Kulstofskat er vejen frem
Hvis der skal drages en entydlig lære af COP15 fiaskoen, så er det at mennesker er underlagt Darwins princip, selvom FN's menneskerettigheder forsøger at sige det modsatte.
FN modellens rækkevidde er begrænset til ting der er enighed om, f.eks at kopper er en slem sygdom der primært rammer børn. Men allerede ved AIDS kniber det, fordi man hverken kommer uden om bøsser, kondomer eller andre religiøse hot-spots.
Hvis vi alle havde været gode medmennesker, havde vi naturligvis gjort hvad der skulle gøres for Maldiverne, Tuvalu og Bangladesh. Men det er vi ikke, folk fra Kina tænker på Kina før Klimaet og sådan er det hele vejen rundt.
Eller som Brecht lod Mac The Knife sige det i Dreigroshenoper: "Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral."
Hvis vi skal have Kina, Indien og de andre obstruktionister med i en ambitiøs klimaaftale, skal der andre boller på suppen end FN's rundkredskonsensuspalaver: reduktion af drivhusgasser skal være den bedste forretning for dem.
Nicholas Sterns første og vigtigste observation om drivhusgasforureningen var at der er tale om en markedsfejl: Den skade man gør ved at brænde fossile kulstoffer af, er gratis, den indgår ikke i kalkuler og salgspriser.
Vejen fremad er at rette denne markedsfejl, så kommer resten af sig selv, som vi har lært af Adam Smith.
EU bør derfor indføre en kulstofskat på alle fossile brændsler, eller andre produktionshandlinger der forværrer drivhusgaskoncentrationen (f.eks fældning af skov) og skrue op for skatten, indtil anvendelsen af fossile brændsler er drosslet helt ned.
For importvarer, pålægges skatten ved grænsen, svarende til den mængde kulstof der er gået til produktion og transport. Hvis tallet ikke opgives til EU's tilfredshed, foretages en konkret vurdering efter "tæt på worst case" basis.
Kulstofskattens provenu stoppes ned i en europæisk pendant til DARPA, hvis strategiske mål er at gøre EU uafhængig af fossile brændsler, direkte og indirekte. Efterhånden som målet nås, falder indtægten af sig selv helt tilsvarende.
Alle EU's samhandelslande tilbydes naturligvis bilaterale aftaler, hvor begge parter opkræver kulstofskatten på lige vilkår og modtagerlandet opkræver kulstofskatten for den indbyrdes transport.
Nye Klimakommisærer kan begynde her...
phk





