Sådan får Avatar 3D-effekter i de danske biografer
Julens helt store Blockbuster Avatar bruger det digitale DCP-format, men det er op til den enkelte biograf at få effekterne frem. I Imperial får man de bedste farver, mens Cinemaxx gengiver hurtige bevægelser bedst. Se her hvorfor.
Omkring 20 danske biografer har i dag mulighed for at vise film i 3D, men de bruger forskelligt udstyr til at skabe den rumlige effekt i din hjerne.
Fælles for alle systemerne er dog, at brillerne skal kunne separere et venstre- og højreøjebillede ud fra billedet på lærredet, projektoren skal kunne arbejde med cirkulært polariseret lys, og lærredet skal kunne frembringe billeder dedikeret til højre og venstre øje hver for sig. Det kommer vi tilbage til.
Inden filmen når så langt, har James Cameron og ikke mindst en dedikeret stereograf nemlig været på hårdt arbejde med dobbeltkameraer og spejle for at være sikker på at få separate billeder til hvert øje i kassen med almindelig øjenafstand imellem.
Ellers bliver det for hårdt for hjernen at følge med, fortæller direktør Steen Iversen i den danske virksomhed Sirius 3-D, som arbejder med 3D-teknologi i Tycho Brahe Planetariet og selv producerer briller til 3D-tv.
»Normalt sætter man enten kameraerne, så de peger parallelt mod det, der bliver optaget, men i særlige situationer lader man dem konvergere og pege direkte ind mod en person,« forklarer Steen Iversen og fortsætter:
»James Cameron holder meget af at konvergere kameraerne, men på store panoramiske optagelser bruger han også parallelle kameraer. Det synes jeg også er bedst, for så er det tilskuerens øjne, der skal konvergere og kan dermed lade blikket vandre rundt. Den anden metode kan være anstrengende for øjnene,« siger han.
Det kan det også, hvis ikke biograferne har det rette udstyr at fremvise filmen med, som ankommer i formatet DCP (Digital Cinema Package).
Tre systemer til 3D
Steen Iversen fortæller, at der findes tre forskellige systemer i de danske biografer – nogle i særlige varianter.
I københavnske Imperial og i de andre syv Nordisk Film-biografer bruges systemet MasterImage, hvor selve plasticbrillen arbejder med cirkulært polariseret lys. I modsætning til solbriller, hvor man kan styre polariseringen enten vandret eller lodret, betyder det cirkulært polariserede lys, at den elektromagnetiske feltvektor roterer enten højre om eller venstre om. Denne type briller har røgfarvede glas og indeholder de polariseringsfiltre, der separerer lyset.
Selve lærredet skal have en særlig sølvbelægning for at bevare polarisationsretningen af lyset. Et normalt biograflærred får sin meget hvide og matte farve af maling, der indeholder titanium, og dette materiale er godt til at sprede lyset fra projektoren ligeligt.
Desværre er titaniumbelægningen ikke optimalt til 3D-fremvisning, fordi det ikke bevarer polariseringen, som brillerne skal bruge til at separere billederne med.
»Der er stadig det problem med sølvbelægningen, at der kan forekomme såkaldte ’hotspots’, hvor lyset ikke bliver spredt ordentligt, så billedet skinner på en lidt irriterende måde, men det er blevet meget bedre de seneste ti år,« siger Steen Iversen og understreger, at et sådant lærred koster omkring 100.000 kr. at udskifte, så det bliver ikke gjort hver gang, der kommer et nyt på markedet.
Projektoren i Imperial er en digital DLP-projektor (digital light processing), som foran optikken er udstyret med et roterende filter, som kan ændre retningen af lyset, så det bliver enten højre- eller venstredrejet cirkulært polariseret.
Rotationen er synkroniseret med projektoren og kører med 72 omdrejninger i sekundet, hvoraf hver rotation indeholder både en højreøje- og et venstreøjesbillede på skift.
Det vil sige, at når projektoren viser et venstredrejet billede, kan kun det venstre øje opfange billedet, da brillerne er lavet til det, og det samme gælder for højre øje. Den lille perspektivforskydning som de separate billeder giver, er det, som hjernen opfatter som dybdefornemmelse, fortæller Steen Iversen.
»Udfordringen ligger i at få adskillelsen mellem øjnene gjort god nok. Det er hele grundprincippet i 3D, for hvis højre øje ser lidt af det, som var tiltænkt venstre øje, så giver det irriterende spøgelsesskyggebilleder, « siger han.
Optisk system samler billederne
I Cinemaxx, som ligger i København, Århus og Odense, er det andet udstyr, der er i spil. Der er tale om RealD-teknologien, som er den mest udbredte teknologi i USA, og hvor der også benyttes sølvlærreder og særlige 3D-briller.
Her benytter Cinemaxx imidlertid i tre af salene en Sony CineAlta 4K-projektor, som ikke skifter hurtigt mellem billederne, men i stedet har dedikeret øverste og nederste halvdel af billedet til hver sit øje. Den er baseret på teknologien SXRD (Silicon X-tal Reflective Display), som giver en opløsning, der er fire gange højere end 1080p HDTV.
Et optisk system, bestående af prismer og linser, samler de to billeder til et på lærredet, mens nogle faste filtre sørger for at polarisere de to delbilleder.
»Dette system har den fordel, at hvis man ikke lige viser 3D-film, kan samme projektor bruges til at vise 2D i super højtopløselige billeder, fordi 4K-opløsningen indeholder fire gange så mange pixels. Desuden kan DLP-projektorens skiften mellem højre og venstre øje godt give lidt gener, hvis noget bevæger sig hurtigt ind over skærmen,« siger Steen Iversen.
I de to største Cinemaxx-sale bruges der en Christie DLP-projektor, da lampehuset til disse maskiner ifølge biografkæden p.t. er de eneste, der kan bruge en kolbe, der giver lys nok til de enorme lærreder.
Dyrere briller til almindeligt lærred
Værløse biograf har valgt at droppe sølvlærredet, men i stedet udstyre salen med et Dolby-system, hvor al teknologien sidder i projektoren og i de lidt dyrere briller.
Her er teknologien baseret på spektral filtering fra virksomheden Infitec. Det betyder, at filteret i projektoren sørger for at adskille det røde, blå og grønne lys i billedet, da der f.eks. er forskellige bølgelængder for rødt lys, afhængigt af, om det skal opfattes med venstre eller højre øje. Disse filtre er også lagt ind i brillerne, så man får en korrekt farveoplevelse.
Dette er en dyrere metode end RealD, fordi brilleglasset her har særlige filtre med 60 pådampede metallag, der gør fremstillingsprocessen noget mere avanceret.
En helt fjerde løsning, XpanD, findes i Planetariet, hvor der bliver brugt almindeligt lærred og en almindelig projektor, men hvor der også ligger dyr elektronik gemt i brillerne.
Forskellige fordele
»Den store fordel ved de store biografers systemer er, at brillerne er så billige, at det ikke er den store skade til, hvis folk tager dem med hjem. Dolby-brillerne skal helst kunne bruges igen,« siger Steen Iversen, som helst ikke vil udpege et endeligt favoritsystem.
»Min vurdering er, at systemerne sådan set er lige gode med de små fordele og ulemper, der er ved hver metode. Man skal nok være fagmand for at blive irriteret over de små unøjagtigheder, men man kan sige, at af de to store nævnt her har Imperial-systemet de bedste farver, mens Cinemaxx har den bedste gengivelse af hurtige bevægelser,« siger Steen Iversen.
