- Vi skaffer svar på alt!
Rolf Petersen har opstillet et filosofisk tankeeksperiment til Scientariet:
Hvordan opfattes tid uden hukommelse?
Ingeniørens journalist inden for erkendelse og forskning, Robin Engelhardt, svarer:
Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i nuet. Nuet er den besnærende fornemmelse af at være nærværende i en verden, lige nu og her, i et kort øjeblik. Og når øjeblikket er gået, kommer det igen. Vores bevidsthed er tændt på ny for at sanse det umiddelbare.
Hvad der ligger efter nuet, altså i fremtiden, kan vi kun drømme om. Og hvad der ligger forud, altså i fortiden, kan vi huske eller glemme. Der findes mange typer af hukommelse, men når det gælder forarbejdning af ny information, skelner forskerne så vidt jeg ved normalt mellem tre former:
1) sansehukommelsen, som varer måske 200-800 ms, og som registrerer, kombinerer og forarbejder ny information.
2) korttidshukommelsen, som giver mulighed for at huske 4-5 ting i op til et minut, og som typisk er baseret på akustiske markører.
3) langtidshukommelsen, som kræver faste synaptiske forbindelser, og som er baseret på semantiske markører. Langtidshukommelsen opdeles nogle gange igen i episodisk hukommelse (autobiografisk viden og semantisk kunnen) og procedurehukommelse (tillærte evner).
Hvis man er et af de ulykkelige mennesker, som har mistet evnen til at huske noget som helst, er man tabt i tiden. Men der er et enkelt lyspunkt: Man genfødes i hvert enkelt øjeblik.
BBC lavede for nogle år siden en fascinerende dokumentarfilm, The Mind, hvor de fortæller om musikeren og dirigenten Clive Wearing (se http://www.youtube.com/watch?v=OmkiMlvLKto), der som følge af en virusinfektion i en alder af 47 år begynder at udvikle anterograd amnesi - en lidelse, som gør, at man ikke længere kan danne nye minder. For Clive bliver nutiden altomfattende, og alt hvad han oplever, glemmer han straks igen. Enhver situation opfattes som var det den første gang, og han ved heller ikke, hvem han selv er.
Som ”begrundelse” for sin manglende hukommelse angiver Wearing hver gang, at han lige er kommet ud af en lang koma. »Jeg har aldrig set nogen som helst. Aldrig hørt et ord før nu. Jeg drømmer aldrig. Dag og nat det samme - tomt - lige som døden. Hjernen har overhovedet ikke været aktiv,« siger Wearing, og gentager det igen efter et par minutter.
Hvis man kigger på hans dagbogsnotater, kan man se, at han ikke kan acceptere, at han er syg og har været ved bevidsthed længe. Han konkluderer derimod, at det tidligere skrevne blev skrevet i en bevidstløs tilstand. Enhver modsigelse bliver besvaret med vrede, fordi Wearing jo med rette siger, at han ikke er dum, og bedst ved selv, hvad han gør og føler. Her et uddrag fra Wearings dagbog:
8:31 AM: Now I am really, completely awake.
9:06 AM: Now I am perfectly, overwhelmingly awake.
9:34 AM: Now I am superlatively, actually awake.
Det mest rørende ved Wearing er hans kærlighed til sin kone. Hver gang hun har været borte i blot et kort stykke tid, og så kommer tilbage til huset, bliver han utrolig glad. Det er som om det er første gang efter lang, lang tid, han ser hende. Han kysser og krammer hende, og siger, at han lige er vågnet.
Igennem årene har Wearing dog været i stand til at lære visse procedurale minder ved at gentage dem mange gange.
Rolf Petersen vinder et 1gb microSD memory card fra Kingston for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov
Filosofiskt, men lidt ved siden af kan jeg henvise til en sød lille bog: "Space, Time and Einstein" af J. B. Kennedy, som historiskt, filosofiskt behandler vores opfattelse af tid.
Tak Lena for et oplysende indlæg, hilser Tyge
Anna! (giv!), men aldrig, når de siger: Auttta! (hjælp!) :)
Kymmelen er ti og Kymmelenkaksi er tolv
Olen hyvin naimisiin :-)
Hvad der ligger efter nuet, altså i fremtiden, kan vi kun drømme om. Og hvad der ligger forud, altså i fortiden, kan vi huske eller glemme.
Hvordan skal vi definerer fortiden og fremtiden i sproget. Ligger fremtiden før eller efter nuet og ligger fortiden foran eller bagefter nuet?
Hvad med myseost?
Så går der vel ged i den, hvis han får egen ost.
Min far kunne altid fortælle os hvilken knogle vi fandt i jorden - hvis den kom fra et husdyr, der normalt slagtes i vores kultur. Han fortalte engang, vi fandt en griskæbe, at svin har kindtænder, der minder meget om menneskers. Grise er jo meget kloge dyr og er 'urene' for muslimer og jøder. Køer er hellige i østen. Kannibaler får hjernebetændelse fordi de spiser deres egen type proteiner - vist nok registreret på Ny Guinea.
Bør vi holde os fra at spise dyr fra vores egen gruppe?
I så fald hvilke?
I et helt tomt univers eksisterer tiden ikke.
Hukommelse kan eksistere uden tid
Hvad skal den så huske på... JensDen kan som eksempel huske en initialtilstand. Rækkefølge, og hukommelse, kan godt eksistere uden tid - tiden er blot "uendelig", således alt går uendelig hurtig. Dertil, kan ingen sige hvor stor forsinkelsen er i en komponent, fordi den er uendelig. Laver du eksempelvis en computer, så vil du ikke kunne garantere synkronisme mellem to signaler, da forsinkelsen er uendelig, men alligevel ukendt. At sammenligne rækkefølgen af data på tog signalveje, svarer lidt til at sammenligne uendelig og uendelig, er er umulig. Dette gør dog ikke, at man ikke kan lave computer, og at disse ikke kan have tilstande der skifter. Skiftet, kan ske i bestemt rækkefølge, men fordi at komponenterne er uendelig hurtige, og at datavejene ikke har forsinkelse, så fungerer computeren alligevel uden tid.
Såvel computere, som tænkende væsner, kan fungere i et system uden tid.
Et tænkende væsen, behøver intet hjerte.
Hvad skal dette væsen så bruge hjernen til når tiden ikke tillader dens funktion... der er ingen tid !Det smarte er netop, at hjernen er så hurtig (uendeligt), at dens funktion er tilladt, trods tiden ikke tillader det. Hjernen er altså endnu hurtigere end "tiden".
Det smarte er netop, at hjernen er så hurtig (uendeligt), at dens funktion er tilladt, trods tiden ikke tillader det. Hjernen er altså endnu hurtigere end "tiden".
Jeg ved, at en af oplysningstidens filosoffer har beskrevet psykosen - i dag er der jo kun pillepushere, der beskæftiger sig med den slags. Hvem? Kan I hjælpe - var det Hegel? Jeg vil gerne læse det.
Kant? Heidegger? Nogen bud?
Det er nu ikke med kristelige eller andre religiøse hensigter jeg skriver dette.