I 2011 skal nazi-ubåden U-864 atter bryde havoverfladen vest for Norge. Det bliver første gang siden 9. februar 1945, hvor ubåden blev torpederet af den britiske ubåd HMS Venturer og sank med 73 mand, 27 torpedoer og 1857 stålbeholdere med omkring 67 tons kviksølv ombord.

På grund af forureningsfaren fra kviksølvet har den norske regering besluttet at hæve ubåden.

U-864 var på vej mod Japan med kviksølv til sprængstofproduktion og tegninger og materialer til brug for den japanske krigsindustri. Men det fik briterne forhindret. Imidlertid udgør ubåden stadig en fare. Det konstaterede det norske Kystverket, da de i 2003 fandt vraget på 150 meter vand vest for øen Fedje og undersøgte området omkring ubåden.

Målinger i de følgende år viste kviksølvforurening i et 30.000 m2 stort område omkring vraget. Kviksølvforureningen er generelt under EU’s grænseværdier, men i enkelte prøver har forureningen oversteget grænseværdierne. Det skriver Kystverket på sin hjemmeside.

I februar 2007 besluttede fiskeri- og kystministeren efter råd fra Kystverket at vraget skulle tildækkes for at minimere risikoen for yderligere kviksølvforurening. Der er nemlig store risici forbundet med at hæve det, blandt andet fordi kviksølvbeholderne er i vragets stævn, der er begravet så dybt i mudderet, at man ikke har været i stand til at vurdere dens tilstand.

Specialudstyr hæver begge ubådsdele med gribearm
Men folkelige protester fik regeringen til at bede Kystverket komme med en ny vurdering af muligheden for at hæve vraget. I november 2008 konkluderer Kystverket, at der er mindst risiko forbundet med at tildække vraget, men at det er teknisk muligt at hæve vraget. I januar 2009 besluttede regeringen så, at U-864 skal hæves, og at det hollandske firma Mammoet Salvage, der tidligere har hævet den russiske ubåd Kursk, skal stå for opgaven.

Hollænderne har præsenteret en hævningsløsning, hvor de med udstyr specialudviklet til opgaven vil hæve de to dele, som ubåden er knækket over i.

Den første opgave bliver at teste en såkaldt gribearm, for, om den kan grave sig tilstrækkeligt ned i havbunden til at få fat om det delvist begravede vrag. Derefter skal vraget så vidt muligt tømmes for olie.

Pram skal suge sig fast til havbunden
Gribearmen monteres efter testen på en pram, der er udstyret med fire skruer (thrustere) på 2.000 hk. De skal gøre det muligt at placere og styre prammen præcist på plads over vraget, der ligger i et område med relativt meget strøm og risiko for høje bølger.

Herefter sænker prammen et antal sugeankre omkring vraget. Sugeankrerne skal fungere som fæste for styrekabler, som gribearmen skal kontrolleres med.

Vrag skal inspiceres med robot
Styrekabler sænker så sænkes en kasse kaldet Transport Safeguard ned ved siden af vraget. Efter denne del af operationen er overstået, skal sugeankre, kassen og vraget inspiceres med en undervandsrobot.

Hvis er alt er ok, sænkes gribearmen ned over vraget. Vandfyldte bælge/balloner på indersiden af gribearmens kløer sørger for at trykket bliver ligeligt fordelt omkring hele skroget, når kloen lukkes.

Når kloen har fat, hæves vraget nogle meter over havbunden og justeres, så det er vandret. Derefter kan vragsektionen sænkes ned på kassen og både kasse og vrag hæves mod overfladen. Hele processen bliver overvåget ved hjælp af undervandsrobotten.

De 150 meter mod havoverfladen vil ifølge Kystverket tage omkring 12 timer. Når kassen bryder havoverfladen løftes den så højt op, at kassens sider er over havoverfladen. Så hvis der går hul på vraget, så vil evt. forurening blive i kassen i stedet for at ryge i havet.

Kviksølv skal sendes til godkendt deponi
Overfladetransporten vil foregå ombord på et semisubmersible fragtskib, der sejler vraget i land, hvor det skal tømmes og renses, så kviksølvet kan komme i et godkendt deponi. Derefter returnerer fragtskibet til vraget for at hente den anden halvdel.

Når alle vragdele er væk bliver hele det forurenede område dækket med et nyt lag sand.

Sådan ser planen ud, men en ny rapport har skabt tvivl om, det nu også bliver Mammoet, der skal hæve U 864.

I december 2009 kom en uafhængig rapport bestilt af den norske regering imidlertid frem til, at prisen for at hæve ubåden i værste fald kan blive fordoblet til 2,2 mia. norske kroner, fordi kontrakten mellem Kystverket og hollænderne er for dårlig. Rapporten anbefalede, at regeringen ophæver kontrakten med Mammoet Salvage – der i øvrigt er betinget af en godkendelse i Stortinget – og begynder kontraktforhandlingerne forfra.

Ifølge Fiskeri- og Kystdepartementet overvejer Regeringen for øjeblikket, om kontrakten skal laves om, men Stortinget vil komme til at stemme om mulighederne i god tid før sommerferien.