Den vestlige verden skal reducere sin drivhusgasudledning med mindst 80 procent på 40 år samtidig med, at samfundene forberedes på de klimaforandringer, der nu er uundgåelige.

Den opgave er så monumental og kræver så hurtig handling, at præsidenten for de europæiske rådgiverorganisationer, grækeren Panos Panagopoulos, nu foreslår et opgør med kontinentets hidtidige forskningspolitik: Det skal ikke længere være muligt, at holde på viden eller teknologier, der er udviklet for offentlige kroner.

»Problemet er, at viden, der er frembragt i offentligt finansierede projekter, bliver hos de private deltagere. I USA derimod er alt det, der bliver frembragt i et projekt, frit tilgængeligt: Så hvis man eksempelvis udvikler en ny computermodel for forurenings udbredelse eller en model for seismiske påvirkninger af bygninger, så vil den i USA være frit tilgængelig, men i Europa vil den private partner få lov til at beholde den slags værktøjer og sælge viden og ekspertise baseret på den til høje priser. Min holdning er, at hvis jeg som borger skal give penge til den slags projekter, så skal det, der kommer ud af det være reelt frit og tilgængeligt.«

EU skal i 2010 beslutte en ny 10-årig forskningsstrategi til afløsning for Lissabon-strategien, der blev vedtaget i 2000. Høringsperioden for kommissionens forslag til en ny strategi udløber i morgen. Kommissionen foreslår, at den nye strategi skal 'sikre, at Europas erhvervsliv og små og mellemstore virksomheder i praksis hurtigere får del i alle fordelene ved denne (offentligt finansierede, red.) forskning.' Derfor forsøger Panos Panagopoulos og EFCA for tiden at presse europæiske politikere til at kopierer de amerikanske regler i den nye strategi.

I dag kræver EU, at deltagere i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor EU lægger en del af betalingen, skal have en plan for nyttiggørelse af resultaterne – altså enten ved formidling, mere forskning på samme område eller en kombination af begge dele. Men fordi projektdeltagerne kan beholde de værktøjer, de udvikler i projektet, så forsinker de slappe EU-regler reelt udbredelsen af den nye viden, mener Panos Panagopoulos.

»Når den nye viden bliver spærret inde i de private virksomheder i Europa, så betyder det at nye opdagelser ikke bliver taget i brug så hurtigt og nemt, som de gør i USA.«

At offentlig finansieret viden ikke bliver udbredt så hurtigt som det bliver skabt er slemt nok, men den dobbelte udfordring med både at mindske vores klimapåvirkning og samtidigt tilpasse vores verden til ændrede klimatiske forhold, gør det ifølge Panos Panagopoulos helt hovedløst at virksomhederne ikke tvinges til at offentliggøre alt, hvad de udvikler for offentlige kroner.

Kravet om fuldstændig åbenhed bør både gælde for private virksomheder – som Danmarks mange ingeniørvirksomheder – og offentlige forskningsinstitutioner.

»Hvis universiteter eller andre bruger offentlig finansiering til deres forskning, så burde de være forpligtigede til at offentliggøre alt, for de arbejder jo for samfundet – nøjagtig som en ansat der arbejder for en virksomhed skal overlade patentet for det, som han opfinder i sin arbejdstid til sin arbejdsgiver.«

Men hvad skal anspore virksomhederne til at deltage i offentligt finansierede forskningsprojekter, hvis de ikke må beholde den viden de medvirker til at skabe for sig selv?

»Selv om man skal offentliggøre alting, så har man stadig den største ekspertise på anvendelsen af både viden og værktøjer, så man har stadig en konkurrencefordel,« siger Panos Panagopoulos, og tilføjer:

»Det afgørende er, at vi ikke bør stoppe udbredelsen af viden og teknologier, der er vital for samfundets interesser.«

EU-Kommissionen regner med at præsentere sit forslag til Lissabon-strategiens afløser tidligt i 2010.