Men hvem ved sin fornufts fulde brug kan gå ind for et energisytem, der på en kold vinterdag kun yder 24% af sin nominelle kapacitet?
Søren, det er nogle underlige anskuelser, men jeg skal forsøge af et godt hjerte at forholde mig til dem.
Den nominelle kapacitet er ikke ret vigtig. Det er meget få % af tiden den er udnyttet.
Vindmøller bliver installeret efter den kapacitetsfaktor der forventes på den givne placering. Jo højere KF, jo mere kan det betale sig at ofre på at installere den.
Den gennemsnitlige KF for alle Danske møller er pt ca 25%. Det ville således kræve 4x middelforbruget i installeret kapacitet, at producere det samme som forbruget, blot som eksempel.
I takt med at vi får flere havmølleparker, stiger KF. For Horns Rev II er den 45%.
For en solcelle, opstillet i Danmark, er den 9%. For et KK i Sverige, er den 90% når det kører regelmæssigt. Flere af de Svenske har dog efterhånden længe ydet 0% af kapaciteten, og har desværre ikke andet backup end det de kan importere (vandmagasinerne ligger nemlig allerede under medianen, og får svært ved at levere nok frem til vårflod, uden import fra fx DK).
Det du kan regne med, med vindkraft, er at det producerer nogenlunde lige meget strøm hvert år, og størsteparten om vinteren. Jo større geografisk område du samler vindenergi fra, jo mindre varierer det. Samler du fra hele Jordens overflade på én gang, er vindenergien jo lige så stabil og ensartet, som solens indstråling og jordens rotation, da det er det der driver vindenergien.
Så er det jo ligegyldigt om den enkelte mølle leverer 20%, 30% eller 40% af sin nominelle kapacitet, så længe den var billig nok at opstille, til at kWh'erne ikke bliver for dyre.
Den lave kapacitetsfaktor, opfatter du måske som dårlig udnyttelse af en generator. Til gengæld er en vindmølle jo strengt taget heller ikke andet end en generator med vinger.
Måske et KK-værk udnytter generatoren bedre. Til gengæld skal der tilføjes en hel del andet isenkram, for at drive den. Og hvad med al den regulerekraft der skal stå stille sommeren over, foruden dem der bare skal stå og vente på at en KK-blok falder ud ?
Hvis du regner den samlede kapacitetsfaktor af alle disse generatorer ud, er den jo ikke ret høj heller.
Hvis vi nøjes med at samle vindenergi fra de bedste områder af Vesteuropa, fra nord til syd, hvilket rækker over hele 3 klimabælter, og installerer nok til at forsyne 50% af Europas elforbrug (omend det stiger til 150% af idag), så behøver du ikke andet end 15-20% bio samt de eksisterende energilagre i Europa, for at tilpasse det.
Da Danmark er et af de bedste steder for vindkraft, er det naturligt at vi producerer hvad der svarer til mindst 75% af vore eget forbrug, og de sidste 25% med bio.
Dermed producerer vi vores andel så CO2-frit det overhovedet kan gøres.
Vores egen produktion skal ikke følge vores eget forbrug, time for time eller dag for dag, men det skal helst producere mest strøm på de årstider hvor KK, solkraft og nedbør ikke levererer nok til forbruget, dvs om vinteren.
Hvis vi i stedet for vind, installerede 75% KK, ville vi sammen med Svensk, Finsk, Tysk og Engelsk KK producere så meget strøm over sommeren at de skandinaviske vandmagasiner løber over om efteråret, og mangle så meget strøm om vinteren, at de løber tør inden vårflod.
Hvis vi i stedet har mest overskud om vinteren, modvirker vi dette misbrug af lagerkapacitet, så energilagrene rækker længere, og der bliver større margin til overløb og tørløb, hvilket øger forsyningssikkerheden.
Elspotprisen har også de seneste par år kostet i snit omkring 25 øre/kWh om sommeren, og 35 øre/kWh om vinteren, og det taler jo klart til møllernes fordel.
Når griden er der, så behøver vi blot at forholde os til den rå produktionspris (CoE), og selvfølgelig prisen på HVDC-kablerne.
Den planlagte grid, estimeres til 225 mia kr. Men det er kun den spæde start. Jeg forventer at den komplette grid kommer til at koste 1-2 trilliarder i 2010 kroner. Med et samlet elforbrug på 4.500 TWh fra gridden, er det 1-2 øre/kWh.
