Fiasko på klimatopmødet sender CO2-kvoterne i frit fald
Priserne på CO2-kvoter dykkede kraftigt mandag. Analytikere peger på en svag COP-15-aftale som årsagen og mener, at prisen burde være tre gange højere.
Fakta
Læs også
-
COP15: Topmødet smøg sig uden om grønne teknologier til u-landene
-
COP15: Nobelprismodtager tror mere på business og civilsamfundet end politikere
-
Overraskende små skove tvinger os til opkøb af flere klimakvoter
Læs mere om
Dokumentation
Mandag faldt priserne på CO2-kvoter med hele 8,3 procent og er dermed et tydeligt bevis på resultatet af en svag klimaaftale. Det mener en række aktieanalytikere ifølge Financial Times.
Avisen peger på et uambitiøst mål om at fastholde en reduktion af CO2-udledningen med 20 procent inden 2020, hvorimod en fast aftale om 30 procent virkelig ville have rykket noget. På den måde ville antallet af kvoter blive mere knappe og priserne kunne stige til et niveau, hvor virksomhederne ville se det mere fordelagtigt at investere i miljørigtige teknologier.
Om dette vil ske nu, finder analytikerne tvivlsomt. De skønner, at prisen bør ligge på over 40 euro pr. ton CO2 for at stimulere investeringslysten i grønne teknologier, men efter mandagens fald koster det blot 12,41 euro at udlede et ton CO2 i dag.
»The Copenhagen Accord er meget skuffende. Jeg ser intet, der kan fremme investeringer i miljøvenlige teknologier,« siger Trevor Sikorski, direktør for den internationale investeringsbank Barclays Capital.






