Rumsonde Cassini har fanget refleksioner af sollys fra en sø på Saturnmånen Titan, som bekræfter teorien om søer med flydende metan på den fjerne måne.

Billede med refleksionen blev taget den 8. juli i år med Cassini’s kameraer som kan se i både synlige og infrarøde bølgelængder. Men først nu er forskerne sikre på, at billedet ikke er lyn eller vulkanudbrud.

»Dette ene billede siger så meget om Titan – en tyk atmosfære, søer på overfladen og en helt anden verden. Det er en foruroligende forskellighed og samtidig en form for lighed med Jorden,« siger Nasa’s projektleder Bob Pappalardo til Spaceflight Now.

Samme begejstring lyder fra Katrin Stephan fra German Aerospace Center.

»Jeg blev øjeblikkeligt begejstret, da jeg så billedet, da det mindede mig om lignende billeder af Jorden taget fra rummet, hvor man kan se refleksioner af Solen i havet,« siger Katrin Stephan.

Forskerne bag Cassini, har kigget efter refleksioner fra sø- eller havoverflader på Titan siden Cassini ankom til sit kredsløb omkring Saturn i 2004.

Indtil nu har Titans nordlig halvkugle, som har flere sølignende strukturer end den sydlige, været dækket af vintermørket. Solen er først nu begyndt at belyse de nordlige områder fra august 2009, hvor det begyndte at blive forår på den nordlige halvkugle.

Herudover blokerer den tætte atmosfære omkring Titan for de fleste af sollysets bølgelængder.

Kun Titan og Jorden har søer
Titan er Saturn’s største måne og har fængslet forskerne længe, på grund af dens lighed med Jorden. I over 20 år har forskerne ment, at Titan’s kolde overflade skulle have søer og have af flydende metan.

Målinger fra Cassini har bekræftet dette, og hermed er Titan det eneste legeme som vi kender, bortset fra Jorden, som har flydende materiale på sin overflade.

Kæmpesø er på størrelse med Det Kaspiske Hav
I 2008 fandt man via infrarøde data flydende metan i den største sø Ontario Lacus på den sydlige halvkugle, men man havde stadig ingen beviser for flydende væsker på Titan’s nordlige halvkugle, hvor sø-strukturerne er større. Det har man nu.

Analyser har vist, at refleksionen stammer fra den sydlige kystlinie af en sølignende struktur kaldet Kraken Mare.

Kraken Mare dækker over 400.000 kvadratkilometer og er på størrelse med Det Kaspiske hav. Fundet viser ifølge forskerne, at Kraken Mare’s kystlinie har været forholdsvis stabil i løbet af de sidste tre år, og at Titan har en cyklus af metan som bringer den til overfladen i væskeform.