Nærliggende pulserende stjerne kan true Jorden
Et kæmpe udbrud fra en hvid dværgstjerne i Mælkevejen kan true Jordens eksistens. Stjernen har vist sig at være tættere på Jorden, end hidtil antaget og kan blive til en supernova.
Læs også
Dokumentation
Det er længe over næste eksplosionsdag for dobbeltstjernesystemet T-Pyxidis i Mælkevejen. Stjernen er kendt som en gentagen supernova, da den hvide dværgstjerne har foretaget termonukleare eksplosioner cirka hvert 20. år. De tidligere kendte eksplosioner fandt sted i 1890, 1902, 1920, 1944 og 1967. Ingen af disse eksplosion har været en trussel for Jorden, og den næste af disse eksplosioner kan finde sted hvert øjeblik og burde for længst være sket.
T-Pyxidis befinder sig på den sydlige himmel og består af den hvide dværgstjerne og en ledsagende stjerne magen til Solen, og astronomer har desuden fundet ud af, at den hvide dværgstjerne ligger betydeligt tættere på Jorden end oprindeligt antaget; nemlig kun 3260 lysår borte. De nye opdagelser er netop blevet fremlagt på den Amerikanske Astronomiske Unions 215. møde i denne uge.
De små termonukleare eksplosioner stammer fra brintholdigt gas, som kanaliseres fra den Sollignende ledsagestjerne og ind på den hvide dværg. Et af astronomernes store spørgsmål er, om den masse, der tilføjes den hvide dværg, får den til at vokse til trods for de termonukleare eksplosioner, eller eksplosionerne betyder, at der bliver frigivet mere masse, end den hvide dværg modtager fra ledsagestjernen.
Hvis massen vokser, vil den hvide dværg på et tidspunkt nå den såkaldte Chandrasekhargrænse og kollapse fuldstædigt, hvilket vil medføre en termonuklear eksplosion, som fuldstædigt vil tilintetgøre stjernen. Denne slags eksplosioner kaldes type-1a supernovaer og frigiver 10 millioner gange mere energi end de små termonukleareeksplosioner hvert 20. år.
Astronomerne har beregnet, at gammastrålingen fra dobbeltstjernes kommende supernovaeksplosion kunne true Jorden, da der kan blive udsendt energier svarende til tusinde soludbrud.
Gammastrålingen kan betyde, at der skabes dinitrogenoxider i Jordens atmosfære, hvilket fuldstædig kan være med til at nedbryde ozonlaget, oplyser astronomerne.
Astronomer har tidligere sagt, at supernovaer under 100 lysår fra Jorden vil have katastrofale konsekvenser. Ud over 100 lysår ved man ikke med sikkerhed, hvilke konsekvenser det kan få, men en afgørende faktor er, hvor kraftig supernovaen bliver. Edwan Sion og hans kollegaer har analyseret T-Pyxidix’s ultraviolette spektrum og lagt observationerne i en computermodel, for at finde ud af hvor tæt den hvide dværg er på at blive en supernova. Resultaterne viser, at den hvide dværg er yderst tæt på Chandrasekhargrænsen.
Astronomen Edwan Sion fra Villanova University oplyser dog til space.com, at forskernes beregninger viser, at den hvide dværgstjerne først vil fortage sin endelige supernovaeksplosion om cirka 10 millioner år. Hvis stjernen er større end antaget, eller den optager masse hurtigere, kan eksplosionen finde sted tidligere påpeger astronomerne.
