
Nogle af de andre teknikker man anvender, er dog mindst lige så imponerende teknisk set, som lasersvejsningen. Men som sagt ikke rart at høre om, endnu mindre at være udsat for.
Men igen igen - for de mennesker i DK som fik nethindeløsning sidst i halvfjerdserne, er denne anvendelse af laseren bestemt en milepæl med stor betydning for deres fremtidig liv, da de teknikker man hidtil havde at gøre godt med, elastik om øjet, forsøg med fastfrysning, gas/silikone, ikke var særlig succesfulde.
Derfor synes jeg det er en mangel i den her viste historik.
Synskorrektur, som også kan klares med briller, forekommer mig derfor stadig som "mindre interessant" uanset om USA eller DK kom først med dette.
11. jan 2010 kl 21:06
Re: Re: Hej Lars
Ganske enig Lars.
Du virker nu ikke særligt enøjet, selv om det efter min opfattelse(jeg er gammelmands langsynet) ville være skrækkeligt, at miste synet, da jeg har en billedmæssig hukommelse.
jeg er enig med dig i, at fastsvejsningen af nethinder absolut er et fremskridt.
Min nys afdøde far fik udskiftet linserne i øjnene som 84 årig for 6 år siden og fik samtidig fjernet, spørg mig ikke om hvad, i glaslegenet med laser. Han var ellevild efter operationerne, som han mente at han havde ventet for længe med.
Re: Re: Re: Hej Lars
Tak skal du have Bjarke :-)
At være enøjet har fået en ny betydning for mig, for somme tider orker jeg ganske enkelt ikke at læse alt for lange indlæg, og så går jeg selvfølgelig glib af noget. Det betyder så mindre end at miste det tredimensionelle, som er ret væsentligt i mit erhverv, men jeg har fået gode råd her på ing.dk om, hvordan en høne pikker et korn op fra en betonflise ude at smadre næppet (den har heller ikke 3dimentionelt syn) Gok gok.
Din far har givetvis fået brændt små blodansamlinger i glaslegemet væk. Noget mange kender som "fluer" som svømmer rundt i synsfeltet og er lidt forsinket i.f.t. øjenbevægelserne. Har man 2 øjne læser man blot videre med det øje hvor der ikke er en "flue" i vejen, men har man kun et er det ret irriterende.
At få skiftet tilkalkede linser og få fjernet "fluerne" er ganske rigtigt en forrygene oplevelse. I venteværelset kan man opleve den ene efter den anden komme ud og udbryde: "Nejiii hvor er i smukke :_)))
Oplever man tiltagende "fluer" bør man søge øjenlæge, da det kan være tegn på noget der bør gøres noget ved omgående.
I.f.m. mine operationer skiftede man glaslegemet ud med silikoneolie til at støtte nethinden. Derved forsvandt alle "fluerne" selvfølgelig. Herligt, men brydningen og farvespektret i silikone er ikke det samme som i saltvand, så kors for en søsyge i månedsvis.
Silikone er ikke godt for øjet - giver med tiden både grå stær og grøn stær, så det skal ud igen. I mit tilfælde var det for sent, da jeg både fik grå stær (ingen problem da det nemt opereres med en en ny kunstig linse som din far fik) og grøn stær, som forenklet fortalt er død nethinde = ikke noget at gøre.
Selve operationer i den forbindelse er dog imponerende (selvfølgelig især når det lykkes).
1. stk lampe, 1. stk kamera, 1.stk saks, 1.stk. sugesonde og 1 stk. "puste"sonde indføres i øjet på en gang !!! (Under fuld bedøvelse må jeg hellere tilføje), men at det overhovedet kan lade sig gøre, og at kirugen ikke nyser midt i det hele...
jeg er næsegrus af beundring !
Operationen lykkedes, men patienten (nethinden) døde - næsten. De 5-10% jeg har tilbage kan dog være guld værd, hvis det går helt galt med det andet øje.
Jeg ser frem til, at vi kan montere et webcam på brillestangen tilsluttet en chip i hjernen, sådan som man allerede gør med døvfødte (ikke HiFi men brugbart), så jeg kan skifte til infrarød når jeg skal tjekke mine ovne, eller zome ind på en kost når jeg er ude at sejle :-)
Et ekstra cam i nakken kunne også være udmærket ;-)
Desværre tror jeg, at fremtidens historikker vil afspejle, at sådanne individuelle hensyn nødvendigvis må nedprioriteres til fordel for problematikker, som har meget mere at gøre med, at vi reelt allerede er alt for mange mennesker på denne klode, så hvorfor spilde krudt på svæklinge ?
Fremtiden teknologiske udvikling må nødvendigvis tage udgangspunkt i klodens tilstand, mere end individets, hvis vi vil overleve som art.
Jeg kunne skrive meget mere om dette, men det vil nok blive for meget off topic.
