på grund af sne, hørte vi just i TV-avisen. Angiveligt skulle snemængderne være større end tagene skal være dimensioneret for.
Det er næppe sandt.
Tagene kollapser fordi de er dimensioneret forkert, forkert udført, ændret undervejs af ukvalificerede fuskere, eller dårligt vedligeholdt.
Nej, hvis man hævder at årsagen er sne, er det at skjule den virkelige årsag.
Årsagen er manglende omhu, sjusk og fejl, og det udløses så af lidt sne - en anden gang af lidt blæst eller noget andet.
Skydes skylden på sneen misser man den virkelige årsag - og det er mit budskab.
Sjovt nok er det bare ikke den samme argumentation, man har for vane at bruge, når det gælder kollapser og andet, som man gerne vil have forbundet med den omsiggribende menneskeskabte globale opvarmning. Så skyder man gerne skylden på "menneskeskabte klimaændringer" – og misser de virkelige årsager.
07. jan 2010 kl 21:42
Sne må vi bare indrette os efter. Vi har bevist at vi kan, og opgaven ændrer sig ikke.
Havstigninger og andre klimaændringer kan vi også prøve at indrette os efter, men det ville som hovedregel være mere praktisk hvis det ikke fandt sted. Det er besværligt hvis vi skal bygge efter nye normer hele tiden, og nedrive/forstærke alt det som blev bygget efter de gamle. Det forekommer mere rationelt i det mindste at prøve at undgå at skabe klimaændringer.
Hej Ernst
Nu er det sadan, at vi ikke beskæftiger os med årsager til global opvarmning på Byggebloggen.
Men tilbage til sagen.
Næsten alle ulykker skyldes ikke tekniske fejl, men menneskelige fejl - herunder dårligt ingeniørarbejde.
Derfor skal man lære af kollapser - fx udløst af sne - og blive dygtigere til næste gang, det drysser fra himmelen.
Nu skal man aldrig være bange for at kritisere sig selv, og jeg fandt dette indlæg skrevet af mig selv for to år siden:
http://ing.dk/artikel/75491-no...jusk
Interessant synes jeg!
Men en norm-fejl er vel også menneskeskabt?
Hej Christian
Det kan du jo have ret i, men så skal "man" også lade være med at forsøge at foregøgle gud og hvermand, at de kan slække på vinterberedskabet med den begrundelse, at kolde vintre snart er en saga blot på grund af menneskeskabte klimaændringer.
07. jan 2010 kl 22:58
Angiveligt skulle snemængderne være større end tagene skal være dimensioneret for.
I den nuværende last norm er den tidligere regel om at "landbrugets avlsbygning" kunne udføres i " lav sikkerhedsklasse" i det mindste væk......
De bedste hilsner
Peter Kamp
08. jan 2010 kl 21:43
Det økonomiske optimum ligger vel der hvor de udbetalte skadeserstatninger er i ligevægt med besparelsen ved at bygge for spinkelt.De stakkels dyrs trængsler er der jo ikke rigtig nogen der prisberegner.
Ved skibe var det sådan for 30 år siden at ca 5 % af totalforlis skyldtes struktursvigt.
Det betød at der sejlede alt for meget jern rundt.
Med vindmøller er det bedre at 10% havarerer hvis den samme mængde jern og glasfiber kan blive til 11% flere møller.
Der ser ud til være et mønster i hvilke tage der i øjeblikket kollapser under snelast: Det er lave tage med store spænd. Snelasten for denne type tage er muligvis undervurderet, og der kunne derfor være grund til at overveje om reglerne skal strammes. Denne type bygninger er blevet mere udbredt de senere år, og mange af dem har ikke tidligere været udsat for stor snelast. Derfor er der kun få erfaringer med hvordan de klarer sig under ekstrem snelast.
31. jan 2010 kl 10:47
Det kan du gerne mene Jesper kirkeskov, men er det ikke således at det ind imellem er tilladt at regne på om normerne faktisk også kan klare sig som opslags og facitlister.
Det her der er tale om er jo ren og simpel statik, der der ikke burde volde nogen besvær.
Jeg er enig med Christian at der et eller andet sted at kæden er faldet af, til skade for kvaliteten.
31. jan 2010 kl 11:06
Du har helt ret, hvis der er et mønster som beskrevet, så er det jo ikke ekstrem snelast, men ekstrem fejlkonstruktion og manglende tilsyn under opførelsen, det må da være pinligt at lægge navn til noget der ikke bliver opført som tiltænkt.
Hvis bygningerne har en forventet levetid på mere end 20år, hvorfor skal bygningerne så ikke konstrueres til de belastninger der kan forventes i en periode på mere end 20år, hvor ofte har vi historisk set haft perioder på mere end 20år uden betydelig sne et eller andet sted i landet?
Ud fra det synspunkt, er der så noget ekstremt over det vi for tiden oplever?
Argumentet med få eller ingen erfaringer er betænkeligt, forsøg med nye teknikker bør vel ikke udføres i stor scala?
2
