Se afgørelsen her. Store udsving

Det ville være rart, om man flyttede sig fra bare at være rapporter (gengive den PR man får ind i mailen) til at optræde som reel journalist, og forholde sig til det underliggende materiale, som jo viser meget store forskelle. (Tilbagebetalinger fra 0 - ca. 27.000 kr. pr. forbrugssted, alt efter værk.)

Så vi ikke alle i midtjylland forledes til at tro, at vi får 3000 kr. tilbage.

Den kvikke observatør, formår hurtigt at finde styrelsens rapport her:

http://www.energitilsynet.dk/a...009/

(Men det er nok for meget forlangt af en rapporter) :)

Hvile-i-sig-selv

»Når revisorerne ikke kan løfte opgaven, tyder det på, at reglerne for at aflægge regnskab efter Varmeforsyningsloven er for vanskelige at håndtere,” vurderer Jørgen G. Jørgensen.

Nej, Jørgen G. Jørgensen - det starter med at Energitilsynet ikke selv kan forklare, hvad der skal til for at aflægge et regnskab iht. varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip. Den første regnskabvejledning er afskrivningsvejledningen af 31/10-2006. Og den kom efter at jeg havde forespurgt Energitilsynet om betingelserne for at aflægge et regnskab iht. varmeforsyningsloven.
Energitilsynets første svar var: "Spørg din revisor"
Andet svar var: "Spørg erhvervs- og selskabsstyrelsen"
Tredie svar var: "Spørg Erhverv- og økonomiministeriet"

Efter 3. svar skrev jeg til Energitilsynet, og spurgte dem, hvordan de kunne være tilsyn uden at kende reglerne.

Hvile i sig selv

Det er egentlig ubehageligt at få ret i at noget ikke fungerer, men vi i SDE har længe fastholdt, at det ikke "kun" er E-ON, der kludrer i det omkring "Hvile i sig selv" pricippet.
Nogen gør det af begærlighed andre af dumhed.
Jeg ved faktisk ikke hvad der er værst.

Vh Mogens Bülow, SDE

Re: Hvile i sig selv

Der er noget jeg ikke forstår. Hvis fjernvarmeværkerne i Midtjylland har krævet 175 mill.kr. for meget - og det skal hvile i sig selv - må værkerne vel ligge inde med 175 mill.kr. Eller hvordan? Er pengene brugt? Tilbagebetaling til kunderne via lavere afgifter. Hvorfor ikke en check her og nu?

Re: Re: Hvile i sig selv

Den flittige bruger af denne debatside vil vide at jeg i mange forhold er direkte uening med Boe Carlslund-Sørensen og for den sags skyld Mogens Bülow.
Her er imidlertid et forhold hvor Boe har fuldstændig ret i sit indlæg !!!
Det er desværre ikke kun revisorer der ikke ved hvad de laver, også Energitilsynet har til tiden haft meget svært ved at finde hoved og hale på Varmeforsyningsloven.

Når det så er sagt, så er pengene jo ikke tabt.
De findes på varmeværkernes konto og kan fremadrettet udbetales til forbrugerne.
Det vil normalt ikke være lovligt bare at give forbrugerne en check, som Johan foreslår.
Varmeforsyningsloven giver nemlig kun mulighed for at rette fremadrettet i kraft at overdækning eller underdækning skal indregnes i næste års budget.

Over/underdækning

I varmeforsyningsloven taler man ikke om over/under-skud, men om over/under-dækning. Udtrykkene dækker forskellene på budget og budgetopfølgning.
Overdækning skal bogføres som gæld til forbrugerne (de har indbetalt for meget). Underdækning skal bogføres som fordring på forbrugerne (de har indbetalt for lidt).
Underdækning kan ikke opkræves som efterbetaling, men skal indregnes i nærmest følgende budget(er).
Overdækning kan også indregnes i efterfølgende budget(er), men der er faktisk åbnet op for at den kan udbetales kontant til forbrugerne, som en returbetaling af for meget indbetalt.
Så måske en check.

vh Mogens Bülow, SDE

Re: Over/underdækning

Muligheden for at betale overdækning tilbage til forbrugerne via en check er først kommet på banen i forbindelse med sagen fra Århus.
Også her havde Energitilsynet faktisk først meldt ud at overdækningen skulle indregnes i det eller de kommende års budgetter.
Først efter langvarigt politisk pres er der kommet en løsning med en check.
Efter min mening er der imidlertid ikke 100% hjemmel iht. Varmeforsyningsloven til denne løsning.

Re: Re: Over/underdækning

Muligheden for at betale overdækning tilbage til forbrugerne via en check er først kommet på banen i forbindelse med sagen fra Århus.

Re: Hvile-i-sig-selv

Som Boe ganske rigtigt beskriver, har tilsynsmyndighederne heller ikke det fulde overblik. Vi har på vores lille værk kunne overholde de opstillede krav uden revisor, MEN med et stort tidsforbrug for at opstille hele 3 forskellige regnskaber. Alt dette papirarbejde for at opnå målet? ja hvad er egentlig målet. Overskriften i artiklen giver anledning til sensation, men nej. De fleste udsving er jo ofte økonomiske udsving som følge af svingende elpriser og svingende varmesalg. Dette skal blot reguleres. Men der kan være gode grunde til at opspare til investeringer, fremfor hele tiden at udbetale. Besparelse af finansieringsomkostninger for slet ikke at tale om besparelse i kommunal sagsbehandlingstid.
Sidste gang vi havde et større projekt lykkedes det kommunen at være ca. 18 måneder om sagsbehandlingen, hvilket udskød projektet og kostede varmeforbrugerne 2-3 millioner kr. Havde vi haft kapitalen var vi sluppet for dette vanvid.
Men konklusionen er klar, også dette område har man formået at bureaukratisere i en grad uden lige, ja og målet blafrer i vinden.

Over/underdækning

Desværre virker det, som om de, der har lavet varmeforsyningsloven, ikke havde forestillet sig, at huse/lejligheder kunne skifte beboere/varmeforbrugere. Varmeforsyningsloven betragter forbrugerkredsen som en fast homogen masse. Det var det, der gik helt galt i Århus. At mange af de forbrugere, der havde betalt for meget, var flyttet og de ville ikke finde sig i deres efterfølgere fik de penge tilbage, som de fraflyttede havde betalt for meget.
Vi fra SDE har prøvet at spørge Dansk Ejendomsmæglerforening om ikke de glemmer fjernvarme over/underdækning i deres refusionopgørelser, men der "løber de skrigende væk".
Enhver anden gæld/fordring, som flytter med huse fra een ejer til en ny vil naturligt blive reguleret i refusionsopgørelsen, men lige netop overførte beløb via varmeregningerne har, i det skjulte, tiltaget sig en særstilling.
Det svarer til, at når jeg bliver stoppet på motorvejen med en fart på 150 km/timen, så siger at det går lige op med at bilens tidligere ejer aldrig kørte over 70 km/timen.

Derfor trænger varmeforsyningsloven til en foryngelseskur.

vh Mogens Bülow

Re: Over/underdækning

Lige præcis Århus sagen er nok ikke den bedste at trække frem i denne sammenhæng.
En væsentlig del at det beløb der skal tilbagebetales til forbrugerne i Århus er nemlig regnskabsmæssigt fiktive tal, fordi varmeværket har financieret anlægsinvesteringer direkte over driften i de enkelte år.
Som bekendt må man iht. Varmeforsyningsloven kun financiere vha. henlæggelser eller låneoptagning.

Det betyder så at der betales penge tilbage til forbrugerne (på den ene eller den anden måde) men varmeværket må ud at låne pengene, hvorefter varmeprisen selvfølgelig stiger.
Man giver altså med den ene hånd og tager med den anden. Men eftersom varmeforsyning i Danmark er underlagt Varmeforsyningslovens §21 om "hvile i sig selv" så er det tilsyneladende sund fornuft.

Men mon ikke de eneste som tjerner på den ordning er bankerne ?

Hvile i sig selv - men hellere i fred

Hvile i sig selv - men hellere i fred

Skulle man ikke hellere udnytte den historisk lave rente til at foretage den formentlig bedste investering de stakkels fjernvarmeramte forbrugere kan gøre?

Betal gælden i værket ud og luk det. EON kan få en dividende på 25% af de opskruede priser de har betalt f.eks. NESA. Prisen har ikke kunnet blive høj nok, for de er sikret et afkast af anskaffelsessummen.

Det er på tide at de beskyttelsesregler der gælder i lejeloven, hvor lejeren altid regnes som den svage part og udlejeren altid tillægges skumle motiver, overføres til varmeforsyningslovgivningen, nu hvor multinationale koncerner med meget kreative regnskabsfolk tilkøber sig grevskaber med tilhørende hovbønder.

Re: Hvile i sig selv - men hellere i fred

Hvordan kommer EON pludselig ind i debatten.
Fjernvarmekunder der er tilknyttet et værk ejet af EON udgør mindre end 1 % af de danske fjernvarmekunder.
Og Energitilsynet har (langt om længe) reageret på EON´s ulovligheder.

Re: Re: Hvile i sig selv - men hellere i fred

Pointen var at forbrugerne skulle kunne låne med sikkerhed i deres huse - som mange steder bliver mere værd UDEN fjernvarme - og bruge pengene til at betale fjernvarmeværkets gæld ud og lukke det for evigt.

EON ejede værker udgør et specielt problem, for de er blevet handlet nogle gange, og hver gang er prisen skruet op, fordi de er sikret et afkast af anskaffelsessummen. Lur mig om ikke DONG og EON har lavet nogle krydshandler i den forbindelse.

På lejeområdet var de tilsvarende regler at udlejeren var sikret et årligt afkast som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering, vel og mærke ikke den nyeste, men en der var 10 år gammel. Hvad han havde givet for ejendommen var huslejenævnet uvedkommende.

Re: Re: Re: Hvile i sig selv - men hellere i fred

Jamen her er du så helt galt orienteret.
Det er min påstand, at med de lave priser der er på fjernvarme i Danmark, så vil der for mere end 95 % af de ejendomme der tilsluttet fjernvarme være tale om at prisen for ejendomme der er tilsluttet fjernvarme er væsentlig mere værd end uden.

Faktisk har jeg konkrete eksempler fra 2 uafhængige ejendomsmæglere der vurderede at værdistigningen ville være over 100.000 kr. hvis en ejendom var tilsluttet fjernvarme i forhold til hvis den ikke var det.

Re: Re: Re: Re: Hvile i sig selv - men hellere i fred

Jeg tager heller ikke alle værker over én kam.

Kun en galning ville frakoble sig fjernvarmen i Aalborg, hvorimod de fleste i f.eks. Slagslunde og Skævinge gerne ville betale et stort engangsbeløb for at slippe ud af fjernvarmen, men får ikke lov, fordi fjernvarmen er åh så miljøvenlig.

De er et faktum at huse der IKKE er tilsluttet fjernvarme i disse byer har kortere liggetider og opnår højere salgspriser.

Jeg hører til et andet EON-værk og betaler knap 60kr/m²*år + 1kr/kWh, det ville svært at nå op på den pris med et oliefyr, med mindre det var en uisoleret kedel i et udhus og servicemontøren kom et par gange om året.

Forbruigervenlighed

Vores forbrugerejede, naturgasfyrede kraftvarmeværk har en relativt stor gæld. Det indebærer, at det giver overskud med kolde vintre og underskud i milde. Selvfølgelig krydret med olieprisens variationer. Det har givet nogle alvorlige spring i varmeprisen, der bestemt ikke er befordrende for forbrugertilfredsheden. Næste års varmepris er en joker i familieøkonomien - og et reelt problem for mange pensionister.
Vores vandværk, der også er forbrugerejet får hvert år godkendt deres priser hos kommunen - for at sikre, at kassen ikke bliver den lokale sparekasse eller at værdien udhules. Kommunen giver dog rimelig plads til vandværkets dispositioner.
Vi har hvert år en god diskussion på generalforsamlingen - på demokratisk vis bliver vi eninge om næste års takst. I diskussionen indgår først og fremmest at sikre stabil prisudvikling, desuden forventede udgifter de kommende år, risiko for at noget går galt (vi blev ramt af pesticider for 2 år siden, men havde opsparet til en sådan situation) -den store ubekendte er vores ledningsnet: Alle ledninger er lagt inden for ganske få år - sidst i 70'erne: Vi har besluttet, at vi regner med de skal skiftes mellem 2040 og 2050 - og det sparer vi delvist op til. Hvis vi så skal i gang med udskiftningen tidligere, er der dog en buffer, så vi ikke får en galoperende vandpris.
I forhold til til- og fraflytning skulle værdien gerne bevares , hvorfor der ikke bør ske mellemregning, men det er en intension - ligesom et budget: Ingen kender dagen før solen går ned.
Jeg kunne ønske mig, at Varmeforsyningsloven i højere grad tilgodeså langsigtet planlægning - med erkendelse af, de usikkerheder fremtiden indebærer. Opsparede midler er jo ikke væk - de ligger i vores fælles kasse.

over/underskud

Et fjernvarmeværk må i følge varmeforsyningsloven ikke give over/underskud. Vandværker har ikke en tilsvarende lov. Fjernvarmeværker SKAL "hvile i sig selv" så tæt, som det er muligt. Variation i forhold til bugetteret hedder over/underDÆKNING, og SKAL indregnes i først kommende budget. Dog kan der indregnes hensættelse til på forhånd DEFINERET større renoveringsarbejde, men kun i højst 5 år før det skal udføres. Alle udbygninger og overraskende renovationer er man derfor nødt til at lånefinanciere. Udgiften hertil indgår så som en del af afskrivningerne. Afskrivninger er også bundet fast op i varmeforsyningsloven, da de ved start af et driftsmiddel skal fastlægges og ikke senere må fraviges.
Man kan mene hvad man vil om en lov, men så længe den gælder skal den overholdes. Mener man den er urimelig, må man arbejde for at den ændres. Det gør vi i SDE. Love ændres ikke ved at blive ignoreret, det giver "kun" problemer, erstatningssager og andre retssager, som vi ser rundt omkring. Et meget stort eksempel var lige netop Århus. Det kostede mange millioner i ektra omkostninger at rydde op mange år bagud. Den slags vil også ske i kølvandet af Energitilsynets nu begyndende gennemgang af værker. De ser tilbage til 1982.
At varmeudgiften kan svinge meget fra år til år er der ikke noget nyt i. Det gør den da også for en forbruger, der har eget oliefyr.
Så kære Peter Madsen: Den diskution I har om prisen på vand er det ulovligt at kopiere over på varmeprisen. Budgettet giver automatisk taksterne.
Gør derfor i stedet for en indsats for at få moderniseret varmeforsyningsloven. Passivt kan det gøres ved at melde sig ind i SDE.
www.energiforbrugere.dk
Vh Mogens Bülow

Re: over/underskud

Helt enig med dig, Mogens. Loven skal naturligvis holdes selv om den er uhensigtsmæssig.
Min vandværkssnak blot for at eksemplificere, hvor hensigtsmæssig man kan agere, når der ikke er en snærende, bureaukratisk lov, men der blot er indskrevet i Vandforsyningsloven, at værkerne skal drives efter "hvile i sig selv" princippet og at kommunerne skal godkende taksterne.