Første billeder af ungt dobbeltstjernesystem
Billeder af et dobbeltstjernesystem 520 lysår fra Jorden i stjernetegnet Slangeholderen er det først af et ungt stjernesystem.
Læs mere om
Astronomer har taget det første direkte billede af et ungt dobbeltstjernesystem og genskabt de samme strukturer via supercomputersimuleringer.
Dobbeltstjernesystemet kaldet SR24, befinder sig 520 lysår fra Jorden i stjernebilledet Slangeholderen. Undersøgelserne af SR24 blev gennemført i juli 2006 og er nu blevet offentliggjort.
Resultaterne kan være med til levere information om, hvordan dobbeltstjerner fødes og udvikler sig. Billederne er taget med adaptiv optik på Subaru-teleskopet.
I dobbeltstjernesystemer kredser to stjerner omkring et fælles massemidtpunkt. Den klare og største stjerne kaldes den primære stjerne og den svagere og mindre stjerne kaldes den sekundære stjerne.
Begge stjerner omgives af hver sin skive af materiale. Uden om dobbeltstjernesystemet findes en tredje skive, som forsynes af de to andre af skiver med masse via en spiralarm.
Selvom de fleste stjerner dannes i dobbeltstjernesystemer eller større systemer, har man ikke set direkte billeder af dem før nu.
Efterligner strukturer i simuleringsprogram
Det er en gruppe af astronomer under ledelse af et hold fra Japans National Astronomical Observatory, som har fanget de nye billeder.
Billederne er taget i det nærinfrarøde område og viser skiverne omkring hver stjerne, samt den lange spiralarm som strækker sig og en bro af gas, som forbinder de to støvskiver.
Ved at indkode forskellige aspekter fra observationerne i en supercomputersimulation af materialet og skiverne, er det lykkedes forskerne at skabe strukturer magen til dem som ses på billederne.
Disse simuleringer viser, at frisk materiale strømmer langs spiralarmen, og forsyner den primære stjernes støv- og gasskive med et reservoir af gas.
Simuleringerne viser også, at den bro, som forbinder de to stjerners skiver, svarer til et gasflow og en chokbølge, som er skabt ved kollision mellem den gas som roterer omkring den primære og sekundære stjerne.






