Ekspert: Tagkollaps i landbrugsbygninger skyldes dårlig afstivning
Tagkonstruktioner i landbruget er som i parcelhuse, men tagene er langt større og ofte så dårligt afstivet, at det kan være forklaringen på, at seks nordjyske stalde er kollapset under snedyngerne, siger tidligere seniorrådgiver hos SBI.
Læs også
-
Så skete det alligevel: Mindst otte tagkollaps i Nordjylland
-
Nordjysk ekspert: Vi tror tagene holder til sneen - denne gang
Læs mere om
Indtil videre har sneen i Nordjylland fået taget til at kollapse på otte bygninger, hvoraf seks af dem er landbrugsbygninger.
Grunden til at landbrugsbygninger er hårdest ramt, kan der være en god forklaring på, fortæller Jørgen Munch-Andersen, seniorrådgiver i Træinformation og tidligere seniorforsker hos SBI.
»I landbruget bruger man stort set samme teknik til tagkonstruktionen, som man gør i parcelhuse, men tagene er meget større og meget bredere. Hvis spærene ikke er ordentligt afstivet, så vælter de til siden, når lasten bliver stor nok, og så kollapser taget,« siger han.
Jørgen Munch-Andersen har ikke selv været ude og undersøge de kollapsede tage, men han har tidligere arbejdet hos Statens Bygge forskningsinstitut (SBI), hvor han var med til at undersøge stormskaderne i 1999.
Han peger på, at der tidligere har været store problemer i landbrugsbyggeriet, hvor især ældre byggeri har været meget dårligt afstivet.
Han er overbevist om, at det er betydelige konstruktive mangler, der gør, at flere landbrugsbygninger nu oplever, at taget kollapser under snedyngerne.
»Efter stormen i 1999 så vi (SBI, red.) bunker af landbrugsbyggerier, hvor taget var kollapset. Vi gad næsten ikke engang kigge på det, for vi vidste godt, at det bare var lavet for dårligt. I gamle dage gjaldt normreglerne ikke for landbrugsbyggeri, og siden har reglerne ofte været fortolket meget lempelige,« siger han.
»Der står nogle gamle bygninger, hvor man kan undskylde med, at ”det vidste man ikke dengang”. Det kan være, det er dem, der ryger nu.« siger Jørgen Munch-Andersen
Men hvis der er tale om gamle bygninger, hvorfor røg tagene så ikke under stormen i 1999 eller for tre år siden? (da 15 tage kollapsede i løbet af en weekend, red.)?
»Det spørgsmål fik vi også i 1999. Er det så alt sammen røget nu? Men det er meget forskelligt, hvordan bygningerne belastes. Ved snefygningen for tre år siden, fik de store tagflader ikke nødvendigvis meget last, men der lå sneen koncentreret på læsiden. Nu ligger det jævnt fordelt, og så det er en helt anden lasttype,« siger Jørgen Munch-Andersen der bakker sin tidligere kollega i last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard, John Dalsgaard Sørensen, op.
John Dalsgaard Sørensen sagde tidligere på ugen, at sneen ikke burde give årsag til tagkollaps som den for tre år siden, og det er Jørgen Munch-Andersen enig i:
»Hvis bygningerne kan tåle det, de skal, burde der ikke være problemer i denne omgang,« siger han.
Der foreligger endnu ingen undersøgelser af, hvorvidt der har været tale om konstruktive mangler.





