/energi

Ro på: Supergrid i EU endnu langt fra tegnebrættet

Trods flere udmeldinger i internationale medier om, at ni europæiske lande har besluttet at bygge et supergrid til at koordinerer infrastrukturudbygningen i Østersøen og Nordsøen, så findes der hverken en beslutning eller hensigtserklæring, lyder det fra Energinet.dk. Men visionen er rykket tættere på.

Af Sanne Wittrup, lørdag 09. jan 2010 kl. 07:15

Ni landes energi-ministre vil nu have gang i koordineringen af infrastruktur-projekter i forbindelse med havmøllepark-projekter i Østersøen og Nordsøen. Det fremgår af en aftale fra december, som dog ikke indeholder nogen egentlig beslutning om etablering af et europæisk ’supergrid’ – sådan som det ellers er blevet fortolket i flere medier.

«Der ligger ikke nogen beslutning eller hensigtserklæring om at bygge et sådan net på nuværende tidspunkt,« siger planlægningsdirektør Peter Jørgensen fra det danske systemansvar, Energinet.dk.

Det mest konkrete i de ni landes beslutning er løftet om at afholde to workshops med relevante aktører i indeværende år for at lægge en nærmere køreplan for samarbejdet.

Ifølge civilingeniør Anders Højgaard Christensen, der følger området for Energistyrelsen, sker der dog også noget omkring offshore-infrastruktur-projekter på andre fronter.

For eksempel er der nu kommet godt gang i EU's egen arbejdsgruppe, der skal fremme samarbejdet om offshore-udbygninger. Arbejdsgruppen blev nedsat for nogle år siden og omfatter både myndigheder og de transmissions-ansvarlige selskaber. Gruppen har navn efter dens leder, Georg Wilhelm Adamowitch.

Kigger på økonomien
Også i ETSO – som er de systemsansvarlige selskabers samarbejdsorganisation – arbejder man på en road-map omkring et europæisk supergrid, som skal offentliggøres indenfor det næste halve år.

Her vil man ifølge Peter Jørgensen se på, hvordan i givet fald skulle gribe sådan et supergrid-projekt an og ikke mindst, hvad det vil koste, og om et offshore-grid overhovedet er den mest fornuftige måde at transportere strøm på mellem vindmøllerne og forbrugerne.

»Der er mange aktører, som har interesse i at plastre Nordsøen til med kabler. Vi skal prøve at se på, om det nu også er den bedste og billigste løsning af opgaven,« siger han.

Han tilføjer, at det kunne tænkes, at det var billigere at gøre som nu og tilkoble parkerne direkte til forbrugerne på land og så til gengæld sørge for et stærkt net mellem landene onshore.

Beslutning snarest
De to offshore-forbindelser, som er tættest på realisering og som kan udgøre de første skridt hen imod et egentligt offshore-grid, er Cobra-projektet - et kabel mellem Holland og Danmark - og Kriegers Flak. Kriegers Flak er et fælles svensk-tysk-dansk offshore havmølle-projekt, som omfatter etablering af et egentligt offshore-grid.

Begge projekter fortsat på undersøgelses-stadiet og ingen af projekterne er officielt vedtaget, selvom de begge har fået bevilget penge fra EU – som tidligere omtalt på ing.dk.

»Vi forventer at tage beslutning i Energinet.dk vedrørende Cobra inden for kort tid,« siger Peter Jørgensen.



09. jan 2010 kl 13:07

Boe Carslund-Sørensen

Nej - fart på

Mens EU diskuterer supergrid, er Tyskland og Skotland langt fremme med planlægning af kabelforbindelser til Norge, så jo længere tid EU bruger før supergriden bliver en realitet, jo størrer er sandsynligheden for den aldrig kommer.

Når først Norge har enkelt kabler til Holland (er i drift), til Tyskland uden om Danmark (er planlagt) og til Skotland (er under planlægning), er de ikke mere interesseret i en konkurrent der vil bytte vind-el for vind-el i stedet for norsk vand-el.


09. jan 2010 kl 13:15

Anders Jakobsen

Re: Nej - fart på

Når først Norge har enkelt kabler til Holland (er i drift), til Tyskland uden om Danmark (er planlagt) og til Skotland (er under planlægning), er de ikke mere interesseret i en konkurrent der vil bytte vind-el for vind-el i stedet for norsk vand-el.

Vi er ellers blevet tudet ørerne fulde af at norsk vand-el som regulator for et lille områdes (=store %-vise stokastiske udsving) var alt for dyrt. Kan I bestemme jer?

Ideen med et supergrid er, at vi FØRST udveksler vindkraft med lav marginal produktionsomkostninger og DEREFTER supplerer med dyrere regulatorkraft. Det er til fordel for alle med en betydelig vind-andel i produktionsmixet.


09. jan 2010 kl 13:35

Søren Lund

Underfortolkning!

Det har været det store spørgsmål hidtil, om det POLITISK har kunnet lade sig gøre. - Ikke om gridden kan tegnes og opføres!

Det er ikke lykkedes mig at støde på en nyhedsfortolkning, der siger at gridden er "på tegnebrættet". Men betingelsen for overhovedet at trække kabler for udveksling af strøm i større stil, mellem en stor gruppe lande, er at der findes politisk fodslag for at energi i nær fremtid skal produceres og omsættes i et fælles overnationalt system.

Der er jo indlysende at Energinet ikke kan udtale sig meget om det på nuværende tidspunkt, da deres rolle er at forholde sig konkret til de tekniske detaljer, når de foreligger.

Men den store nyhed er altså, som The Guardian beskriver det:
"Europas første grid, dedikeret til vedvarende energi, bliver en politisk realitet i denne måned, da ni lande omkring Nordsøen formelt udarbejde planer for at forbinde deres VE-projekter."

Det er selvfølgelig den spæde start, men det er altså HER det starter. Med den politiske beslutning.

Vi vil så i løbet af måneden se, hvordan en sådan aftale udformes, men målet er jo helt konkret at skabe den nødvendige infrastuktur, så eksempelvis Briterne kan producere 30-35% af sin strøm på vindkraft, og Danmark 40-50%, i 2020-2025.

Det er med andre ord ikke bare et spørgsmål om at trække strømmen i land fra nogle havmølleparker, sådan som det nærmest fremgår af nærværende artikel. Der er tale om at forbinde hele Nordsøregionen i en grid, der er i stand til at få enorme mængder mængder strøm til at "flyde" mellem distante områder med vindkraft, for at skabe udligning mellem fluktuationerne, og endvidere forbinde hele regionens produktion og forbrug med det 30 GW / 180 TWh store "batteri" på den skandinaviske halvø.

Det er det de ni lande allerede til efteråret vil have en plan om at opføre, hvis tingene glider som forventet.

Det tegner således et ret tydeligt billede af hvordan fremtidens energiforsyning i Europa kommer til at se ud. Ingen tvivl om at flere lande vil tilslutte sig, efterhånden som det skrider frem, og det vil jo på et tidspunkt vokse sammen med Desertec-gridden.

Det er således det vi skal forholde os til, når vi diskuterer hvilke energikilder vi bør satse på i fremtiden, nu hvor gridden er en politisk realitet!

Jeg håber derfor Ingeniøren vil følge denne udvikling med stor opmærksomhed og saglighed, for det her er et yderst interessant kapitel i udviklingen af moderne energi.


09. jan 2010 kl 13:41

Søren Lund

Re: Nej - fart på

Mens EU diskuterer supergrid, er Tyskland og Skotland langt fremme med planlægning af kabelforbindelser til Norge, så jo længere tid EU bruger før supergriden bliver en realitet, jo størrer er sandsynligheden for den aldrig kommer.

De eksisterende kabler, og dem der under opførelse, bliver da en del af gridden. Ikke en "konkurrent" til den. Så jo flere kabler der kommer, jo mindre skal der til for at gøre gridden komplet.

De lande du nævner er selv med i aftalen. Det er jo nok ikke for at modarbejde deres egne visioner med de kabler de allerede opfører.


09. jan 2010 kl 14:47

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Nej - fart på

Vi er ellers blevet tudet ørerne fulde af at norsk vand-el som regulator for et lille områdes (=store %-vise stokastiske udsving) var alt for dyrt. Kan I bestemme jer?

Når Norge kan vælge mellem at aftage vind-el fra Skotland, Holland, Tyskland eller Danmark vil de vælge at modtage vind-el fra det område, som vil give mest forat komme af med vind-el.

Norge kan jo også vælge, at aftage vind-el mod betaling fra f.eks. Tyskland og sælge samme vind-el til Skotland, Holland eller Sverige.

En EU baseret supergrid vil ikke blot sikre udvekslingen af el, men også medvirke til at stabilisere priserne pga. udvidelsen af udbyder og aftagere af f.eks. vind-el.


09. jan 2010 kl 16:20

Søren Lund

Re: Re: Re: Nej - fart på

En EU baseret supergrid vil ikke blot sikre udvekslingen af el, men også medvirke til at stabilisere priserne pga. udvidelsen af udbyder og aftagere af f.eks. vind-el.

Så forstår vi hinanden, og jeg er meget enig!

Det er dog naturligt, at de lande hvor det er mest oplagt at installere vindkraft, og har store planer med det, er de første til at tage initiativet. EU skal nok blive involveret. Men ligeså vigtig er Norges, og på længere sigt Schweiz' medvirken.

Det handler i øvrigt ikke om at konkurrere om Norges gunst, eller hvor meget Norge vil forlange for at "hjælpe os af med" strømmen. Norge har en meget stor penetration af en mere uregerlig energikilde end vindkraft, nemlig "nedbørs"kraft, som suverænt udvikles om sommeren, for næsten at forsvinde om vinteren.

Selv ikke med deres enorme energilagre, er det muligt at tilpasse deres egen vandenergi til deres eget forbrug. Fordi det hele løber til magasinerne om sommeren, og forbruges primært om vinteren, betyder det ofte at kapaciteten falder om foråret, inden vårflod, da flere magasiner løber tør i utide.

Svensk og Finsk akraft hjælper ikke på det. Sommeroverskuddet fra disse betyder bare at magasinerne bliver fyldt til overløbspunktet tidligere, og at de tømmes endnu hurtigere når både F og S skal have strrømmen tilbage om vinteren.

Kun overskuddet fra vindkraft, som netop er tilstede om vinteren, kan modvirke denne virkning, og derfor FORLÆNGE kapaciteten af magasinerne.

På denne måde er samspillet mellem Norsk (og Svensk, Finsk, Schweizisk, Italiensk, Spansk osv) vandkraft og udbredt vindkraft til gensidig gavn for hinanden.

Men det er jo klart, at energilagre først og fremmest må ligge der hvor terrænet egner sig til det, og at de øvrige lande må medvirke til at finansiere det via lidt avance på elprisen. Men jo mere vi kan udligne fluktuationerne via gridden, jo mere stabil elpris (avance), og vindenergien vil i stedet samle sig som en værdifuld resource om vinteren, mens vi kan få dækket underskuddet ind om sommeren fra billig overskudsstrøm fra nedbør og KK.


09. jan 2010 kl 22:20

Benny Olsen

Re: Re: Re: Re: Nej - fart på

Men det er jo klart, at energilagre først og fremmest må ligge der hvor terrænet egner sig til det, og at de øvrige lande må medvirke til at finansiere det via lidt avance på elprisen.

Det kommer lidt af sig selv, det skulle da være en dårlig købmand der ikke vil købe billig vind-el når der er overskud og sælge hydro-el når prisen er steget igen, alle har gavn af samarbejde, både for at stabilisere priserne, og for forsynings sikkerheden.

I øvrigt har Norge også en lang og forblæst kyststrækning, de skal nok få gang i noget vind-el så snart der er udviklet sokler til dybt vand.


10. jan 2010 kl 14:31

Søren Holst Kjærsgård

Må vi se relevante vindkurver

Var det ikke en ide at starte med at bede Meteorologisk institut om at gøre de i stort omfang foreliggende vinddata offentligt tilgængelige.

Så kunne enhver sætte dataene ind i en formel der omsætter vindhastigheden til kW produceret elektricitet per MW vindmøllekapacitet, og derefter tegne en kurve, der viser om der er substans i sagen eller ej?

Hvis ellers vinddataene forelå i overskuelig form ville det være en smal sag for enhver PC-bruger at fremlægge relevante kurver.

Jeg har nogle mindre udvalg af kurver, som jeg gerne ville stille til rådighed, men "Ingeniøren" synes jo desværre ikke at være interesseret i den slags information.

Til gengæld kan man på REO.s hjemmeside:

http://www.reo.s-11.dk/data/ar....pdf

på side 33 finde en kurve dækkende Danmark Øst, Danmark Vest og EOn i Tyskland for hele december 2008. Kurven viser med al ønskelig tydelighed, at vindkraft i dette område isoleret vil være en effektiv garanti for fortsat afhængighed af fossil energi.


10. jan 2010 kl 22:10

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Underfortolkning!

Søren Lund:

Det har været det store spørgsmål hidtil, om det POLITISK har kunnet lade sig gøre. - Ikke om gridden kan tegnes og opføres!

Den sang genkender jeg ét eller andet sted fra...hvor var det nu?

Men den store nyhed er altså, som The Guardian beskriver det:
"Europas første grid, dedikeret til vedvarende energi, bliver en politisk realitet i denne måned, da ni lande omkring Nordsøen formelt udarbejde planer for at forbinde deres VE-projekter."

Hov - stop en halv! Skal HVDC-nettet dedikeres til vedvarende energi?

Jeg går ud fra, at det skal dedikeres vedvarende energi OG kulkraft* OG kernekraft OG så videre - ikkesandt!?

*indtil udfasning engang bliver mulig


10. jan 2010 kl 23:16

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Underfortolkning!

Hov - stop en halv! Skal HVDC-nettet dedikeres til vedvarende energi?

På samme måde som jeg ikke kan se om den el, der kommer ud af min stikkontakt, kan super griden vel heller ikke kende forskel på el.


28. jan 2010 kl 16:49

Søren Lund

På tegnebrættet:

AWEA's 20-års masterplan, illustreret i The Guardian forleden:
http://image.guardian.co.uk/sy....pdf

Meget i overensstemmelse med de informationer der har været fremme i forbindelse med de 9 landes indledende aftale om supergridden.

Det 4. kabel fra DK-Vest til Norge, som DR-nyhederne omtaler idag http://www.dr.dk/Nyheder/Penge....htm fremgår allerede af kortet.

Kriegers Flak er med, inkl forbindelsen til Sverige, som der nu er tvivl om.

Det undrer mig at den Skotske forbindelse, omtalt her på http://ing.dk/artikel/103727-e...iner ikke er med på planen.

Det giver en idé om vindkraftens opbygning i Europa i 2020-2030, og hvilke muligheder det giver dels for smoothing, dels for energilagring på den Skandinaviske halvø.


29. jan 2010 kl 02:48

Søren Lund

Re: På tegnebrættet:

AWEA's 20-års masterplan

Det er sflg EWEA's plan - ikke AWEA's.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk