LPG - en helt anden gas-historie

Autogas var stort i Danmark fra 1960 til 1990. Men det var en helt anden slags gas end den naturgas, som debatten nu drejer sig om.

Læs også

Af Magnus Bredsdorff, fredag 08. jan 2010 kl. 00:45

Danmark har haft masser af gasbiler og tankanlæg til dem, men de biler havde intet med naturgas at gøre.

Bilerne kørte derimod på LPG (Liquified Petrolium Gas), også kaldet GPL, LP Gas, autogas eller simpelthen flaskegas. Den gas er et biprodukt fra raffinaderiernes forarbejdning af olie.

Det er langt enklere at bygge gastank til at fylde LPG på en bil end naturgas. LPG har en helt anden sammensætning end naturgas. Den består først og fremmest af butan og propan. Energiindholdet i LPG i væskeform er knap tre gange så højt som i naturgas ved 200 bars tryk, og LPG behøver kun et driftstryk på ti bar for at holdes flydende ved almindelige temperaturer.

Naturgas, der hovedsageligt består af metan, skal derimod ved atmosfærisk tryk køles til minus 162 grader C for at gøres flydende. Derfor tankes naturgas i stedet under højt tryk, mindst 200 bar, for at sikre biler og busser tilstrækkelig rækkevidde.

Med LPG er det muligt at installere en tank i bagagerummet, og der findes ombygningskit til almindelige benzinbiler, så de i stedet kan brænde flaskegassen af.

I Danmark var storhedstiden for LPG i bilerne ifølge Dansk Gasteknisk Center fra 1960 til 1990. Forbruget toppede i 1980. Da den afgiftslettelse, som havde båret markedet, forsvandt, uddøde LPG i danske biler lige så stille. I dag er der kun nogle få tankstationer tilbage, som hovedsageligt betjener turister sydfra.

Ifølge projektleder Henrik Iskov kan LPG være en genvej til bedre miljø. I forhold til naturgas er der dog kun tale om en halv løsning. CO2-udslippet nærmer sig benzinmotorens, partikeludslippet er større end med naturgas, og flaskegassen svinger voldsomt i prise.

Ikke desto mindre havde København indtil for nylig en af de største europæiske flåder af gasbusser, drevet af Arriva - 250 busser, da der var flest. De er også på vej ud af bybilledet.

Deltag i debatten (1 kommentar) »

Kommentarer (1)

01. maj 2010 kl 10:03

Bjarne Nyborg Larsen

Autogas LPG

I Tyskland er der siden 2007 kommet ca 100 nye autogasanlæg om måneden. Tallet er steget fra 3000 tankningssteder til nu over 6000 på 3 år. Antallet af biler på autogas er osse steget på tre år fra ca. 300.000 stk til nu over 500.000 stk.

Der er i Tyskland en delvis afgiftsfritagelse for autogas frem til 2018, således at punktafgiften omregnet kun er på 72 øre per liter - i Danmark er den på 2 kr. per liter, men når der ses bort fra punktafgifterne er der alligevel en forskel på forbrugerpriserne på næsten 6 kr per liter, hvilket kan tilskrives forskellen på produktprisen i f.eks Danmark og Tyskland. Det samme billede er gældende i Norge - her er der slet ingen punktafgift.

Se f.eks på EOF's hjemmeside at produktprisen for autogas udgør hele 64% af den samlede pris, mens det f.eks for 95 oktan benzin er 42 % - tal fra april 2010.

En bil på CNG(naturgas) kører typisk 280 km på en tankfuld gas og en autogas(LPG) bil kører 650 km på en tankfuld. At der er betydelige miljømæssige fordele ved autogassen skal jeg ikke trætte med i dette indlæg, men blot konstatere at et særdeles potent (oktantal langt over 100) og rent brændstof tilsyneladende på grund af afgifter og meget interessante produktpriser ikke er et reelt alternativ i Danmark. At kalde autogas en halv løsning, er nok ikke helt korrekt. Der er et overskud af denne gas og den er helt klart en bedre og billigere løsning til at nedbringe forureningen i transportsektoren end naturgassen, men kan klart ikke opfylde hele behovet. De to produkter kan fint eksistere på det samme marked, med en afgiftsfritagelse, der kan understøtte udviklingen.

Det viser udviklingen i hele verden omkring os. Tyskland er et rigtig godt eksempel. Men selv uden en afgiftsfritagelse ville autogas være et alternativ, såfremt det blev importeret fra Tyskland, idet produktpriserne åbenbart er for høje her i Danmark:)