EU-Kommissionen har fået en spritny makroøkonomisk model i værktøjskassen, efter at et hold forskere fra otte universiteter i Frankrig, Tyskland, Italien, England og Tyrkiet i slutningen af november afleverede EURACE-projektet.

EURACE fik for tre år siden fik 18,6 millioner kroner fra midler, der var øremærket til risikobetonet forskning.

Hensigten er at få en bedre "krystalkugle", der kan forudsige, hvordan den europæiske økonomi udvikler sig i 2020, hvor det eksempelvis forventes, at hver fjerde borger i EU vil være over 65 år. Det vil påvirke EU-borgernes økonomiske valg, men hvordan?

De velkendte økonomiske computermodeller, som SMEC og ADAM, er ikke detaljerede nok til at kunne regne ud, hvordan den ændrede aldersfordeling vil påvirke økonomien. Der skal mere til.

EURACE-modellen går i mange flere detaljer. Det kræver imidlertid supercomputerkraft, og endda i en hidtil uhørt grad.

For det handler ikke kun om at indregne grupper af europæiske borgere, der opfører sig nogenlunde ens. Modellen skal helt ned og kikke på familiers, firmaers og bankers forventede reaktioner på udsving i renter og huspriser, blot for at tage et enkelt lille eksempel.

For at fuldende det store billede, skal modellen også indregne, hvordan de store, nye udenlandske økonomier spiller ind i den globale økonomi og påvirker Europa. Lande som Kina, Indien og Brasilien.

Tager hensyn til sociale sammenhænge
De store økonomier påvirker de enkelte EU-familier, men modsat påvirker den samlede effekt af de mange familiers økonomiske valg også de store økonomier. Det nye er, at modellen tager hensyn til sociale sammenhænge som forbrugeradfærd og forventning om arbejdsløshed. På den måde bliver regnestykket meget kompliceret.

Men med det nye computersimuleringsværktøj skal EU komme på omgangshøjde med USA, Kina og Japan, skriver kommissionen i pressemeddelelsen fra 30. november.

»Dette førsteklasses europæiske forskningsresultat kan hjælpe os til at tage skridtet fra papiret og blyanten til supercomputere,« sagde Viviane Reding, EU-kommissær for informationssamfund og medier.

»Resultaterne af dette forskningsprojekt vil supplere de traditionelle økonomiske statistikker og antagelser angående økonomiske aktørers reaktioner ved at muliggøre en bedre afprøvning af en politiks følger for befolkningen, mens den stadig er på tegnebrættet. Jeg forventer, at statsansatte forskere og nationale forskningsinstitutter hurtigst muligt vil gøre dette redskab tilgængeligt for de politiske beslutningstagere,« siger hun.

Hensigten med EURACE er altså, at det skal hjælpe politikere med at træffe beslutninger om økonomisk politik.

Store krav til brugerfladen
De tiltænkte brugere af modellen spænder dog bredt fra økonomiske analytikere til softwareingeniører og politikere, så de er højst forskellige i deres forudsætninger. Og derfor har der været høje krav til brugervenligheden i grænsefladen, altså de skærmbilleder og begreber, der møder brugeren.

Den underliggende teknik bygger på en modelteknologi ved navn FLAME (Flexible Large-scale Agent Modelling Environment).

Set fra økonomernes side består FLAME af et formelt beskrivelsesværktøj, der er udviklet til at beskrive årsagssammenhænge og afhængigheder. Økonomerne skal altså ikke rode med et maskinafhængigt programsprog.

Set fra programmørernes side er der tale om et system, der fungerer som mange parallelle processer. Dermed egner det sig til at blive afviklet på supercomputercentre med store linux-klynger.

Kompleksitet er ikke nødvendigvis stabilitetens fjende
Kontorchef John Smidt hos Det Økonomiske Råd er ansvarlig for vismandsinstitutionens brug af økonomiske modeller. Han har ikke hørt om EURACE, men han vil gerne udtale sig generelt om økonomiske modeller.

På spørgsmålet, om ikke en økonomisk model med meget stor kompleksitet bliver kaotisk som et meteorologisk vejrsystem, svarer han:

»Nu kender jeg jo SMEC-modellen med cirka 600 ligninger og ADAM-modellen med 3.000 og DREAM med mange tusinde. Men det er jo ikke sådan, at modellerne bliver ustabile, fordi de bliver større. For eksempel har DREAM i sin kerne nogle gode, gedigne principper, som sikrer, at modellen bliver holdt på sporet - regler som for eksempel tyngdeloven i fysik. Men man skal tænke over, hvad man putter ind i modellen, og hvad der kommer ud af den.«

Er en kort fremskrivning af økonomien mere troværdig end en lang fremskrivning - ligesom i vejrudsigterne?

»Det må man som udgangspunkt sige ja til. Men det afhænger af, hvad man spørger modellen om. Der kan godt være ting, der er sværere at forudsige én dag frem end flere år frem. For eksempel boligpriserne, som kan svinge meget på kort sigt, men på langt sigt hænger sammen med, hvad det koster at bygge nye huse,« siger John Smidt.

Kan en politiker uden økonomisk skoling bruge sådan en makroøkonomisk model - for eksempel ved at sætte tal ind på en hjemmeside - og indrette sin politiske holdning efter resultatet?

»Jeg ville blive meget bekymret, hvis en politik blev tilrettelagt på den måde. Nu kender jeg jo ikke EURACE, men den lyder frygtelig avanceret. Faktisk ligger modellen ADAM på Arbejdernes Erhvervsråds hjemmeside, hvor enhver kan gå ind og spille et spil, der hedder Vismandsspillet. Her kan man lege finansminister og se, hvad der sker ved at sætte momsen op eller ved at fyre tusind offentligt ansatte. Men det er ikke for glade amatører,« siger John Smidt.

»Økonomer, der er trænet i modelbrug, ved, hvor elastikkerne er, og hvad man skal lægge vægt på, og hvor man skal være forsigtig med at overfortolke. Styrken ved modeller er, at man skal kunne følge modellernes ræsonnementer og vurdere dem sammen med talresultaterne,« siger kontorchefen.