Frisk pi-rekord. Nu med næsten 2700 milliarder cifre
Fransk computerprogrammør har brugt en almindelig pc til at sætte en frisk verdensrekord i antallet af kendte cifre i pi.
Pi - nu med 2700 milliarder cifre.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Den 37-årige franske computerprogrammør Fabrice Bellard er nu pi-verdensrekordholder. Han har lagt ca. 123 milliarder cifre til den hidtidige rekord fra Japan i antallet af kendte cifre i pi, så der nu kendes næsten 2700 milliarder cifre.
Det mest imponerende er dog, at Fabrice Bellard for at opnå rekorden kun har anvendt en ganske almindelig pc til ca. 15.000 kr. med en clockfrekvens på 2,93 GHz, ca. 6 GB RAM og 7,5 TB disklager i form af fem 1,5 TB diske og med Linux som operativsystem.
Den samlede beregnings- og verifikationstid var 131 dage. Daisuke Takahashis beregning, som han nu har overgået, tog kun 29 timer, men den foregik på en supercomputer med en beregningskapacitet op 94,2 Tflops (1 Tflop = 1000 milliarder flydendetals operationer i sekundet).
Når der tages højde for computerstørrelse, er Bellards beregningsmetode 20 gange så effektiv som den Takahashis. Det skyldes bl.a., at der kræves mange input-output-operationer ved beregningen af pi, og det gør det vanskeligt at opnå den fulde fordel ved at benytte en parallel supercomputer.
Den formel, som Bellard har brugt, er mere effektiv til at udnytte CPU cache. Selv om den er asymptotisk langsommere end den formel, som Takahashi brugte, er den alligevel i praksis hurtigere.
Bellard benyttede 22 år gammel formel for pi
Formelen for beregning af pi er udviklet i 1987 af de ukrainskfødte Chudnovsky-brødre, Gregory og David, der i dag begge er professorer ved Polytechnic Institute of New York University.
De brugte selv formlen til som de første i 1989 at beregne den første en milliard cifre i pi. Chudnovsky-formlen er ifølge oplysningerne på wikipedia specielt velegnet til personlige computere i modsætning til andre formler, som er mere velegnede til supercomputere.
Bellard forklarer på sit eget website, at det er netop er algoritmer til aritmetik med høj præcision, der interesser ham mere end cifrene i pi. Han tilføjer, at det ikke er en opgave, der i sig selv har den helt store praktiske betydning, men som dog har en relevans f.eks. i forbindelse med diskrete fouriertransformationer. Udfordringerne ved at håndtere datakommunikation til og fra disklager har også en betydning inden for data streaming og database access.
