/transport

Bæltekøretøjer kæmper mod kraftig snestorm i Jylland

Kraftig snestorm i Midt- og Nordjylland får militæret til at sætte ind med bæltekøretøjer til at assistere ambulancer. Også landets isbrydere er klar til kamp mod den danske vinter.

Læs mere om

Af Michael Tornsberg, tirsdag 05. jan 2010 kl. 14:18

Mange veje i det nordlige Jylland er nu så ufremkommelige på grund af snefald, at militæret har sat bæltekøretøjer ind mod snemasserne.

Falck oplyser til Politiken.dk, at der bliver indsat mellem fem og syv pansrede mandskabsvogne, der skal hjælpe ambulancer med at komme igennem snemasserne. Og det ser ud til, at der bliver hårdt brug for deres assistance i det næste døgns tid.

DMI meddeler nemlig på deres hjemmeside, at de forventer, at der i løbet af det næste døgn vil falde op mod en halv meter sne de mest udsatte steder. Det har allerede resulteret i trafikkaos flere steder, eksempelvis på motorvej E45, der er blevet lukket to gange, fordi lastbiler skred ud og spærrede vejen, rapporterer Jp.dk.

Også til havs er der ved at blive truffet de nødvendige foranstaltninger. Berlingske.dk skriver, at landets tre isbrydere ligger klar til at gå i aktion, hvis det skulle blive nødvendigt. I så fald bliver det første gang siden 1996, at isbryderne skal i aktion i danske farvande.



05. jan 2010 kl 14:28

Steen Schütt

Altså 6...

pansrede mandskabsvogne bliver der indsat.


05. jan 2010 kl 14:43

avatar

Peter Andersen

Re: Altså 6...

Mellem fem og syv kan være både 5,6 og 7


05. jan 2010 kl 14:46

Andre E

Re: Re: Altså 6...

nej, over 5 og under 7 og eftersom jeg ikke har hørt om 5,1 pansret mandskabsvogn må der være tale om en fejl i teksten.


05. jan 2010 kl 14:48

Martin Hansen

Isbrydere?

Var der ikke noget med at de danske havne fornyligt fraskrev sig isbryderassistance - de vil nemlig ikke betale for beredskabet? Der maa da vaere en herlig chance for en journalist.


05. jan 2010 kl 15:41

avatar

Michael Deichmann

Re: Altså 6...

Nej - et varienrende antal hen over perioden fra 5 og da det var værst 7.


05. jan 2010 kl 15:48

avatar

Per Erik Rønne

Re: Isbrydere?

En herlig afslutning på COP15; voldsomt snevejr over størstedelen af de nordlige lande, fra Europa over Kina til USA ... isbryderassistance nødvendigt, og måske skal vi igen til at iføre os tykke strømper til over knæet, knickers, fedtlæderstøvler, tyk trøje, anorak og strikhue - for at tage på gåtur over isen mellem København og Malmø.

Ekstremt vejr? Ganske normalt vintervejr for et halvt århundrede siden :-)

I ti år er temperaturen globalt ikke steget. I de sidste to år endda faldet, men klimatologerne påpeger at ti år ikke siger noget om klimaet, kun om »vejret« - her skal der hele tolv år til.

Så lad os snakkes ved sommeren 2011 ...


05. jan 2010 kl 16:44

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Isbrydere?


kstremt vejr? Ganske normalt vintervejr for et halvt århundrede siden

- her er en lille kavalkade over vejret rundt omkring på den N-lige halvkugle:

http://www.dailymail.co.uk/new...0319


05. jan 2010 kl 21:56

Ole Kjeldgaard

Re: Re: Isbrydere?


I ti år er temperaturen globalt ikke steget. I de sidste to år endda faldet, men klimatologerne påpeger at ti år ikke siger noget om klimaet, kun om »vejret« - her skal der hele tolv år til.

Nix, klima er et gennemsnit af vejret i 30 år.


06. jan 2010 kl 08:13

Torkild Johansen

Re: Re: Re: Isbrydere?


I ti år er temperaturen globalt ikke steget. I de sidste to år endda faldet, men klimatologerne påpeger at ti år ikke siger noget om klimaet, kun om »vejret« - her skal der hele tolv år til.

Nix, klima er et gennemsnit af vejret i 30 år.

Måske, men hvorfor er det så ofte de 12 år som bliver fremhævet?
Jeg syntes at det er at lege med tallene for at få dem til at passe med den økonomiske virkelighed man ønsker sig?


06. jan 2010 kl 19:39

avatar

Jens Frederik Nyborg

Bæltekøretøjer ???

Artiklen nævner at det er bæltekøretøjer.

På billederne fra redningen af den patient der blev kørt ind i går i nordjylland med forsvarets pansrede køretøj, ses det tydelig at der er tale om et hjulkøretøj, en Piranha (måske en Patria), og ikke et bæltekøretøj som M113.

Så det er altså ikke bæltekøretøjer altsammen :-)

mvh Jens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.