De er erfarne, populære, men alt for få. Ingeniører med spidskompetencer er en mangelvare i branchen, der ellers er præget af et voksende udbud af arbejdskraft på grund af stigende ledighed og massefyringer.

Det viser Ingeniørens og IDAs konjunkturanalyse, der peger på, at mere end hver fjerde ingeniørvirksomhed har svært ved at skaffe specialister, og når det gælder projektledere, svarer 22 procent af virksomhederne, at de har problemer med at få stillinger besat.

Det gælder blandt andet i banebranchen, der oplever en massiv efterspørgsel efter specialister som følge af regeringens milliardinvesteringer inden for baneområdet over de kommende år. Alene hos Rambøll er der et akut behov for mellem 10-20 ekstra ingeniører med erfaring inden for signal, spor og kørestrøm, fortæller Tonni Christiansen, direktør i Banedivisionen.

»Der er opgaver, vi må afstå fra at byde på, fordi vi mangler de rette folk – det gælder både erfarne banespecialister og projektledere. Efterspørgslen er langt større end udbuddet, og derfor ser vi også ud over Danmarks grænser, når vi søger dygtige medarbejdere,« siger Tonni Christiansen.

Rambøll er blandt andet hovedrådgiver på den fremtidige udskiftning af Banedanmarks signaler.

Tonni Christiansen vurderer, at alle de store rådgivere i øjeblikket mander op med 10-40 procent om året inden for baneområdet. En tendens han mener vil fortsætte frem til 2013, hvor de store baneprojekter vil være på vej over i udførelsesfasen.

»Vi bruger rigtig mange ressourcer på at omskole og videreuddanne byggeriingeniører og nyuddannede til baneomådet for at sikre arbejdskraft i fremtiden. Det er dyrt og krævende for organisationen,« siger Tonni Christiansen.

Risiko for flaskehalse
Hos Banedanmark mangler Morten Søndergaard, programdirektør for signalprogrammet, aktuelt fem ingeniører med signalekspertise og forventer at få behov for yderligere 15 specialister inden for de kommende år.

»Efterspørgslen er helt oppe i det røde felt. Der er et kæmpe behov, ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Der er kun en lille gruppe af folk med de rette kompetencer, så det er hele tiden den samme dam, vi fisker efter folk i, når vi ansætter,« siger Morten Søndergaard.

Udskiftningen af signalerne ventes ikke færdig før om ti år, og frem til da skal Banedanmark have folk til de at efterse de eksisterende signaler. Det kan blive et problem, da gennemsnitsalderen i medarbejdergruppen er over 50 år, fortæller Morten Søndergaard.

»Vi er lidt bekymrede for at løbe tør for de rette folk. Det kunne skabe et flaskehalsproblem, hvor der ikke er tilstrækkelig erfarne til at oplære nye kollegaer, og det ville øge risikoen for forsinkelser af signalprogrammet på længere sigt, siger Morten Søndergaard.

Behov for 5-700 banespecialister
På DTUs nye jernbaneuddannelse forventer studiekoordinator Alex Landex at kunne sende de første 15 kandidater med viden om jernbaner ud på arbejdsmarkedet i løbet af det kommende år.

»Selv om interessen for uddannelsen er stigende, vil vi aldrig kunne dække behovet for banespecialister alene. I branchen taler man om et behov for mellem5-700 specialister inden for de kommende år,« siger han.

For at imødekomme virksomhedernes behov har Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, taget kontakt til ingeniøruddannelserne for at få dem til at oprette flere kurser inden for blandt andet baneområdet. I regeringens nye finanslov er der afsat penge til såkaldte "kompetenceudvidende forløb på universiteterne", der er rettet mod ledige dimittender.

Ifølge Henrik Garver, direktør for FRI, er jernbanen samt infrastruktur generelt oplagte områder at sætte ind på.

»Vi skal hurtigst muligt have videreuddannet de ledige dimittender. Hvis ikke risikerer vi dels at tabe en del af en årgang, dels at få en udfordring med at tiltrække udenlandske specialister, mens vi har ledige danske ingeniører gående rundt. Set fra en samfundssynsvinkel ville det være en ærgerlig situation,« siger han.

Fremtidens store jernbaneinvesteringer skal blandt andet gå til metrocityringen, jernbanen over Femern, opgradering af banen mod Ringsted samt udbygning til dobbeltspor og renovering af nedslidte spor flere steder i landet.

Ingeniørens og IDAs konjunkturanalyse 2009 er foretaget blandt 205 ingeniørtunge virksomheder.

Læs mere i denne uges trykte udgave af Ingeniøren.