/elektronik

Wi-fi til trådløs HD-tv offentliggjort før tid

CES Las Vegas: Underleverandøren Quantenna har røbet elektronikfabrikanten Netgears nye Wi-Fi topmodel til pressen to dage før Netgear selv.

Af Kent Krøyer, tirsdag 05. jan 2010 kl. 17:06

Elektronikproducenten Netgear vil om to dage forsøge at overraske verden med en trådløs router, der løfter den tekniske overligger et godt stykke. Forsøge, fordi nyheden nu er sivet ud, takket være underleverandøren Quantenna Communications Inc, som ikke kan holde på hemmeligeheden længere.

Offentliggørelsen skal ske på CES messen i Las Vegas, som løber af stabelen 7. - 11. januar. Der er tale om en state-of-the-art 802.11n Wi-FI enhed, som har fire antenner, og som dermed kan styre fire trådløse datastrømme samtidigt. Også kaldet 4-x 4 Multiple Input Multiple Output (MIMO), og det er en ting, forbrugerne har ventet på, siden standarden 802.11 version n var i støbeskeen for adskillige år siden. For det betyder, at Full-HD tv signaler nu kan transmitteres trådløst gennem de små hjem.

Apparatets sendere har digital beamforming af antennesignalet, det vil sige, at rækkevidde og retning reguleres automatisk i modtagerens retning. Desuden optimeres og justeres de trådløse radiokanaler løbende og automatisk. Quantenna hævder, at rækkevidden for et uforstyrret tv-signal nu bliver femdoblet.



05. jan 2010 kl 21:46

avatar

Rune Eilertsen

ehh Mimo og HD TV?

Nu har vel de fleste routere med 802.11n mimo antenne config. Så det fremkommer overhoved ikke hvad sammenhængen er med trådløs HD TV. ???
Er det blot en teoretisk sammenligning, som siger nu er det mulige at over føre 4 gange HD i hjemmet ? eller er det blot misinformation.:-)
Alle ved at man får ca 75Mbit reel hastighed med en ny 802.11n AP, med teoretiske på 300/600 Mbit brutto.
Og ja..den snak om antennesignalet er vel hvad Mimo handler om ? Men igen..hvad har det med HD TV at gøre?


06. jan 2010 kl 08:17

Per Søndergaard

Re: ehh Mimo og HD TV?

Jeg vil tro, uden jeg skal gøre mig klog på det, at formålet/målet er live streaming fra internettet til dit fjernsyn.
Det vil jo åbne for muligheden for at købe/leje film over internettet og streame dem til dit fjernsyn.
Hvis jeg tager fremtidsbrillerne på, tror jeg at det gammeldags antennenet forsvinder og afløses af bredbåndsbaseret fjernsyn.


07. jan 2010 kl 22:01

Kristoffer Nielsen

hd tv

Kan man ikke allerede streame hd tv over n protokollen eller er jeg galt på den?


10. jan 2010 kl 11:55

Niels Dybdahl

Re: hd tv

Kan man ikke allerede streame hd tv over n protokollen eller er jeg galt på den?

Jo det kan man da sagtens. Man kan også gøre det over 802.11g protokollen. Og man bruger så DLNA-protokollen ( http://en.wikipedia.org/wiki/D...Dlna ) til at vælge program og skærm. DLNA understøttes af de fleste nyere fjernsyn som har ethernetopkobling og af de fleste media center applikationer og af PS3 og XBox360 og også af nogle mobiltelefoner.

Men amerikanerne kører deres HD med MPEG2 istedet for H.264 som vi bruger i Europa, så de kræver dobbelt så meget båndbredde. Hvis man så vil køre 4 HD-streams samtidigt (som nævnt i artiklen), så tror jeg at man er på kanten af hvad selv en n-router kan håndtere.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.