/transport

Nordmænd tager ny taktik i brug mod togforsinkelser

Det er ikke bare danske togpassagerer, der har jævnligt har svært ved at finde overensstemmelse mellem køreplanen og virkeligheden. Også i Norge har de store problemer med at skaffe tog til tiden.

Klik for at se billedet i stort

Norske togpassagerer sukker også efter tog til tiden. Derfor indfører Norges Statsbaner nu analysemetoden PIMS. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Af Lene Wessel, mandag 11. jan 2010 kl. 09:34

Ifølge norske Aftenposten kalder den norske trafikminister Magnhild Meltveit Kleppa situationen for de togrejsende "totalt uacceptabel" og mener, at trafikafviklingen "befinder sig i en krisesituation".

Det er ikke blevet bedre af den voldsomme kulde, vi har i øjeblikket, og trafikministeren har nu bedt direktørerne for henholdsvis Jernbaneverket og NSB (Norges Statsbaner) om at straks at løse problemet, men vel at mærke ikke med et middel, der er hentet i hovsakataloget.

Jernbaneverket indfører derfor den såkaldte PIMS-metode (Punctuality Improvement Method System), der skal tages i brug på de strækninger, hvor der gang på gang er kuk i køreplanen.

Alt fra lokofører til bolte gås igennem
Kort fortalt går metoden ud på, at en repræsentant for hvert niveau fra trafikkontrollør over lokofører til den ansvarlige for skinner, bolte og skruer på de bøvlede strækninger sætter sig sammen og systematisk gennemgår alle dele af rejsen for på den måde at finde årsagerne til de generende forsinkelser, fremgår det af Aftenposten.

Herhjemme bruger Banedanmark ikke samme metode som de nu indfører i Norge, men ifølge Klaus Bergman, chef for trafikstyring for fjerntog, minder det norske initiativ om det, man allerede gør i Banedanmark, hvor man arbejder systematisk med opsamling af data for at sikre tog-til-tiden:

»Vi følger skarpt op på forsinkelser, og jeg får hver dag en top-ti-liste over de problemer, vi er ansvarlige for,« siger Klaus Bergman til Ingeniøren.

I efteråret 2009 begyndte Banedanmark at indføre lean-tankegangen i alle processer i organisationen. Således også når det gælder "regulariteten":

»Vi kigger fokuseret på vores performance, og vi arbejder hen mod, at når vi har en trafikal hændelse med mere end 20 påvirkede toge, så skal de folk, der for eksempel arbejder på fjernstyringscentralen på Hovedbanen i København selv kunne gå ind og hurtigt efterfølgende analysere de data, vi har om hvorfor der opstår forsinkelser, lære af det og forebygge, at samme situation ikke sker igen,« siger Klaus Bergman.



11. jan 2010 kl 10:40

Bjarke Mønnike

Det er ikke en uge siden...

....at vi diskuterede de finske og norske sporvognes evner for at køre til tiden i sne og mine tvivl derom blev betragtet som dumsmart.

Da jeg ikke kan lide prædikatet, så melder jeg mig ind i den urealistiske klub og meddeler at denne historie selvfølgelig er en journalistisk and......For Nordmændene kan da det der, med sne og tog til tiden :-)


11. jan 2010 kl 10:58

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Det er ikke en uge siden...

...mine tvivl derom blev betragtet som dumsmart.

Sporvogne er ikke det samme som tog Bjarke...

Poul-Henning


11. jan 2010 kl 11:06

Bjarke Mønnike

Re: Re: Det er ikke en uge siden...

Hvori består forskellen ?


11. jan 2010 kl 11:31

Simon Kongsted Hansen

Re: Re: Re: Det er ikke en uge siden...

Hvori består forskellen ?

Farven... og lidt andet design;-)

Citat: mindre dimensioner, lettere tilgængelighed og gode accelerationsevne (Sporvogn vs. Tog)

Se: http://da.wikipedia.org/wiki/S...vogn

//Simon


11. jan 2010 kl 13:05

Frank Andersen

Den lille forskel :-)

Forskellen består kort sagt i at de fleste danske tog, udover dobbeltdækkerene, køres med en slags "avancerede" motorvogne, dvs. forholdsvist lette køretøjer, med beskeden motorkraft, der ikke har det godt med store snehøjder. I andre lande, bruger man indimellem stadig traditionelle lokomotiver, der er både tunge, og væsentligt stærkere, i forhold til deres størrelse, sammenlignet med typisk danske materiel.

En stor tung maskine har lettere ved at gennembryde snedriver, end et typisk dansk togsæt, der godt nok kan klare en del, men ikke direkte er beregnet til det.

Her forleden måtte der sættes skub i et par museumslokomotiver (MY og MX) med påmonterede sneplove, for at holde sporene i det nordjyske fri. Den slags sneplove, der sidder på IC3 og IC4 er ingenting i sammenligning.

Fordelen ved at gøre som i Danmark, er at der spares mandskab til at foretage af og tilkoblinger af vognstammer på stationerne, og der spares også en masse rangering. En af ulemperne er følsomheden overfor udsving i vejret :-)

Mvh Frank


11. jan 2010 kl 13:14

Bjarke Mønnike

Re: Den lille forskel :-)

Ja man sparer nogle personer på ranger og skiftesporområderne og holder resten af Danmark som gidsler.

Hvis det alene er for at spare mandskabs lønninger
så mener jeg det er på tide at præsentere DSB og Banedanmark for krav om tabte produktionsindtægter og mistede lønninger.

Morten Bennich var forleden inde på at købe lokomotiver og togvogne der var hyldevarer istedet for togsæt så ville man ikke få Ansaldoproblemer


11. jan 2010 kl 14:06

Anders Jakobsen

Årsagen til at NSB kan klare sneen

http://gallery.me.com/ajk#1003...lack

Taget ved Finse station august 2008.

Men derudover, så har Norge faktisk haft deres problemer med lette tog i dyb sne.

NSB type 73 blev afsporet på netop Bergensbanen i 2007. Det er bygget efter samme princip som vores IC4 tog, så hvis det er en fejl vi har købt den form for materiel, så må nordmændene ordentligt have skidt i nælderne (hvilket jeg ikke ser indikationer for...)


11. jan 2010 kl 14:10

Karsten Bo Andersen

wikipedia

Der er nogle som ikke kan andet end slå op i det bruger lavet leksikon "wikipedia.org" som forøvrigt er forbudt at bruge som kilde på flere læreanstalter !! Nok fordi det er "kloge" folk uden dokumentation der sidder og skriver det !
Der findes da lige så små toge som der findes sporvogner, kik på "Grisen" og andrer små lokal baner osv.
Kom med nogle saglige indlæg istedet for at slå op i et udueligt leksikon for os !
Men hvis man ikke selv har en mening kan man jo altid tage en andens !


12. jan 2010 kl 00:06

Chris Bagge

Re: Det er ikke en uge siden...

Kære Bjarke,
Det kan godt være de kan klare sne, men det kniber efterhånden med kulde. Se nedenstående udsnit af en email jeg modtog fra en gammel (norsk) studiekammerat her i fredags;

....Togene som jeg bruker inn og ut til byen kan man ikke stole på. Man fikk noen nye forstadstog fra Italia for noen år siden. Der fryser all ting fast, mens de vi selv bygget for 30 år siden i Norge er de
som nå er de trofaste sliterhestene....

Så vidt jeg kan finde ud af, så må det være de s.k. EMU-tog fra .... Ansaldo Breda.


12. jan 2010 kl 08:33

Simon Kongsted Hansen

Re: wikipedia

På min(e) læreanstalte(r) lærte vi også at bruge kildehenvisninger i stedet for postulater. (_nogle_ læreanstaler, Grisen (nok Nebel-Grisen du henviser til, men svært at se))

Godt nok skal man bruge/udføre kildekritik, men til så u-faktuelle spørgsmål/svar, går det nok med en blød besvarelse.

Hvis der fremover kun må henvises til tekster der er lavet af folk der er ansat ved et "autoriseret firma/anstalt" (modsat "frivillige" ved Wikipedia (som ved bare et et CMS system for hjemmesider)), får vi nok nogle problemer med ytringsfrihed og interesse forvirring.

Kan ikke lige se hvad det har med meningsdannelse at gøre, om man bruger wikipedia (ligesom resten af internettet...)

//Simon


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.