Frustrerede fjernvarmeværker: Dong skal ikke eje dansk geotermi
Dong er uomgængelige for fjernvarmeværker, der vil i gang med geotermi, fordi selskabet har eneret på efterforskning og indvinding af geotermisk energi omkring de største byer. Men det er helt forkert, at Dong kan komme til at eje geotermiværker, mener Dansk Fjernvarme.
Flere danske fjernvarmeforsyninger vil gerne i gang med geotermi, men fordi Dong sidder på rettighederne til at udvinde geotermisk varme er de tvunget til at lave partnerskaber med energigiganten, og det gør geotermien alt for dyr for forbrugerne, advarer Dansk Fjernvarme. (Grafik:HGS)
Historik for geotermi i Danmark
1978-1982: Dong borer ved Aars, Farsø og Thisted
1983: Eneretsbevillingen fornyes.
1984: Forsøgsanlæg i Thisted etableres.
1993: Dong giver en tredjedel af arealet tilbage til staten.
1995: Energi 21: pulje til 20 mio. kr til geotermi.
1996: Energistyrelsen nedsætter et udvalg, der undersøger mulighederne for at udnytter geotermisk varme for at sænke co2-udledningen.
1998: Udvalget konkluderer blandt andet, at Storkøbenhavn er oplagt sted for geotermi.
2001: Sammen med Københavns Energi (KE), Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) får Dong tilladelse til efterforskning og indvinding i hovedstadsområdet.
2003: Dong giver yderligere en tredjedel tilbage til staten. Men beholder de vigtigste arealer omkring de større fjernvarmeområder.
2005: Hovedstadsselskabene etablerer egentlig geotermisk produktion på Margretheholm ved Amagerværket.
2007: Dong indgår aftale med Sønderborg Fjernvarme om et geotermisk anlæg. Tilladelsen for området løber foreløbigt frem til 2016.
2008: Dansk Geotermi Aps får tilladelse til eftersøgning og indvinding ved Sæby, Farsø, Rødding, Kvols, Hobro og Brøns.
2009: Dansk Geotermi og flere andre fjernvarmeværker søger om tilladelse til eftersøgning og indvinding på en række lokationer.
Læs også
-
Gamle olieboringer sparker liv i dansk varme fra undergrunden
-
Viborg forbereder Danmarks største forsyning af underjordisk varme
-
Rambøll-ekspert til ing.dk-læsere: Geotermi er kun i første fase
Læs mere om
Dokumentation
Selvom der nu er få og små konkurrenter på banen, så dominerer Dong fuldstændigt markedet for geotermi i Danmark, fordi selskabet frem til 2013 har eneret på både efterforskning og indvinding af geotermisk energi omkring de fleste store danske byer.
Kun få steder har Dong opgivet sin eneret, og det betyder, at fjernvarmeværkerne er tvunget til at lave partnerskaber med Dong, hvis de vil i gang med den miljøvenlige energiform. Og det er helt forkert, mener Steffen Moe, der er formand for brancheforeningen Dansk Fjernvarmes erfa-gruppe om geotermi.
»Vi vil arbejde benhårdt på, at geotermiske anlæg skal være forbrugerejede. Det sikrer, at forbrugerne i sidste ende ikke kommer til at betale for dyrt for varmen, fordi et privat selskab skal have en større profit,« siger Steffen Moe.
Direktør i Sønderborg: Geotermi bør ejes af forbrugerne
Dong ejer og driver i dag geotermiske produktionsanlæg ved Thisted og ejer 46 procent af Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS), som ejer og driver det geotermiske anlæg ved Amagerværket. HGS har desuden ret til at udvinde geotermisk energi i hele hovedstadsområdet fra Køge i syd til Espergærde i nord og vest til Roskilde Fjord og Arresø.
I dag tilbyder Dong fjernvarmeværkerne at lave partnerskaber omkring geotermiprojekterne, hvor Dong kommer til at eje halvdelen af det fælles selskab. Det er eksempelvis modellen i Sønderborg, hvor Steffen Moe er direktør for fjernvarmeforsyningen. Han vil ikke kommentere på sit eget samarbejdet med Dong, men siger, at hans og Dansk Fjernvarmes principielle holdning er, at geotermianlæg bør ejes 100 procent af forbrugerne.
Dong gør risikoen ved geotermi ekstra dyr
Dong kræver ifølge sin hjemmeside sin investering forrentet og tilbagebetalt over 25 år med en realrente på 6 % p.a. uanset om anlægget kører for fuld kraft eller ej. Desuden kan fjernvarmeforsyningerne, før man går i gang med de dyre prøveboringer, forsikre sig mod at skulle betale for prøveboringerne, hvis det viser sig, at undergrunden alligevel ikke egner sig til geotermi.
Hvis Dong skal tage risikoen, så kræver de, at fjernvarmeforsyningen i hele anlæggets levetid betaler en ekstra rente på 2 % af restgælden.
Men det betyder, at det faktisk er billigere for fjernvarmeforsyningerne at gennemføre projekterne selv, siger Per Sørensen, der er direktør i Hjørring Varmeforsyning, hvor man planlægger et geotermianlæg.
»Hvis vi skal have Dong ind som partner, så vil vi få en realrente omkring 7 procent, men vi ville selv kunne gå ud og finde finansiering til 4 procent i rente. Så det er nogle helt horrible priser.«
»Dong binder os på hænder og fødder«
Ud over de høje renter, så kræver Dong ifølge Per Sørensen, at fjernvarmeværkerne, allerede før de seismiske undersøgelser er gået i gang, skal forpligte til at bygge geotermianlægget, såfremt de seismiske undersøgelser viser, at det varme vand kan udnyttes til en rentabel pris
»Vi vil gerne i gang med geotermi, men vi vil ikke lade Dong binde os på hænder og fødder, så foreløbig bliver kontrakten i skuffen. Men vi håber på, at de besinder sig,« siger Per Sørensen.
Og det vil Dong blive tvunget til, mener Steffen Moe.
»Når fjernvarmeværkerne er blevet enige om en model for, hvordan geotermiprojekter skal køres og ejes, så tror jeg, at Dong vil affinde sig med en rolle som rådgiver eller entreprenør på linje med andre konkurrenter. Og så vil de forhåbentlig aflevere deres tilladelser tilbage.
Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Dong, men på grund af juleferie kunne Dongs ansvarlige for geotermi ikke nå at svare ved redaktionens slutning.





