Ekspert skyder miljøministerens farvel til naturgas ned
Troels Lund Poulsen vil give de decentrale kraftvarmeværker lov til at fyre med biomasse i stedet for naturgas. Men så vil de fleste af dem ikke producere strøm, så det er ikke den bedste udnyttelse af biomassen, lyder det fra både energieksperter og værkernes egen organisation.
Hjørring Kraftvarmeværk er et af de decentrale værker, der producerer både strøm og varme af naturgas.
Læs også
-
Ny ledning til 1,5 milliarder skal forsyne os med russisk gas
Læs mere om
Det er en dårlig idé at lade de decentrale kraftvarmeværker fyre med biomasse i stedet for naturgas. Det foreslår miljøminister Troels Lund Poulsen (V) ellers i dagens udgave af Berlingske Tidende.
Biomasse sparer ganske vist i første omgang atmosfæren for CO2. Men kun de færreste af de decentrale kraftvarmeværker har mulighed for både at producere strøm og varme af biomasse, sådan som de i dag gør med naturgas. I stedet vil de udelukkende producere varmen til kundernes radiatorer.
»Vi mister den generelle kraftvarmefordel, hvor vi får mere energi ud af det samme input ved samproduktion, end når vi producerer strøm og varme hver for sig. Det er altid bedre at udnytte brændslet godt end dårligt,« siger direktør Jørgen G. Jørgensen fra fjernvarmeværkernes organisation, Dansk Fjernvarme.
Han påpeger, at fjernvarmeværkerne allerede i dag kan søge om at skifte brændsel, hvis det kan betale sig samfundsøkonomisk. Det kan det ikke, hvis de kun producerer varme af biomassen.
Samtidig betyder den mindre strømproduktion, at danskerne strøm blot skal fremstilles et andet sted, hvilket i praksis vil sige på kulfyrede kraftværker enten herhjemme eller i udlandet.
Naturgas udleder 40 procent mindre CO2 end kul per energienhed, og derfor øges CO2-udslippet. Det kompenseres dog af, at kraftværksselskaberne er underlagt CO2-kvoter, som lægger loft over deres udslip.
Kamp om biomassen
Desuden er der ifølge direktør Jørgen Abildgaard fra energianalysefirmaet Pöyry kamp om biomassen, hvor nogle produkter handles på verdensmarkedet.
»Derfor stiger priserne. På sigt er prisforskellen på naturgas og biobrændsel ikke så stor, så der er en begrænset besparelse at hente,« siger han.
Jørgen Abildgaard påpeger, at fjernvarmeværkerne skal foretage store investeringer i at fyre med biomasse.
»Hvorfor skulle det være fornuftigt at investere mange penge i at fyre med biomasse på de decentrale værker? Det er ikke dyrt at drive værkerne med naturgas,« siger han.
»Selvfølgelig er der en CO2-reduktion ved at gå over til biomasse. Men biomassen kan også anvendes til reduktion andre steder, f.eks. i transportsektoren,« tilføjer Jørgen Abildgaard.
Danmark kan få masser af gas fra udlandet
Troels Lund Poulsen argumenterer i Berlingske med, at »det kun er et spørgsmål om tid, inden vi løber tør for naturgas i den danske del af Nordsøen«.
Til det siger Jørgen Abildgaard, at Danmark ligger godt til at modtage naturgas fra andre lande, så vi har fornuftig tilgang til gas i en del år længere, end vi selv har gassen i Nordsøen.
Mijøministeren fremhæver ønsket om at »satse på så mange grønne energikilder som muligt. Her er det oplagt at give bedre forhold for biomasse. Det kan både gøre den lokale kraftvarmeproduktion mere klimavenlig, og det kan forbedre økonomien på værkerne og hos de skovejere eller landmænd, der leverer biomassen,« siger han til Berlingske.
Lad barmarksværkerne vælge frit
Jørgen G. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme vil gerne gøre det enklere for de danske værker at vælge brændsel frit. Han mener derfor, at de helt små kraftvarmeværker - barmarksværkerne, der kæmper med at få økonomien til at hænge sammen - skal undtages fra kravet om, at deres nye brændsel skal være en samfundsøkonomisk gevinst.
»Det vil kunne afhjælpe de meget høje varmepriser, og det har meget lille praktisk betydning i samfundsperspektiv. Samtidig vil det være en klar regelforenkling for de små værker og kommunerne,« siger han.





