Nytåret bringer nye raketter fra Iran og Sydkorea
Sydkoreanerne er på vej med et nyt forsøg på at få deres KSLV-raket ind i den rigtige bane, mens Iran vil afsløre en helt ny satellit til februar.
Læs også
-
Iran afsløret i foto-svindel efter mislykket missil-affyring
Læs mere om
Sydkorea forsøgte i år at opsende deres egen KSLV-1 raket for først gang. Opsendelsen slog dog fejl, da næsekappen ikke blev frigivet og satellitten kom ind i en for høj bane.
KSLV-raketten, også kaldet Naro-1, skal ifølge Sydkoreas præsident Lee Myung-bak opsendes i igen i første halvdel af 2010.
Sydkorea kalder selv den første opsendelse for en halv succes, men arbejder stadig med at finde fejlen bag den fejlslagne opsendelse den 25. august fra Naro-rumcenteret syd for Seoul.
Naro-1 raketten består af to trin og skal efter planen opsende en satellit på 100 kilogram til et kredsløb om Jorden.
Efter udviklingen af Naro-1, som er foretaget i samarbejde med Rusland, planlægger Sydkorea selv at udvikle en kraftigere version kaldet KSLV-2.
Iransk satellit er udviklet af forsvarsministeriet
I Iran arbejder man også med forberedelserne til sin anden satellitopsendelse.
En iransk avis har meddelt, at landet til februar vil afsløre sin seneste satellit. Meddelelsen kommer samtidig med, at der i vesten er voksende bekymring for at Iran benytter sit atom- og raketprogram til at udvikle atomvåben og ballistiske militære raketter.
»Den nye generation af Iran’s egne satellitter der hedder Toloo (solopgang) vil blive afsløret i februar,« siger den iranske forsvarsminister Ahmad Vahidi ifølge en statslig iransk avis.
Satellitten er blevet designet af Sa Iran også kaldet Iran Electronics Industries, hvilket er en afdeling under forsvarsministeriet.
Vestlig bekymring over raket-planer
Irans første hjemmebyggede sattellit, Omid (Håb), blev opsendt i feburar måned i forbindelse med fejringen af 30-året for den islamiske revolution. Opsendelsen skabte frygt for, at Iran er ved at udvikle teknologier som kan benyttes til militære formål.
Flere vestlige lande frygter, at Iran er ved at udvikle atomvåben og militære raketter, som kan medbringe atombomber. Iran afviser, at der er et militært formål med deres rumprogram.
Iran har tidligere annonceret, at landet vil bygge syv nye satellitter, bl.a. tre til geostationære positioner.






