Det lyder som en forjættet genvej: Hvorfor bruge naturgas i vores biler, når vi lige så godt kan fylde dem med biogas fremstillet af efterladenskaberne fra vores produktion af ca. 27 millioner svin årligt?

Men svaret er langt fra så simpelt, som spørgsmålet lægger op til. Det skyldes selvfølgelig, at vi endnu ikke har tilstrækkeligt biogas til at føde bare en brøkdel af de danske biler, og selv når vi får det, er det ikke lige til at pumpe ind i tryktanken. Biogas indeholder ikke kun methan, der også udgør hovedparten af naturgas. Der er gennemsnitligt omkring 35 procent CO2 i biogas. Det skal ud, hvis gassen skal brændes af i en bilmotor eller i et privat naturgasfyr for den sags skyld.

At rense CO2 ud af biogas koster ifølge et notat fra Dansk Gasteknisk Center 85 øre pr. kubikmeter - eller 70 øre pr. liter benzinækvivalent. Desuden skal der tilsættes højpotent propan for at bringe brændværdien op på samme niveau som Nordsøgassens, så den samlede pris pr. m3 ryger op på 1,09 kroner. Elforbruget ved rensningen svarer til fire procent af energiindholdet i biogassen.

Biogas kan derimod uden opgradering futtes af i et kraftvarmeværk.

»Det er ligegyldigt, om man bruger biogas på et kraftværk og dernæst udnytter den sparede naturgas i en motor, eller om man kommer biogas direkte i motoren. Der er sparet det samme CO2-udslip,« forklarer Jørgen Henningsen, medlem af regeringens klimapanel.

Af samme grund fravalgte Energistyrelsen overhovedet at undersøge biogas i biler, da styrelsen skrev sin rapport om alternative drivmidler til transport for et par år siden. Nu skal rapporten dog opdateres med blandt andet biogas, oplyser fuldmægtig Claus Lewinsky.

Danmark er blandt andet presset af Sverige, som pudser sin grønne glorie med, at over 50 procent af gassen i blandt andet Malmøs bybusser er CO2-neutral.

Den svenske gren af det tyske energiselskab E.on bebudede for nylig, at det dropper sine biogasplaner i Danmark, netop fordi vi hidtil har valgt at brænde gassen af lokalt.

Men mange steder i Jylland bobler det af methan-projekter, som skal sende oprenset biogas ind i naturgasnettet. Når den først er derinde, kan den handles i hele landet.

Naturgasselskaberne er vilde for at gå ind i distributionen af biogas, og Energinet.dk har i sin nye systemplan lovet at undersøge potentialet i det.

»Biogas produceres i dag som en flad stang gas, der hele tiden skal brændes af. Produktionen varieres kun i begrænset omfang, og derfor er de decentrale kraftvarmeværker nødt til at aftage gassen om sommeren, også selvom der ikke er afsætning for varmen,« forklarer projektleder Knud Boesgaard Sørensen.

Det problem kommer producenterne, ofte landmænd, ud over, hvis de afsætter til naturgasnettet. Desuden stiller det dem i en bedre forhandlingsposition, end hvis de kun har det lokale kraftvarmeværk som kunde.

»Hvis de sender det ud på nettet, kan de sælge det til alle gaskunder i Danmark, eller i princippet hele Europa,« forklarer Knud Boesgaard Sørensen.

Kunderne kan for eksempel være miljøbevidste virksomheder, som er villige til at betale ekstra for biogassen.

»I Sverige har der for eksempel vist sig en stærk efterspørgsel fra transportsektoren,« siger Knud Boesgaard Sørensen.

Administrerende direktør Niels Erik Andersen fra Danmarks største gasdistributionsselskab, HNG Midt-Nord, mener, at det er helt nødvendigt.

»Ringkjøbing-Skjern er mellem de steder, som har det største potentiale for biogas, men al gassen kan ikke bruges der. Så den skal opgraderes, hvis anlæggene skal kunne betale sig hjem,« forklarer han.

I dag er der ikke biogas på det danske naturgasnet, men Energinet.dk har lovet at være klar med en markedsmodel til at håndtere gassen, tre måneder efter at en aktør melder sig på banen.