Det er blevet sværere for nye virksomheder at hive pengene op af lommerne på ventureselskaberne.

Der er næsten sket en halvering af ny private kapitaltilførsler i 2008 i forhold til 2007. Der kendes endnu ingen tilsvarende tal for 2009, men kilder i venture- branchen peger over for ing.dk på, at der nok er sket et yderligere fald.

Det er en af begrundelserne for, at det offentlige nu poster flere penge i innovationsmiljøerne. I årene 2010-2012 afsættes der yderligere 200 millioner kroner i til innovationsmiljøerne. De får samtidig mulighed for samlet set at investere op til seks millioner kroner i hver virksomhed, mod fire millioner kroner i dag.

»Herved imødekommer vi et stærkt ønske fra iværksætterkredse,« forklarer videnskabsminister Helge Sander.

I 2008 puttede det offentlige i alt 98,2 mio. kr. i 257 innovationsvirksomheder – størstedelen på 57,9 mio. kr. blev anvendt til forprojekter i nye virksomheder, hvor en virksomhed tidligere højest kunne modtage 1,5 mio. kr.

Resten var i form af sekundær kapital i eksisterende virksomheder, hvor hver virksomhed kunne modtage op til 2,5 mio. kr.

Den private kapitaltilførsel i 2008 udgjorde 533,6 mio. kr. Det er væsentligt under det tilsvarende beløb i 2007, som var på hele 902,6 mio. kr.

Chefkonsulent Søren Larsen i Forsknings- og Innovationsstyrelsen finder det dog meget tilfredsstillende, at beløbet stadig er over en halv milliard kroner i et kriseår – og næsten på niveau med det private kapitalindskud i 2006.

Tallene fremgår af den årlige rapport over de danske innovationsmiljøer, som netop er udsendt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Der findes seks godkendte innovationsmiljøer – CAT innovation, DTU-Symbion Innovation, Innovation MidtVest, NOVI Innovation A/S, Syddansk Innovation A/S og Østjysk Innovation.

De henvender sig typisk til virksomheder, som endnu ikke har udviklet et egentligt salgbart produkt eller serviceydelse.


En fjerdel af de private penge kommer fra udlandet
For første gang foreligger en opgørelse, af hvor de private penge kommer fra.

Næsten halvdelen (47 pct.) kommer fra danske ventureselskaber, herunder Vækstfonden. Godt en fjerdedel (28 pct.) kommer fra udenlandske ventureselskaber, som først og fremmest har sat pengene i biotek- og medicovirksomheder.

Privatpersoner, såkaldte Business Angels, har bidraget med 85 mio. kr. (16 pct.) – og de har gået forrest inden for industri/elektronik-branchen, hvor ventureselskaberne har været tilbageholdende.

660.000 kr. for en arbejdsplads
Rapporten indeholder også et forholdsvis groft skøn over prisen på en ny arbejdsplads.

Den er udregnet på baggrund af, at staten siden 1998 har investeret 918 mio. kr. i nye teknologivirksomheder. Det er usikkerheden omkring medarbejderantallet i de selskaber, der er udtrådt af ordningen (de exittede selskaber) – der gør tallet usikkert. Det har nemlig ikke været muligt at få helt præcise om oplysninger herom.

Men opgørelsen fører frem til, at en ny arbejdsplads på denne måde har kostet staten ca. 660.000 kr.

Om tallet er stort eller lille, kan være svært at bedømme. Ing.dk har talt med flere folk i venture-kapital branchen, der har svært ved forholde sig til tallet. De anfører bl.a., at der er meget stor forskel på det kapitalbehov, der kræves for at oprette arbejdspladser i forskellige brancher.

Ifølge chefkonsulent Søren Jensen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen findes der heller ingen udenlandske tal, der er direkte sammenlignelige.