EDIT: Hov! Du har selvfølgelig ret - jeg har vendt brøken om!
Hej Michael,
Jeg "ekstrapolerede" kun for, dels at påpege at du havde vendt din %-regning på hovedet, dels for at understrege at også de 17% besparelse er stærkt overdrevet.
Et andet eksempel ville vise, at hvis du kører 130, så skulle du bruge (130/110)^2 = 40% merforbrug.
I virkelighedens verden viser displayet i min bil (Citroén C5 2.0 HDI, chippet til 145 hk) ca 6,5l/100km ved 110 km/t og ca 6,9l/100km ved 130 km/t. Altså kun et merforbrug på ca 6%.
Forbruget ved 100 km/t kender jeg ikke (kører ikke sålangsomt på motorvej), men jeg skal køre ualmindeligt pænt for at holde den på 6,0l/100km på landevejene, og mit samlede forbrug ligger omkring 6,4L/100km (kører en del på motorvej).
Mit gæt er, at hvis jeg skal spare 15% ved normal motorvejsfart, så skal jeg sænke farten med 20-25 kmt.
Forklaringen er, at vores motorer er store nok til at trække bilen over 200 km/t, og deres højeste virkningsgrad ligger ved hastigheder over 150 km/t (det hurtigste vi kan køre, oden at benytte fuldlastsystem). Virkningsgraden falder altså, jo langsommere vi kører, da motoren stadig skal trække stempelringe, ventiler, brændstofpumpe, gearkasse og en masse andet mekanisk friktion, som ikke falder i takt med hastigheden,
Derudover kommer ganske rigtigt bilens rullemodstand.
Disse faktorer betyder mere jo langsommere vi kører, og jo mere strømlinet bilen er.