Pentagon udskyder JSF køb
USA’s forsvarsminister Robert Gates vil udskyde købet af 122 JSF-kampfly frem til 2015. 14,5 milliarder kroner skydes i stedet i udviklingen
Fakta
Tema
Læs også
Læs mere om
Lockheed Martins problemer med kampflyet F-35 Joint Strike Fighter, der af mange anses som favorit til at blive det næste danske kampfly, får nu også USA til at udskyde produktionen af i alt 122 fly.
Det oplyser nyhedsbureauet Bloomberg, der citerer et dokument fra Pentagon.
Udskydelsen gælder til og med regnskabsåret 2015 og frigiver 2,8 milliarder dollars (14,5 milliarder kroner), der er allerede er afsat i budgettet. De penge skal i stedet bruges til udviklingen af programmet, der i øjeblikket er forsinket.
USA fastholder indtil videre sine planer om at købe i alt 2456 F-35 kampfly til luftvåbenet, flåden og Marinekopset. Fly købt frem til 2015 skal buges til test, træning og de første operative eskadriller.
Gates' ordre kommer blandt andet efter, at Pentagons analyseteam, Joint Estimate Team, JET, der følger JSF-programmet i november advarede om op til to års forsinkelser i programmet og risiko for overskridelser på op til 17 milliarder dollars primært som følge af problemer med testfasen, der kun er cirka tre procent færdiggjort.
I midten af december meddelte Australiens forsvar, at det også vil udskyde deres køb. Også den vigtigste internationale partner, Storbritannien, har udtrykt skepsis og talt om at reducere sit køb af JSF fly betydeligt som følge af reducerede forsvarsbudgetter.
I Danmark er det tanken, at politikerne skal træffe en såkaldt principbeslutning om type af kampfly og antal primo 2010. Det vil ske, så snart den tværministerielle arbejdsgruppe har fremlagt det samlede beslutningsgrundlag herunder den militærfaglige anbefaling.
Noget tyder dog på, at de andre JSF-partners tvivlen begynder at spille nage herhjemme. Således har både Socialdemokratene og Liberal Alliance åbnet for at udskyde beslutningen.










