/transport

Brintpille-fader om USA-kontrakt: Som at gennembryde den kinesiske mur

Teknologien til at fjerne NOx fra bilers udstødning med ammoniak og salt vil blive almindelig i 2020, spår en af de danske opfinderne efter der er indgået kontrakt med motor- og lastbilsproducent Navistar. Men brintsamfundet ligger 50 år ude i fremtiden, spår Claus Hviid Christensen.

Af Nicolai Østergaard, onsdag 30. dec 2009 kl. 07:26

En af de fem grundlæggere af brintpillevirksomheden Amminex er overrasket over, at der kun gik fire år fra den første kommercielle idé på en power point og kontrakten med den nordamerikanske motor- og lastbilproducent Navistar kom i hus.

Claus Hviid Christensen, som i dag har forladt Amminex til fordel for et job som vice president hos Haldor Topsøe, fortryder dog ikke, at han forlod den lille start-up teknologivirksomhed i Gladsaxe.

»Vi har jo fundet de rigtige folk til at lede virksomheden, og min tilstedeværelse i virksomheden ville sådan set ikke kunne bidrage med noget, som de andre ikke ville kunne gøre bedre end mig,« siger Claus Hviid Christensen.

Hvad var din reaktion, da du hørte nyheden om, at Amminex havde vundet sin første ordre?

»Stor jubel. Jeg synes, at det her er et lærerbogseksempel på, hvordan en DTU-opfindelse kan blive til en potentiel global blockbuster.«

Overrasker det dig, at det blev en lastbilproducent fra USA, der blev den første kunde til jeres teknologi?

»Ja, bestemt. For potentialet ved Amminex-teknologien er egentlig større i forhold til personbil-markedet.«

Hvorfor det?


»Fordi man i en personbil vil kunne nøjes med at udskifte ammoniak-tanken fra Amminex i forbindelse med de normale serviceeftersyn på bilen. Helt de samme muligheder har man ikke i forhold til lastbiler. Så når en lastbilproducent nu satser på vores produkter er det sådan set bare et symptom på, hvor stort potentialet egentlig er.«

Hvor stort vurderer du potentialet?

»Et godt bud er, at langt størstedelen af alle personbiler med SCR-katalysator også har Amminex-teknologi i 2020.«

Synes du, at der er gået lang tid, før den første ordre kom i hus?


»Nej, tværtimod. Det er kun godt fire år siden vi fem DTU-forskere for første gang fremviste vores Power-Point præsentation af vores idé. Det er helt ufattelig kort tid. Der er ikke mange steder i forskningsverdenen, hvor du ser en så kort årrække mellem power-point præsentation og serieproduktion.«

Den oprindelige idé med brintpillerne var jo, at de skulle fungere som et effektivt og sikker lagring af brint og dermed føre transportsektoren ind i brintsamfundet. Hvad er der blevet af den vision?

»Det er korrekt, at brintlagring var den oprindelige tekniske idé, som vi arbejdede med. Men NOX-rensning var rent faktisk vores første forretningsidé, fordi vi godt kunne se, at her havde vi den korteste vej til markedet. Vi kan jo godt se, at brintsamfundet ligger et par år – eller 50 – ude i fremtiden. Og netop disse to spor er jo det store held for Amminex: Vi har en kortsigtet kommercialiserbar teknologi og samtidig en ”lotteriseddel” på den lange bane. Og så skal man jo huske på, at Amminex arbejder videre med den oprindelige tekniske idé. Ved Fuel Cell Expo i Tokyo i marts 2010 vil Amminex således fremvise en prototype på et 500W mobilt, CO2-frit system, som er en videreudvikling af vores idé om at bruge ammoniak som brintlagring.«

Du har jo – ligesom de andre fire grunlæggere – fortsat en stor aktiepost i Amminex. Forventer du nu at blive aktiemangemillionær?

»Ja, helt bestemt. Det er da en meget realistisk forventning. Men jeg er nu ikke begyndt at bruge pengene endnu. Men vores holdingselskab kan da meget vel få en værdi på et trecifret millionbeløb.«



30. dec 2009 kl 10:27

avatar

Henning Sørensen

Virkningsgrad

Nu er Amminex jo en anden og sikrere metode til at lagre brint på. Er der noget at hente på den ret dårlige virkningsgrad i den samlede brintteknologi (spaltning, komprimering, brændselscelle), ved at vælge Amminex frem for komprimering?


30. dec 2009 kl 12:07

Henning Max Hansen

Re: Virkningsgrad

Er der noget at hente på den ret dårlige virkningsgrad i den samlede brintteknologi (spaltning, komprimering, brændselscelle), ved at vælge Amminex frem for komprimering?

Ammoniak er en ekstra energiomkostning´. Med moderne teknologi (Haldor Topsøe processen) bruges 30 MJ/kg energi for at fremstille ammoniak ud fra naturgas. Skal det fremstilles ud fra vand og luftens kvælstof skal der meget mere til. Dertil kommer, hvis vi taler brændselsceller, at der også skal bruges lidt energi på spaltningen i kvælstof og brint selv om den proces udvikler varme.
Brint bliver aldrig en løsning på transportsektorens energibehov. Der er alt for store tab som varmenergi. Kun hvor spildvarmen kan udnyttes kan brint komme på tale. Amminex er løsning på sikkerhedsproblem omkring ammoniak. I flydende form fylder ammoniak mindre og det er det landbruget anvender når de nedfælder ammoniak. Amminex er en fordel hvor der er behov for tør ammoniak i mindre mængder og hvor håndteringen skal være nem og sikker.
I forbindelse med brændselsceller er Amminex velegnet til mindre effektforbrug hvor virkningsgraden ikke betyder noget, men genopladelige batterier er bedre, hvis man kan leve med opladningstiden.
Amminex er en teknologi der af pressen blev skruet op til at være løsningen på verdens energiproblem, hvilket var helt ude af proportioner.
Der er tale om løsningen på nogle håndteringsproblemer, men det skulle vel være nok til en miliardforretning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.