/elektronik

Orange først med HD-mobiltelefoni

Fremtidens mobiltelefoni med meget bedre lyd bliver nu afprøvet i Storbritannien.

Af Mads Ølholm, mandag 04. jan 2010 kl. 08:40

LONDON: Orange har netop startet et forsøg, som firmaet kalder HD-mobiltelefoni.

Ingeniøren var med i London, da Orange demonstrerede den forbedrede kvalitet lige inden nytår. Der blev anvendt mobiltelefoner fra to forskellige producenter, som ikke ønsker deres navne offentliggjort samt to forskellige basestationer.

Forsøget imponerede ved en fremragende lydkvalitet, der også langt overgår traditionel fastnettelefoni.

Forsøget går i al din enkelhed ud på at udskifte det eksisterende GSM-codec med et nyt, der giver et meget større spektrum.

Det er det enkelte codec, der bestemmer, hvordan talen skal konverteres fra analog til digital form, og hvor meget af det hørbare spektrum, der skal anvendes.

En almindelig mobiltelefon anvender det såkaldte GSM-codec, der tillader frekvenser mellem 300 Hz og 3,4 kHz.

Det nye HD-codec giver mulighed for frekvenser fra 50 Hz og til 7 kHz, hvilket giver en meget bedre lydkvalitet.

Samtidig anvender det nye codec dog også en større båndbredde på nettet og kræver endelig også nye mobiltelefoner, der understøtter det.



04. jan 2010 kl 09:32

Jesper Søgaard

egentlig også på tide?

Godt nytår!

Er det egentlig ikke også på tide at man udvikler på det telefonen rent faktisk er opfundet for? Netop at snakke mellem to mennesker. Der har ikke været en synderlig forbedring af lydkvaliteten siden jeg fik min første mobiltelefon for 10-12 år siden. Det lyder til det kan blive rigtig fornuftigt sammen med LTE


04. jan 2010 kl 09:38

Dennis Krøger

Re: egentlig også på tide?

Er det egentlig ikke ligegyldigt? Det vigtigste er at talen er tydelig.

I dag er mobiltelefoner heldigvis mere end telefoner (Nokia er endda gået så vidt med deres N900 at kalde det en tablet med telefonfunktioner. HELT rigtige retning), og de andre punkter har langt større brug for forbedringer end telefondelen.


04. jan 2010 kl 10:08

Jesper Søgaard

Re: Re: egentlig også på tide?

Jeg er selv den glade ejer af en HTC Hero og en HTC Touch Pro til arbejdstelefon så jeg er skam helt med på hvad telefoner kan og skal bruges til. Og jeg er helt enig i at smartphones i dag er nærmere en tablet/mini pc end det er en telefon.

Jeg synes dog stadig det er underligt at der ikke er blevet gjort noget ved lydkvaliteten længe for den er jo langt fra prangende.
Dit argument kan man vel overføre til fjernsyn: Hvorfor skal man have HD, man kan jo se hvad det forestiller?! Eller hvorfor skal man have surround? Vi kan jo godt høre at Bruce siger "Yippie ki-yay" alligevel.


04. jan 2010 kl 10:57

Poul Pedersen

Re: Re: Re: egentlig også på tide?

Dit argument kan man vel overføre til fjernsyn: Hvorfor skal man have HD, man kan jo se hvad det forestiller?! Eller hvorfor skal man have surround? Vi kan jo godt høre at Bruce siger "Yippie ki-yay" alligevel.

Er det ikke også derfor vi først får HD-opløsning ca. 20 år efter at det blev opfundet?


04. jan 2010 kl 12:48

Benny Amorsen

Re: Re: egentlig også på tide?

Er det egentlig ikke ligegyldigt? Det vigtigste er at talen er tydelig.

Mange især kvindestemmer kommer ikke tydeligt igennem ved 8kHz (som jo i virkeligheden er 4kHz, Nyquist og alt det der). Det kan derudover være svært at skelne mellem lydene S og F. Ventemusik er en pine ved 8kHz...

Det ville være fantastisk hvis lydkvaliteten på det offentlige net blev bedre.


04. jan 2010 kl 13:56

Henning Svane

Re: egentlig også på tide?

Nu er det nu ikke helt nyt at man gerne vil fordoble frekvensbåndet.
Dog har jeg ikke set det før på mobiltelefoner.
Mere om tekniken har Siemens skrevet om her.
http://gigaset.com/shc/0,1935,...html
Som man kan læse kommer tekniken fra fastnet og IP, så det er faktisk TDC det hænger på for at vi kan få bedre kvalitet. Og det har nok lange udsigter.
Her tror jeg det vil være IP telefonien der vil være det første sted det vil komme. Jeg ved bare ikke om SIP kan forhandle en standart således at den bedst mulige standart de to terminaler kan klare vil være den benyttet. IP centralerne vil nok hurtigt kunne blive opdateret.
Jeg har siddet og læst om diverse standarter og kan se at de fleste benytter G.711 og ISDN benytter G.722. Hvis jeg forstår det ret så er den nye standart svarende til G.722 kan nogen bekræfte dette?
Hilsen
Henning


04. jan 2010 kl 14:05

Henning Svane

Re: Re: egentlig også på tide?

Jeg faldt over denne side efter jeg havde skrevet forrige indlæg, som egentlig svar på mit spørgsmål.
http://en.wikipedia.org/wiki/W...udio
Her er også information om hvilke lande der vil starte med at tilbyde HD i mobilnettet.
Standarten hedder G.722.2.
Hvad gør man så når to telefoner der ikke har samme standart skal tale sammen. Er det centralen der skal konverter eller..?
Hilsen
Henning


05. jan 2010 kl 15:43

Kristian Knudsen

Re: Re: Re: egentlig også på tide?

Det har taget mange år, men der er faktisk allerede GSM terminaler som har støj-reduktion via fx. 2 mikrofoner. En absolut nødvendighed når vinden blæser eller det støjer fra produktionen.

Men bedre lyd er meget meget kærkommen, set i forhold til den meget bedre kvalitet der er i DECT anlæg for allerede 10 år siden.

Så bedre sent end aldrig.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.