Selvtilliden fejler ikke noget, når danske ingeniørstuderende gør klar til at fremsætte deres første lønkrav. De kommende danske ingeniører ligger nemlig på en suveræn europæisk førsteplads, når det gælder forventningerne til deres første månedsløn. Det fremgår af Trendence Graduate Barometer, som tyske Trendence Institut står bag, og som det er lykkedes Ing.dk at få de nyeste resultater fra.

Mens en gennemsnitlig europæisk ingeniørstuderende forventer at tjene en bruttoløn på 16.166 kroner i sit første job, så regner hans danske studiekammerat med en double up på 33.000 kroner brutto pr. måned. En polsk ingeniørstuderende har de laveste forventninger, nemlig 7.298 kroner brutto hver måned. De to lande, der ligger tættest på Danmark, er Schweiz og Norge med henholdsvis 29.100 kroner og 27.291 kroner pr. måned. Vores naboer i Sverige og Tyskland forventer henholdsvis 19.027 kroner og 26.265 kroner om måneden.

Torben Schmidt Ommen, formand for PF, de studerendes forening på DTU, afviser, at de høje forventninger til lønnen skyldes, at de kommende danske ingeniører er grådige:

»Mange ingeniører baserer deres første løn på IDAs lønstatstik, når de skal finde ud af, hvad de skal bede om. Samtidig er vi nødt til at tjene mere i Danmark på grund af det danske skattesystem og det generelt høje lønniveau,« siger han.

IDAs seneste lønstatistik fra september 2009 viser da også, at pengene passer meget godt. Heraf fremgår det, at den yngste civilingeniørårgang på det private arbejdsmarked i gennemsnit tjente 32.755 kroner om måneden, mens en tilsvarende diplomingeniør tjente 31.771 kroner pr. måned.

Ole Høyer, formand for Ansatte Ingeniørers Råd i IDA, kalder da også undersøgelsen ’fornøjelig læsning’:

»Jeg synes skisme, det er flot, at de danske ingeniørstuderende forventer så høj en løn. Det skal de have cadeau for. Men skal jeg dryppe malurt i bægeret, så mangler der noget i undersøgelsen. Den sammenligner f.eks. ikke købekraften,« siger Ole Høyer.

Han peger på, at produktivitet og kvalitet også er væsentlige parametre, som undersøgelsen ikke kommer ind på:

»Der er behov for at dykke mere ned i de europæiske ingeniørers forhold til produktivitet og kvalitet,« siger han.

Det er Torben Schmidt Ommen enig i:

»Hvis du kigger på de tyske ingeniøruddannelse, er de mere svingende i kvalitet end de danske. Mange af deres uddannelser foregår på højskoler, som ikke har helt den samme kvalitet, så det trækker nok niveauet ned,« siger PF-formanden.

Til gengæld ligger de danske ingeniørstuderende cirka på gennemsnittet, når det handler om, hvor mange timer de er parat til at lægge på arbejdspladsen hver uge.

Gennemsnittet er her på 43,6 timer, mens kommende danske ingeniører erklærer sig parat til at arbejde 43,3 timer om ugen. Det er noget mindre end de mest arbejdsomme, nemlig schweizerne som i snit vil arbejde 45,9 timer hver uge, grækerne kommer på andenpladsen med 45,5 timer om ugen, og østrigerne bliver nummer tre med 45,3 timer. Holland, Norge og Finland ligger i bund med henholdsvis 41,5, 41,8 og 41,9 timer pr. uge.

Ole Høyer peger på, at IDAs lønstatistik viser, at privatansatte ingeniører i snit arbejder 40,5 timer om ugen. De kommende ingeniører er med andre ord indstillet på at give den en ekstra skalle i forhold til deres erfarne kolleger.

Ifølge Gesa Bartels fra Trendence Institut, som har foretaget undersøgelsen, så har studerende fra de nordeuropæiske lande generelt mere tillid til deres fremtidsudsigter end studerende fra syd- og østeuropæiske lande.

Undersøgelsen er foretaget efter krisen, men sammenligner man forventningerne til den første månedsløn fra sidste års undersøgelse, så er kommende danske ingeniørers forventninger stort set upåvirket af krisen og den voksende dimittendledighed. De unge danskere forventer ifølge de aktuelle tal at tjene blot 460 kroner mindre pr. måned end før krisen.

Samlet set har krisen dog haft stor betydning for de unge europæeres forventninger. Efter krisen forventer en gennemsnitlig nydimitteret ingeniør i Europa at tjene 2.193 kroner mindre pr. måned – og dermed nøjes med 16.166 kroner mod 18.359 kroner året før.

Trendence Graduate Barometer blev gennemført fra september 2008 til januar 2009. 196.000 studerende fra i alt 770 universiteter i 22 europæiske lande svarede på spørgsmål via email. Tallene i denne artikel stammer udelukkende fra de 74.500 ingeniørstuderende, der deltog.