/transport

Avanceret kevlar-trimaran er sunket ud for Antarktis

Den superavancerede racerbåd Ady Gil er sunket ud for Antarktisk kyst efter skibet tidligere på ugen blev smadret af japansk sikkerhedsskib.

Af Torben R. Simonsen, fredag 08. jan 2010 kl. 08:50

Ingen mennesker kom noget til, da et japansk sikkerhedsskib tidligere på ugen smadrede ind i den avancerede søgående kevlartrimaran Ady Gil. Men det gik så hårdt ud over båden, at den nu er sunket. Det skriver AP.

Sikkerhedsskibet Shonan Maru No. 2 er ledsageskib for japanske hvalfangere, og Ady Gil var i området omkring Antarktis for at forhindre den japanske hvalfangst for miljøorganisationen Sea Shepherd.

Ady Gil var på slæb af et andet skib fra Sea Shepherd, Bob Barker, der ville bugsere den smadrede trimaran til en fransk forskningsstation omkring 300 kilometer sydligere, hvorfra trimaranen kunne blive transporteret til Australien. Men efter kun 37 kilometers bugsering var Ady Gil så fyldt med vand, at styrmanden på Bob Barker Peter Hammersedt besluttede at kappe linen til trimaranen, skriver AP.

Inden båden var sat på slæb, havde mandskabet tømt fartøjet så meget som muligt for brændstof og fjernet batterierne.

Ady Gil er ikke en helt almindelige trimaran. Ud over at være designet til ikke at kunne kæntre, har den også været med i en Batman-film.

Den har tidligere sat verdensrekord i jordomsejling ved brug af biodiesel.

Skibet er designet af Craig Loomis Design Group og bygget af Calibre Boats og søsat i 2006.

Den 24 meter lange båd vejer 13 ton og er bygget i kulfiber og beklædt med kevlar.

To Cummins Mercruiser-motorer er i stand til at drive fartøjet frem på biodiesel og yder hver 540 hestekræfter. Trimaranen er i stand til at skyde en fart på over 80 km/h.



08. jan 2010 kl 09:18

Anders Jakobsen

Batman film

Fik vi ikke fastslået at den IKKE havde været med i en Batman film


08. jan 2010 kl 10:51

Martin Hvidberg

Med overlæg?

Det ser mildt sagt ud som om "Shonan Maru No. 2" gør sig ekstra umage for at ramme "Ady Gil" eller er det bare mig...?
Hvorfor ville de i øvrigt kunne finde på det...?
Hvad er det desuden de laver med vandkanonerne, skulle det være et forsøg på at hjælpe besætningen på "Ady Gil", eller hvad er pointen...?


08. jan 2010 kl 10:58

avatar

Thomas Wittenburg

Re: Med overlæg?

Martin hele den debat foregår i forvejen under videoerne til vædringen.
De to parter ligger i åben krig med hinanden - vandkanonerne bruges til at holde miljøaktivisterne på afstand, så de ikke kan kaste rådne tomater (og ting der er langt værre) på skibet og dets besætning.


08. jan 2010 kl 11:34

Torbjørn Biering Tvermosegaard

Den kan vel ikke så meget mere

<quote>Trimaranen er i stand til at skyde en fart på over 80 km/h.<\quote>
Vel ikke længere...


08. jan 2010 kl 12:18

Jesper Søgaard

Re: Med overlæg?

Ja Martin, hvorfor ville de kunne finde på det? Måske fordi trimaranen ikke lå og ventede på at få serveret kaffe. De prøvede jo at skyde en line ind i skruen på skibet. De har hvertfald ikke min sympati, de aktivister.


08. jan 2010 kl 12:20

Jakob Hede Madsen

Her er debatten

Den substantielle debat er dér:

http://ing.dk/artikel/105347-h...ktis

Ikke under videoerne.


08. jan 2010 kl 12:32

Rolf Hansen

Re: Re: Med overlæg?

De har hvertfald ikke min sympati, de aktivister.

Nej de prøver jo også kun at beskytte din røv ved at beskytte jordens økosystemer.


08. jan 2010 kl 16:51

avatar

Peter Madsen

Re: Re: Re: Med overlæg?

Jeg kan slet ikke se meningen med at kaste tomater efter hvalfangerne - eller forsøge at få filtret reb i deres propeller.

Det sprog der bør tales til den japanske besætning er det sprog en cal. 50 Browning taler - og det sprog der bør tales til deres fartøjer udtrykkes bedst med 76 mm Ottomelare eller Harpoon.

De kan naturligvis blive fri for det sprogbrug hvis de overgiver sig og sejler hjem.

Som Kaptajn Watson, Sea Shaperds siger - "den primære opgave for verdens flådestyrker burde være at værne havet mod menneskers dumhed og grådighed"

Det gælder naturligvis ikke bare de store havpattedyr, men også industriel overfiskning, forurening, affalddumpning m.m.

At visse hvalarter ikke er truede som art er efter min mening ikke argument for at slå dem ihjel.

Vi det er heller ikke lovligt at slagte japanere selvom de som art ikke er truede vel ?

Hvis man synes ovenstående er lidt rabiat - så prøve at opleve en kaskelot i virkeligheden - det er en oplevelse selvom man kun ser "toppen af isbjerget"
Det står klart for en at det er en forbrydelse at myrde denne umådelige skabning for ussel mamon.

Kan vi for fanden ikke sende en korvet og give de hvalfangere en blodtud ?

Peter Madsen









Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.