blogs kategori-billede

Klimastrategi: Drop CO2-begrænsningerne og sats på tilpasning

Af Søren Houmøller,  tirsdag 05. jan 2010 kl. 11:54

Der er ingen grund til at gøre hverken fra eller til. Vi vil alligevel bruge alle verdens ressourcer af kul, olie og naturgas og frigive al deres CO2 – det er blot et spørgsmål om, hvor mange år det tager. Og menneskehedens tilpasningsevne er eminent – vi vil tilpasse os klimaforandringerne. Når de fossile kilder bliver sparsomme og dyrere vil nye energiformer blive mere konkurrencedygtige end de fossile, som de så vil erstatte, så vi kommer heller ikke til at mangle energi.

Derfor behøver vi ikke gøre noget, andet end måske at sørge for at hæve uddannelsesniveauet i de mindre udviklede lande, så de får indsigt og viden til at kunne tilpasse sig bedst muligt.

Det var i korte træk hovedpunkterne i en diskussion jeg i går var en del af i min erfa-gruppe. Jeg synes det var særligt tankevækkende at høre det liberale markedsøkonomiske indspark fra gruppens økonom.

Ja, nye energiformer ER dyrere end fx kul. Men kul var også dyrere da det kom frem.

Ja, vi udleder CO2 med de fossile brændstoffer. Men de er billige og mængden endelig, så vi vil bruge dem til udbuddet af dem bliver så sparsomt, at prisen stiger og andre energiformer bliver billigere. Vi vil udlede omtrent den samme mængde CO2 – nemlig den, der er bundet i de fossile ressourcer vi kan udvinde økonomisk fordelagtigt -, uanset om vi begrænser brugen af dem her og nu eller ej. Det er blot et spørgsmål om hvor mange år de fossile ressourcer vil strække.

Ja, klimaforandringerne vil kræve store tilpasninger til migrationer, forhøjede vandstande og andre forandringer. Men menneskehedens evne til at tilpasse sig er unik. Vi finder nye teknologier, vi bygger diger, vi finder rent vand, vi flytter mennesker fra uegnede til mere beboelige områder som vi altid har gjort det.

Verden er foranderlig. Klimaet er foranderligt og har altid været det af forskellige grunde.

Det er ørkesløst at forsøge at styre klodens klima med skatter og afgifter.

Vores primære strategi over for klimaforandringerne vil være tilpasning, nøjagtig som det altid har været.



05. jan 2010 kl 12:05

avatar

Poul-Henning Kamp

Fluen på væggen...

Det er ørkesløst at forsøge at styre klodens klima med skatter og afgifter.

Vores primære strategi over for klimaforandringerne vil være tilpasning, nøjagtig som det altid har været.

Jeg vil give meget for at være fluen på væggen, når dit barnebarn om 25-30 år konfrontrerer dig med den holdningstilkendegivelse.

Poul-Henning


05. jan 2010 kl 12:45

Uffe Merrild

Re: Fluen på væggen...


Jeg vil give meget for at være fluen på væggen, når dit barnebarn om 25-30 år konfrontrerer dig med den holdningstilkendegivelse.

Poul-Henning

Der vil de være trætte af at vi brugte al olien, fordi de står midt i en lille istid.

CRU fuppede os alle, GW er skabt i en manipulation af data. CO2s effekt som drivhusgas er vildt overvurderet.


05. jan 2010 kl 16:42

Anders Reinhardt Hansen

Stemte vi nihilistisk folkeparti

Andre ørkesløse udfordringer;
Fattigdom, glem det, det kan ikke betale sig.
AIDS og andre dødelige sygdomme i udviklingslandende, same same...
Glem regnskoven

Som en konservativ politiker en gang sagde; så længe himlen er blå og græsset er grønt, hvad piver i så over... Kan desværre ikke huske hans navn...

Jeg giver også op...

MVH Anders


05. jan 2010 kl 17:17

avatar

Benny Allan Andersen

Tilpasse? Hovmodige nar!

Derfor behøver vi ikke gøre noget, andet end måske at sørge for at hæve uddannelsesniveauet i de mindre udviklede lande, så de får indsigt og viden til at kunne tilpasse sig bedst muligt.

Det var i korte træk hovedpunkterne i en diskussion jeg i går var en del af i min erfa-gruppe. Jeg synes det var særligt tankevækkende at høre det liberale markedsøkonomiske indspark fra gruppens økonom.

Hvad mon han mente med: "at kunne tilpasse sig BEDST MULIGT." For hvem?
Og hvis de ikke evner at "tilpasse sig"?

Jeg havde engang en geografilærer, der mente, at man tjente elefanternes tarv bedst, ved at skyde de elefanter, man kunne indse, alligevel ikke kunne klare sig, og derved kunne man sætte alle resourcer ind på dem, der i det mindste havde en chance.

Man kunne måske foreslå, at hæve uddannelsesniveauet i de mindre udviklede lande så de ikke bare behøvede at tilpasse sig, - faktisk så højt, at de selv kunne afstikke deres egne standarder og påvirke deres egen udvikling, om ikke uden indflydelse udefra, så i hvert fald således at de selv har mulighed for at sortere.


05. jan 2010 kl 20:04

avatar

Erik Grove-nielsen

Slap som en gulvklud

Det lyder som en visionsløs erfa gruppe Søren! Klimaforandringer er et vink med en vognstang: Vor sanseløse vækst smadrer de naturlige kredsløb, der er opbygget gennem evolutionens millioner af år. Eksponentielle grafer i rad viser det. Stigningen i atmosfærens CO2 indhold giver en sænkning i oceanernes pH værdi, som langsomt men sikkert ødelægger uhyre væsentlige kalk organismer i den maritime fødekæde. Indse, at vor generation har en flot mulighed for at vende skuden - og få et meget bedre liv med energiforsyning baseret på den store atomreaktor - 8 minutter herfra : Solen! Kom i gang med visionerne! Som en start på det nye år: Se modtageren af Rockwool prisen 2009 i et visionært foredrag på dette link: http://www.rockwool.dk/inspira...ough her er ingen slasket karklud, men en visionær medborger. Godt Nytår!


05. jan 2010 kl 23:48

Thomas Koch

Det er et problematisk synspunkt

Så vidt jeg er orienteret er Søren med til at vurdere den kommecielle bæredygtighed for de projekter der støttes med offentlige midler - EUDP.
Det er på høje tid at fine en evaluator der tror det har en mening at bruge skatte kroner på at påvirker udviklingen?
Eller mener du man skal nedlægge støtte ordningerne fordi det alligevel ikke har nogen virkning?


06. jan 2010 kl 08:17

Ebbe Holleris Petersen

RE: Klimastrategi: Drop CO2-be ...

"Det er ørkesløst at forsøge at styre klodens klima med skatter og afgifter."

For det første er der ingen der forsøger at styre klodens klima! Det varierer naturligt og har altid gjort det, og det vil sandsynligvis være vanskeligt at ændre på. Men vi forsøger at undgå at ændre på størrelse og hastighed af disse variationer, da der er grænser for hvor store/hurtige forandringer vi kan tilpasse os uden betydelige problemer.

Desuden var der sidst jeg tjekkede - ud over mennesker - også noget i retning af 2-30 millioner andre dyre- og plantearter som vi deler denne planet med - hvoraf en stadig stigende andel er presset på forskellig vis: jagt/rovdrift, forurening, tab af levesteder mv. Kommer der hertil klimaforandringer så er der ingen tvivl om at mange af dem vil uddø.

Så at fremstille klimaforandringer som et rent praktisk problem for os - og bassere vores vurderinger af hvad der skal og bør gøres stort set alene på basis af de forventede økonomiske konsekvenser er vanskeligt ikke at se som nærmest direkte kriminelt.

Jeg tror ikke vores efterkommere vil have megen forståelse for argumenter i retning af: "Jo da - vi havde da rigtignok <indsæt dyreart her> da jeg var ung, og jo - vi kunne godt have forhindret dem i at uddø, men en økonomisk vurdering viste at det ikke kunne betale sig for os (og med os mener jeg vores generation)".


06. jan 2010 kl 10:17

Henrik Eriksen

Re: RE: Klimastrategi: Drop CO2-be ...

Klima mig her og CO2 mig der.

Der er jo ikke nogen der for alvor tror på at vi allesammen skrider ad helvede til på grund af CO2-udledning.

Hvor ved jeg det fra? Er jeg alvidende? Gud?
Prøv at høre her:

Forestil jer at I står 50 mand i en båd midt i atlanterhavet.
Midt i båden ligger en bombe, som vil sende den og alle ombord til havets bund hvis den går af.
Tilbyd en af de ombordværende 10.000.000 dollars (eller højere beløb om I vil) for at trykke på en knap der vil udløse bomben!

Kan nogen gætte hvor mange frivillige der vil melde sig?

Nu står vi altså ~6 milliarder mand på en planet.
Vi får at vide at CO2 vil ødelægge det hele.
Hvilke initiativer bliver der taget? Så godt som ingen.
Hvorfor? Det er DYRT!
Vindenergi, solenergi, bølgekraft, atomkraft, vandkraft, elbiler, brintbiler, det hele ligger der.
Det KAN tages i anvendelse. Det bliver lidt (meget) mere besværligt (f.eks. elbilers ladetid) men det kan gøres.

Hvorfor bliver det så ikke gjort?

Fordi det bliver ekstremt dyrt, og ingen tager det alvorligt. For hvis det blev taget alvorligt, var der ingen der gav en skid for hvad det kom til at koste. Det skulle bare gøres!

Når jeg kører ned efter morgenbrød hos bageren lørdag morgen, forsamles alle naboerne udenfor mit hjem for at fortælle mig at jeg er med til at smadre det hele med min unødvendige CO2-udledning? Nej.

Boycotter nogen McDonalds, på grund af deres fuldstændigt ubrugelige legetøj i deres Happy-Meals? Som koster energi (=CO2) at producere, og som har en legeværdi på nul?

Beder nogen Las Vegas og alle de andre som bruger enorme mængder af energi på lysreklamer og alt muligt andet værdiløst møg om at slukke for skidtet?

Der er ikke tal på, hvor meget energi der bruges på fuldstændigt ligegyldige ting, som popmusik, TV-shows, plasticlegetøj, modetøj, reklamer og alt muligt bras.

Så som jeg siger: Der er jo ingen som tager det alvorligt!

Og så må vi lige afslutte med det sædvanlige (Som Cato om Karthago):

"Skatter og afgifter på uønsket adfærd, øger regeringens interesse i at vi har uønsket adfærd."


06. jan 2010 kl 10:49

Bjarke Mønnike

Tak Henrik

For at anskueliggøre problemerne. Et indlæg af de sjældne, for det er sagen i en nøddeskal......ingen vil forpligtes.


06. jan 2010 kl 12:33

Benn Christensen

Global nedkølning.

Hvis et øget indhold af CO2 i atmosfæren i stedet for at bidrage til en øget temperatur, var med til at sænke temperaturen her på kloden. Så den nordlige halvkugle var truet af en nu istid inden for 100-200 år, så er jeg sikker på at der ikke ville være en diskussion om hvorvidt nedkølingen var menneskeskabt eller ej.

Det er lidt nemmere at tage let på en trussel, når det ikke er en selv ellers ens nærmeste det går ud over.


06. jan 2010 kl 12:49

avatar

georgi mitchew

Re: Fluen på væggen...

Det er ørkesløst at forsøge at styre klodens klima med skatter og afgifter.

Vores primære strategi over for klimaforandringerne vil være tilpasning, nøjagtig som det altid har været.

Jeg vil give meget for at være fluen på væggen, når dit barnebarn om 25-30 år konfrontrerer dig med den holdningstilkendegivelse.

Poul-Henning

Jeg vil give endnu mere for nærvær i det nok mere sandsynlige scenarie, hvor Poul-Hennings barnebarn eller andet kært familiemdlem konfronterer ham med hans medvirken til at have klattet et nærmest ubegribeligt stort milliardbeløb væk på virkningsløse CO2 foranstaltninger og ladet hånt om løsningen af andre for menneskeheden livsvigtige problemer, for at have medvirket til at gøre op mod 100.000 CO2-insiders helt ufatteligt rige og for i et meget langt debatforløb at have fokuset uset enøjet.


06. jan 2010 kl 13:56

Ebbe Holleris Petersen

Re: Re: Fluen på væggen...

Den væsentligste kilde til CO2 er fossile brændsler - disser slipper uundgåeligt op - det er kun et spørgsmål om hvornår. Vi skal derfor, UANSET om det så er begrundet i CO2 eller i mangel på fossile brændsler, skifte til andre energikilder. Udgifterne hertil kan altså IKKE undgås uanset om man så mener at vi har et problem med CO2 eller ej. Så en væsentlig del af argumentet "At gøre noget ved CO2 koster mange penge" er for så vidt irelevant - pengene skal betales under alle omstændigheder.


06. jan 2010 kl 14:04

Ebbe Holleris Petersen

Re: Re: RE: Klimastrategi: Drop CO2-be ...

Du må undskylde, men jeg har vanskeligt ved at se hvad der egentlig argumenteres for i dette indlæg... prøv med følgende: rygning menes at give lungekræft, men mange mennesker ryger alligevel - derfor kan rygning ikke være noget reelt sundhedsproblem? Nej vel - at mennesker ikke tager en risiko eller et problem alvorligt er ikke ensbetydende med at det ikke ER noget problem.

Ligeledes med "Skatter og afgifter på uønsket adfærd, øger regeringens interesse i at vi har uønsket adfærd.". Er det ikke det samme som at sige at politiet har en interesse i mest mulig kriminalitet - da det er deres job at bekæmpe kriminalitet? Det er vel ikke et argument for at vi ikke skal have politi?


06. jan 2010 kl 14:57

Jakob Jensen

Forkert konklusion

Der er da alt mulig grund til at satse mere på vedvarende energi nu!
Omend man ikke tror på CO2 problemet, så er der god økonomi i at være forgangsland og så tidligt som muligt være i mål med at blive uafhængig af fossile brændstoffer. Det liberale synspunkt er fint - men det kan ikke bruges når olie priserne holdes kunstigt nede - for netop at undgå at nye teknologier kommer til, før man løber tør.
Derudover vil det uundgåeligt skabe flere krige, når verden løber tør for brændstof, USA, rusland og Kina opruster allerede.
De lande som ikke omstiller sig i tide får en stor regning og vil være dybt afhængige af lande som man ikke vil være afhængige af. Hvis vi vil opretholde vores levestandard og score den store gevinst, skal omstillingen ske nu.


06. jan 2010 kl 18:17

Erik Christensen

Re: Fluen på væggen...


Jeg vil give meget for at være fluen på væggen, når dit barnebarn om 25-30 år konfrontrerer dig med den holdningstilkendegivelse.

Poul-Henning

..jamen hvis du har hang til skadefryd behøver du skam ikke vente, bare kik 30 år tilbage:

Stephen Schneider 1978: The sky is falling!:Global Cooling!
Stephen Schneider 2008: The sky is falling!:Global Warming!

"we have to offer up scary scenarios"
http://algorelied.com/?p=2839...2839

Stephen Schneider: A stranger to honesty
http://pc.blogspot.com/2009/03...html


06. jan 2010 kl 19:37

avatar

Hans Peter Dejgaard

Glem de fattige lande

Hej Søren

Jeg er overrasket og skuffet over de holdninger, som du og Erfa gruppen er kommet frem til. En positivistisk holdning om "vi finder nye teknologier, vi bygger diger ....".

Ingen i jeres erfa-gruppe synes nogensinde at have rejst i fattige udviklingslande i Afrika, Bangla Desh eller stillehavsøer? Når jeg ser oversvømmelserne i det sydlige Zambia som de har været hvert år i de sidste 5 år, ser jeg ingen der kommer med diger og teknologi. Og mange ø-stater kan kun klare 1,5 graders stigning svarende til 350 ppm.

På min blog "Projekt uland" kan du læse en analyse af, hvordan det gik med forhandlingerne om teknologi-overførsel i Bella Centret. Det var en stor skuffelse at se, at selv ikke EU havde en villighed til at give teknologi et skub i fattige ulande.

Men nu har danskerne også lige handlet en julehandel, som er noget større end vores samlede ulandsbistand. Så glemmer vi TV billederne fra oversvømmelser og tørke i fattige lande.


06. jan 2010 kl 20:32

Bjarke Mønnike

Re: Glem de fattige lande

Hans Peter hvad ville det hjælpe, for at kunne modtage teknologi skal man være istand at håndtere det. Mentalt, strukturelt og rationelt.
Alle EU lande har utroligt dårlige erfaringer med Afrika og omvendt har landene der nede, minder om kolonitiderne. Men det korte og lange hvormange og hvilke teknologier mener du der mangler.


10. jan 2010 kl 17:33

avatar

Søren Houmøller

Økonom-betragtninger også betragtninger

Kære læsere

Mit indlæg har givet en del debat og selv om flere af jer sætter lighedstegn mellem en diskussion jeg har oplevet og refereret fra og så mine egne holdninger, er jeg glad for alle kommentarerne. Hvad jeg mener kan man læse i andre af mine indlæg - der er vist ikke så meget tvivl, skulle jeg mene.

Årsagen til at jeg skrev blog-indlægget var, at jeg finder økonom-betragtningerne yderst relevante. Mange af samfundets beslutningstagere er økonomer i en eller anden form og hvis de mener a) at enhver tilgængelig ressource vil blive forbrugt så længe der er et marked for den og b) markedet vil tilvejebringe de nødvendige løsninger når tiden er inde til det, så er det i mine øjne yderst relevant.


11. jan 2010 kl 19:14

Søren Fosberg

Re: Økonom-betragtninger også betragtninger

Årsagen til at jeg skrev blog-indlægget var, at jeg finder økonom-betragtningerne yderst relevante. Mange af samfundets beslutningstagere er økonomer i en eller anden form og hvis de mener a) at enhver tilgængelig ressource vil blive forbrugt så længe der er et marked for den og b) markedet vil tilvejebringe de nødvendige løsninger når tiden er inde til det, så er det i mine øjne yderst relevant.

Blandt de omvæltninger man kan håbe kommer er erkendelsen af at vor økomiske tænkning (markedsøkonomi, den usynlige hånd) er fejlslagen. Bland markedsøkonomiens genialiteter er at den sætter værdien af naturen til nul og mængden af resourcer til uendelig. Skønt totalt tåbeligt og i strid med enhver fornuft er det disse dogmer som styrer den private sektor. Grundlæggende vil enhver investor handle ud fra egeninteresser, i den uregulerede samfundsøkonomi (liberalismen for fuld udblæsning, vil ingen investeringer bliver taget ud fra samfundets interesser.

Samfundet stritter lidt imod gennem f.eks. miljølovgivning, arbejdskraftlovgivnin, forskellige afgiftstyper osv, men det er i bedste fald modificeringer af markedsøkonomien og ikke noget der for alvor batter. Man fisker havet tomt, udrydder dyre og plantearter (irreversibelt tab), undergraver biosfæren - uden at det økonomisk opfattes som tab af investorerne (men i høj grad af samfundet) .

Vores liberal økonomiske ideologi er billedligt talt på niveau med middelalderens verdensbillede hvor man stadig troede at jorden var flad.

Det opmuntrende er at der er mange økonomer som er klar over problemet (Global warming er en "market failure), det deprimerende er at så få politikere har fattet det.

På den baggrund synes jeg at dit indspark fra økonomsynsvinkel er meget tamt. Liberale markedsøkonomer er stort set det mest mosgroede man kan finde, de har intet at byde på.

Der er brug for omfattende reformer som kan målrette markedskræfterne så de kommer på linie med samfundsinteresserne. Afgift på forurening er en af reformerne af den simple grund at det samfundsmæssigt kan betale sig at undgå ødelæggelse af biosfæren og dermed vort fysiske livsgrundlag.

Mvh Søren


05. mar 2010 kl 16:00

avatar

Palle Jensen

Re: Det er et problematisk synspunkt

Så vidt jeg er orienteret er Søren med til at vurdere den kommecielle bæredygtighed for de projekter der støttes med offentlige midler - EUDP.

Det kan jeg bekræfte efter at have fået 2 afslag på EUDP støtte til RUF.


12. jun 2010 kl 02:02

martin gosvig

Latterlige?

Ja tilhængere fyrer altid den skod kommentar af, ja dine børn vil skælde dig ud om 20 eller 30 eller 150000 år fra nu fordi du havde en gammel bil..!!!
Kan jeg anbefale et kollektivt selvmord ??
MANDEN HAR JO RET!!! tror i selv på vi snart kan hælde brint på bilen? tanke vores el bil med vind strøm? Kører på bioolier og andre biologiske tiltag?
NEEEEEEEJ !!!!! der så mange penge i det pis at så længe de kloge hoveder kan blive ved med og bilde jer ind co2 er årsag til det hele kan i betale for deres flyture??? hvem narer hvem?? Der masser af muligheder som drukner i den evindelige diskution skal vi satse på vind? nej så kan vi ikke tage partikel afgift!! skal det være bioolier, nej så kan vi ikke tage co2 afgift, hva med brint? nej det vi for dumme til og folk vil ikke kører med gas!!! ja goddav DOOOO Kom i gang.. og lad os med gamle biler være lidt i fred, gerne med en ordning hvor det er gratis og have bilen med minimum af forsikring.. mod man snart kan tanke.. Honda har deres FSX som er i produktion?? de laver hjemmevarmeværker som laver el og brint til bil eller el?
Det hele Bunder i penge!!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.