Enden på billig olie
Farih Birol, cheføkonom ved International Energy Agency, tror at hvis der ikke bliver opdaget store nye oliefelter, og hvis stigningen i forbruget fortsætter med business-as-usual, så vil Hubbards peak indfinde sig inden for 20 år for konventionel olie. Mange har lavet forudsigelser om hvornår oilen vil peake. Det som er nyt i den her historie, er at det er IEA som denne gang er afsenderen.
At lave et estimat på hvor stor en mængde olie, som kan hentes op, der er tilbage i undergrunden er ikke nogen nem opgave, selv med den nyeste teknologi. Den anden side af ligningen er hvor meget selskaber og lande rapporterer som recoverable reserves. Olieselskaberne som er noteret på amerikanske børser skal oplyse det tal, men har naturligvis en interesse i at oplyse så højt et tal så muligt af aktiepolitiske årsager. Da usikkerheden i kvantificeringen af recoverable reserves er høj, kan talles påvirkes.
For Danmark og andre lande uden for OPEC er der ikke så meget politik i tallet, så vi kan formode at de er rimeligt reelle. Men for OPEC landene har størrelsen på deres recoverable reserves indflydelse på hvor meget de må producere. De har altså også en interesse i at have så højt et tal så muligt, da det betyder at de kan producere mere.
For Saudi Arabien er historien lidt anderledes. Saudi Arabien sidder på 262 mia. tønder olie (2003, deres egne tal) eller 23% af verdens kendte recoverable reserves, og dagsproduktionen lå før krisen omkring 10 mio. tønder om dagen eller ca. 13% af verdens samlede produktion. Under oliekrisen i 70'erne lærte de at der er en grænse for hvor høj olieprisen må være. Det bunder i at når olieprisen bliver for høj, så begynder at det blive interessant at lave energibesparelser og bruge andre energiformer; Frankrig skiftede til kernekraft og Danmark til kul som bekendt.
Saudi Arabien har derfor påtaget sig rollen som swing producer og kan med deres ekstra produktionskapacitet styre verdensmarkedsprisen på olie. Eller retter kunne. Under højkonjukturen skete der det at der blev produceret alt det som man kunne, men efterspørgslen steg hurtigere end produktionen. Saudi Arabien have ikke mere kapacitet at sætte ind.
Peak-discovery i USA var i 1930'erne mens peak produktionen var i 1971 altså 41 år senere (lower 48 states). I Nordsøen var peak-discovery i 1973 og peak produktion i 2000. I Mellemøsten var peak-discovery i 1965 og siden 1980 er der ikke fundet nogle felter i gigantstørrelsen.
Der kan gemme sig noget på dybhavet og teknologien til at bore efter olie under vandet er i gang med at blive udviklet. Spørgsmålet er hvor meget olie der er og hvad den vil koste at hente op.
Exxon-Mobile har tradition for at have den lange bane for øje, hai december investeret i et selskab som er specialister inden for naturgas, og de har også en andel i udviklingen af verdens største naturgasfelt. Kort sagt udgør naturgas en mere og mere betydelig del af Exxon-Mobile's reserver og fremtidige indtjening. Rent spekulativt kan man lægge det sammen med historien om oil-peak og at de er i gang med at sikre selskabets indtjening i en fremtid med mindre olie, hvor naturgassen vil spille en større rolle.
Så måske kan vi nu se enden på olien. Den billige slags forstås.
Vh Troels
2
