CBTC skal skaffe S-tog til tiden
Inden 2020 får DSB S-tog nye signaler baseret på CBTC-teknologien, som har øget kapaciteten i Madrids metro med 30 procent.
Når DSB S-tog over de kommende ti år får helt nye signalanlæg, vil systemet være baseret på den efterhånden udbredte teknologi til bybaner, CBTC (Communication Based Train Control).
Ifølge Banedanmark forventes 50 byer at have taget CBTC til sig i løbet af i år, og for Metro de Madrid har systemet allerede givet indlysende fordele.
På grund af mulighederne for flydende blokafsnit (se grafikken) har det nemlig været muligt at øge kapaciteten på linje 1 og 6 med hele 30 procent. Dels fordi der er blevet indsat flere tog, dels fordi der opstår færre forsinkelser, når togene med det nye system direkte kan meddele deres position til andre tog, hvorved togene kan køre tættere.
>> Læs mere om CBTC og Banedanmarks nye signaler på nettet: ing.dk/k#796x





