Der kom ingen CO2-reduktionsmål for den rige verden i år 2020. Og faktisk kom der ikke engang en aftale i København, hvor indholdet er forhandlet og godkendt af de 193 lande. Det sidste plenum tog blot til efterretning, at lande efterfølgende kan vælge at underskrive erklæringen kaldet "Copenhagen Accord".

Som det vigtigste anerkender erklæringen det videnskabelige synspunkt, at stigningen i den globale temperatur bør holdes under to grader. Der er aftalt et bidrag på op mod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 og at der i 2020 skal tilvejebringe finansiering på i alt 100 mia. USD (mens der intet siges om perioden 2013-2019).

Det er naturligvis en stor skuffelse, at der ikke kom en aftale med fastsatte mål for CO2 reduktioner (år 2020 og 2050). I stedet opfordes landene til inden 1. februar at udfylde en række bilag med i-landenes frivillig reduktionsindsatser. Mindre ambitiøst kan det næsten ikke blive.

Heldigvis bringes processen videre

Positivt at erklæringen giver en ramme for at forhandlingerne fortsætter til sommer i Tyskland og til november i Mexico. Der er trods alt lagt et spor til at bygge videre på.

Det er efter min mening vigtigt, at vi ikke fik et totalt sammenbrud i Bella Centret, som kunne have sat processen i stå i lang tid. Skræmmebilledet er sammenbruddet i WTO handelsforhandlingerne i Cancun i 2003, som ikke siden er kommet i gang igen. Jeg oplevede selv hvordan det brød sammen en søndag i Cancun. Efter at have deltaget i 10 dage i Bella Centret er det for mig tydeligt, at det er lykkedes at skabe et meget stærkt momentum og politisk dagsorden omkring klima. Hvilket aldrig er lykkedes at skabe ift. WTO forhandlingerne.

Løkke satsede for meget på USA

Statsminister Løkke Rasmussen byggede sin strategi for lidt på at forstå ulandene hellere ville have én fugl i hånden (læs Kyoto) end 10 fugle på taget (hensigter fra de rige lande). Hvor Connie Hedegaard fik stor anerkendelse for sin forberedelsesarbejde, lykkedes det aldrig Løkke at opnå en bred opbakning som formand for COP 15. Løkke ville ikke have en chance som proceskonsulent i et dansk rådgiverfirma...

Løkke havde satset på, at USA ville tage lederskab. Men det er altså ikke nok at være imponeret over Obama’s taleevner, når der er så lidt substans i dette lederskab – reelt stækket af den manglende beslutning i senatet. Det lykkedes Obama at tale ambitionsniveauet ned og på vej ud af døren til Kastrup endog optræde arrogant ved overfor pressen at annoncere en aftale, som kun 28 af 193 lande havde set teksten til. Den slags staffes man for ved et FN møde.

I sidste ende var det USAs manglende vilje til at komme med stærkere tilbud om reduktionsmål og finansiering, som gjorde det umuligt at opnå en meningsfuld global aftale.

Andre rige lande gemte sig bag USA som f.eks. klima-skurken Canada. EU mistede sin lederrolle på klimaområdet, og det fremstår som et moralsk nederlag. Kina rykker derhjemme men vil ikke kikkes i kortene i deres implementering. Til de næste forhandlinger i 2010 må der være en proces, som bedre inddrager udviklingslandene.

God figur fra Brasilien, Afrika og ø-stater

Stor ros til Brasiliens præsident Lula, som kom med ekstra løfter om en indsats. Og bemærkelsesværdigt hvordan de små ø-staterne ledet af Maldivernes karismatiske præsident og Tuvalu har fået hørt deres stemme under topmødet. De har argumenteret deres sag om at deres lande vil blive oversvømmet hvis temparaturen stiger 2 grader (450 ppm. udslip). Vidste I læsere hvor Tuvalu lå? Jeg måtte i hvertfald have atlasset frem.

Ros også til den afrikanske gruppe, som ledet af Etiopien og Nigeria gjorde en god figur. Det var en fornøjelse at se, hvor godt afrikanske forhandlere brugte afrikanske NGO folk til at rådgive på det tekniske. Det var også godt at se, at afrikanske parlamentsmedlemmer deltog aktivt. Det er trods alt dem der forhåbentligt på et tidspunkt skal vedtage en juridisk bindende klimaaftale.

En god figur har NGO’ere, videnskabsfolk og fremsynende erhvervsledere gjort i forløbet frem til COP 15. Tænk sig at 35.000 af dem tager hjem fra København med ideer til det videre arbejde. Det er en enorm kraft. Det samme gælder 5.000 journalister, som nu har fået hvad svarer til 14 dages højskolekursus i de komplicerede klimaforhandlere. Som en kvindelig journalist, Mónica Oblitas, fra én af Bolivias største aviser Los Tiempos fortalte mig:

- Jeg har lært så meget af at arbejde som journalist i Bella Centret, og fik én artikel på hver dag under topmødet. Før skrev vi slet ikke om de internationale klima forhandlinger i Bolivia, men nu er chefredaktøren blevet overbevist om, at det er vigtig. Jeg har fået viden og selvtillid til at skrive videre.

Danmark også i arbejdstøjet i 2010

De rige landes ledere svigtede i Bella Centret ved ikke at "give mere ind til bordet”. Dette fedtspil gjorde Copenhagen Accord så svag.

Næste år 2010 har EU har chancen for at komme tilbage med lederskab, hvilket de kunne gøre ved til EU topmødet i marts at melde en 30% reduktion ud plus at love et betragteligt beløb til financiering fra 2012 til 2020. Dette ville virkelig lægge pres på USA, Kina, Australien og andre. Så når de har haft en god juleferie, må klimaminister Lykke Friis og Løkke Rasmussen arbejdstøjet for at fremme et offensitivt EU udspil.

Danmark fortsætter formelt sit formandskab for COP15 frem til Mexico tager over i november 2010. Naturligvis i tæt samarbejde med Tyskland, som huser næste møde. Et godt gæt er, at mødet starter dagen efter at finalen er spillet ved VM i fodbold d. 11 juli.