»Når de svenske og tyske gasselskaber kommer på besøg, så driller de os med, at de er nødt til at tanke ved grænsen.«

Gasmarkedschef Torben Braboe, Energinet.dk, er en af de mange, som ser naturgasbiler, -lastbiler og -busser buldre frem på vejene i Europa. Herhjemme har vi derimod ikke en eneste bil på naturgas, selv om brugen af gas i stedet for benzin eller diesel kan nedbringe både forurening og CO2-udslip.

»Man undrer sig bare. Elbiler og mere vind i systemet ligger længere ude i fremtiden. Hvorfor ikke komme i gang med det, som vi allerede kan nu,« spørger direktør Mikael Kou fra Energibyen i Frederikshavn.

Han ville gerne have anbefalet kommunen, at 60 biler i hjemmeplejen skulle køre på biogas, som blev opgraderet til naturgaskvalitet. Men afgifterne gjorde det alt for dyrt.

Et af de sidste naturgaskøretøjer, der kørte i Danmark, var en bybus i København. Det forsøg stoppede i 2007. Rapporten er lutter lovord fra både chauffører, passagerer og daværende transportminister Flemming Hansen (K).

»Når jeg er i udlandet og ser, hvor langt man er med naturgasbusser, har det undret mig, at vi ikke for længe siden er gået i gang med at introducere naturgas i transportsektoren. Miljøet er et 'top issue', som vi er meget opmærksomme på. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke min opbakning,« sagde han ved indvielsen af forsøget.

Efter forsøget har der derfor været flere bud på at køre naturgasbusser i hovedstaden. Blandt andet har Dong budt sammen med Arriva. Men hver gang har den høje afgift været i vejen.

»På visse punkter er naturgas noget mere miljøvenligt end diesel, men det er ikke sådan, at vi kan betale hvad som helst for det. De priser, vi har fået på at køre med naturgasbusser, har været så langt fra dieselbusserne, at det ikke har været attraktivt,« fortæller civilingeniør Jesper Kaas Petersen fra trafikselskabet Movia.

Sådan er situationen ikke i udlandet. I Malmø har det lokale trafikselskab for eksempel bestemt, at busserne skal køre på natur- og biogas. Den mindst fem millioner kroner dyre fyldestation bliver derfor stillet til rådighed for busselskaberne, og biogassen er der ingen afgifter på.

Herhjemme er det nærmest omvendt. Naturgas har faktisk en lille smule højere afgift, tre procent, end diesel, når den skal bruges i biler. Bliver den samme naturgas brændt af i et af de 300.000 danske fyr, er afgiften derimod knap 30 procent lavere.

Deri ligger hovedårsagen til, at naturgas ikke er med til at reducere forureningen fra de danske veje. Alle de lande i Europa, hvor naturgas vinder frem i biler og busser, belønner ejerne for at tanke gas.

I Tyskland har regeringen for eksempel for længe siden lovet, at afgiften på gas til bilen frem til 2020 kun bliver de 15 procent, som er det mindste EU tillader. Derfor er naturgas næsten 40 procent billigere end at tanke samme energiindhold i diesel.

Tyskland har som et af de få lande i Europa 80.000 personbiler, der enten kan køre på naturgas eller benzin. Italien ligger dog langt foran med næsten 600.000 biler, men de fleste af verdens 10,5 millioner naturgaskøretøjer findes uden for Europa. F.eks. kører 1,8 millioner argentinske køretøjer - 23 procent af bilparken - på naturgas.

For at få så mange privatbiler på vejene, skal der investeres massivt i fyldestationer, som komprimerer gassen. De koster typisk fem millioner kroner stykket, og prisen for selve kompressionen ligger ifølge projektleder Henrik Iskov fra Dansk Gasteknisk Center som regel mellem 40 og 80 øre pr. liter benzinækvivalent naturgas. Alligevel har Tyskland et mål om at opstille 1.000 af dem langs motorvejene og er oppe på 800 nu.

Samtidig gør tryktankene bilerne dyrere. En personbil koster ifølge Energistyrelsen 18.000 kroner ekstra, og den danske afgiftsmaskine lægger 180 procent og moms oveni. Det fjerner enhver købelyst hos danske privatbilister.

Busser bliver omkring 25 procent dyrere med tryktanke på et forstærket tag. Alligevel er bybusser, skraldebiler, taxaer og hjemmeplejen nogle af de mest oplagte steder at starte med naturgas, fordi de aldrig bevæger sig langt fra udgangspunktet og kan udnytte fyldestationerne fuldt ud.

»Det afgørende, som gør naturgasbiler konkurrencedygtige i andre lande, er tilskud til investeringer og mindre afgifter, så de kan konkurrere. Herhjemme har vi ikke haft den politiske vilje,« konstaterer Henrik Iskov, der er med i en europæisk organisation for naturgas i transportsektoren.

Der er ellers masser af gode grunde, mener den tidligere EU-toprådgiver Jørgen Henningsen, medlem af regeringens klimapanel.

»Alle biobrændstoffer er dyrere end olie, så det er op ad bakke. Gas koster det halve af olie. Gas er købers marked og vil være det i hvert fald de næste ti år. Danmark ligger i et smørhul med hensyn til gasforsyning, mens det på 10-15 års sigt bliver et problem at skaffe tilstrækkeligt olie,« fremhæver han.

Jørgen Henningsen påpeger, at CO2-gevinsten ved at skifte diesel ud med naturgas i dag er begrænset, fordi naturgassen afbrændes i en motor med gnisttænding. Men der forskes i at udnytte motorer med kompressionstænding i stedet, som vil forøge effektiviteten dramatisk. I dag skal sådanne motorer have iblandet 25 procent diesel, men målet er ifølge Henrik Iskov at nå ned på fem procent.