Det er mandagen derpå - efter den måske vigtigste klimabegivenhed i hele årtiet, nemlig COP15.

Men modsat mange andre ligner Dong Energys topchef Anders Eldrup langtfra en skuffet mand. For klimatopmødet har bekræftet ham i, at den grønne kurs, han har lagt for energiselskabet, er rigtig. En kurs, som i første omgang skal halvere CO2-udslippet fra selskabets energiproduktion på bare ti år, og hvoraf en stor del af de nødvendige tiltag allerede er sat på skinner i form af omfattende offshore havmølleinvesteringer, planlagte naturgaskraftværker i udlandet og lukning af kulværker i Danmark.

»Jeg synes, at vi på topmødet fik udstukket den retning, udviklingen kommer til at gå, i og med at der aldrig før har været så bred global konsensus om klimaproblemerne, som der var i København fredag nat. Og enighed om, at alle lande skulle være med til at løse problemerne - også u-landene,« siger han og kalder det en klar bevidsthedsændring.

Han tilføjer dog, at han gerne havde set et endnu stærkere signal fra mødet.

Netop offshore vindkraft, omlægning fra kul til biomasse og øget anvendelse af naturgas til elproduktion - primært i udlandet - er som nævnt kerneelementer i Dong Energys grønne omlægning, som i koncernen kaldes 85/15, fordi målet er, at 85 pct. af koncernens energiproduktion i 2040 skal ske uden CO2-udslip og kun 15 procent må udlede CO2. Modsat i dag, hvor kun 15 pct. af produktionen foregår uden CO2-udslip.

Eldrup gør meget ud af, at målsætningen ikke bare skal være pæne ord, men at omverdenen også skal kunne tjekke, at planerne holder. Så derfor har man sat sig et delmål om at halvere CO2-udslippet fra energiproduktionen i 2020 - fra 600 gram pr. kWh i 2006 til cirka 300 gram i 2020. Og direktøren fortæller glad og gerne, hvordan man har tænkt sig at nå målet, som han betegner som 'realistisk'.

I planen indgår to allerede annoncerede lukninger af danske kulkraftblokke - svarende til 18 procent af selskabets danske kulkraftkapacitet - og at man dropper alle nye kulkraftprojekter i udlandet. Heraf blev det fjerde og sidste projekt - det meget omdiskuterede kulkraftværk i Greifswald - endelig aflivet så sent som 11. december - under topmødet. Begrundelsen var manglende politisk opbakning i delstaten.

»Nu bygger vi ingen nye kulkraftværker, før CCS er blevet kommercielt. Det sker tidligst i 2020 - og så vil vi vurdere nye projekter til dén tid,« siger Eldrup.

Medvirkende til at nå målet i 2020 bliver også ombygning af to store, danske kraftværksblokke fra kul til biomasse. Hvilke værker er endnu ikke lagt fast, men Studstrup-værket ved Århus har været nævnt.

Og så er der endelig de massive investeringer i især offshore vindkraft, hvor Dong Energy allerede er en af verdens største aktører. I alt har selskabet 600 MW vindkraft i drift, knap 900 MW under konstruktion og mere end 2.000 MW under udvikling i engelske, tyske og danske farvande.

Spørger man Eldrup, hvorfor Dong Energy så markant tør satse på vedvarende energikilder, som man normalt kalder dyre og besværlige i brug, så mener han, at svaret giver sig selv, når man ser på, hvilke energikilder og -teknologier, vi naturligt har adgang til her i Danmark:

»Vi har meget vind og noget naturgas - og biomasse i et vist omfang, så det er oplagt at tage fat på disse områder og blive verdensmestre i dét,« siger han og tilføjer, at vi jo ikke har bjerge og derfor ingen vandkraft. Vi har politisk sagt nej til atomkraft, og solen skinner ikke nok til solenergi i stor stil - og kullene, som ellers var billige og rigelige, er belastet af et alt for stort CO2-udslip, som vi tror vil blive økonomisk straffet i fremtiden.

Hvad angår biomasse, regner han dog med, at selskabet må importere fra subtropiske områder, hvor biomasseoverskuddet er stort.

Efter 2020 satser Dong Energy dog også på, at nye teknologier bliver modne til at hjælpe med at tage de sidste og svære skridt mod målet om at reducere det gennemsnitlige CO2-udslip til bare 100 gram pr. produceret kWh i 2040.

Ifølge Eldrup kan det for eksempel være teknologier som CO2-rens og -lagring af kulfyring, brændselsceller eller bølgekraft.

En storsatsning på offshore vindkraft, hvor de offentlige tilskud udgør en markant del af forretningsgrundlaget, gør selskabet meget afhængig af politisk bestemte støttesystemer, som hurtigt kan ændre sig.

Men er det ikke en farlig kurs?

»Jo, det er farligt at være afhængig af støttesystemer, men det lever mange andre erhverv med - for eksempel landbruget. Og indtil videre er støtten til offshore vindkraft aldrig blevet ændret med tilbagevirkende kraft,« siger han og tilføjer, at Dong Energy jo kun går ind i projekter med offshore vindkraft, hvis man kan tjene penge på dem.

»Men det er klart, at vores chance for at nå vores reduktionsmål med offshore vindkraft mindskes i fremtiden, hvis landene fjerner støtten fremover. Derfor prøver vi også at sprede vores investeringer over flere lande, så risikoen formindskes,« siger han.

Ifølge Eldrup har England netop fremlagt foreløbige budgetter for 2010 med betydelige nye midler til støtte af vindmøller og andre vedvarende energikilder og det samme sker i Tyskland, som er på vej til at ændre støttesystemer for at presse offshore vindparker i gang.

Hvad kommer den forbrugerstøttede, grønne linje så til at betyde for elpriserne? Eller med andre ord hvilken elpris indregner Dong Energy - som konkurrerer på et åbent elmarked - i sine kalkuler, når selskabet skal vurdere, om et projekt kan betale sig eller ej?

Et konkret tal kan man ikke trække ud af Anders Eldrup, men han lægger på den anden side heller ikke skjul på, at elprisen vil stige:

»Jeg kan ikke sige, hvor meget prisen vil stige, men klimaproblemet går jo ikke bare over - tværtimod gør opdateret viden som regel problemet større. Det vil få politikerne vil at ønske sig væk fra de fossile brændsler, og det har sin pris i form af en højere og højere pris på at udlede CO2 - og dermed en højere elpris,« siger Anders Eldrup og tilføjer, at offshore vindkraft for eksempel er en dyrere måde at producere strøm på end vindmøller placeret på land, men at befolkningen jo har valgt den dyre model.

Fakta: Blå Bog

Karriere: Som nyuddannet kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet susede Anders Eldrup - via et kort ophold i Rigsrevisionen - i 1973 ind i Finansministeriet. Her blev han i næsten 30 år - heraf de sidste 10 som departementschef. I 2001 blev han adm. direktør for naturgasselskabet Dong, og i 2006 for det fusionerede Dong Energy.

Væsentligste indsatser: Som departementschef i Finansministeriet og sekretær i Nyrup-regeringens indflydelsesrige økonomiudvalg var han med til at forberede en lang række af 90'ernes vigtige politiske reformer. Han vandt magtkampen om direktørposten i Dong Energy og stod fra 2005 i spidsen for én af Danmarkshistoriens største fusioner. Her fusionerede Dong med fem danske energiselskaber til Dong Energy, som sælger el, varme, naturgas og olie i hele Nordeuropa.