Gamle olieboringer sparker liv i dansk varme fra undergrunden
En ekspert, der har læst gamle borerapporter, som vi andre læser kriminalromaner, er alene ved at sætte gang i markedet for geotermiske projekter i Danmark.
Dansk Geotermi dominerer Energistyrelsens kort over tilladelser og ansøgninger til at bore efter varme, vandførende lag i den danske undergrund.
Læs også
Læs mere om
Sigurd Solem, boreekspert med 30 års erfaring fra oliebranchen, er gennem et af sine firmaer, Dansk Geotermi, ved at sætte gang i flere projekter med at hente varme op fra vandførende lag dybt nede i undergrunden, end der er herhjemme i forvejen.
Sigurd Solems idé er simpel: I stort set hele landet er der boret efter olie og gas. Analyserne af boringerne er frit tilgængelige, og de kan for det trænede øje afsløre, om der er varmt vand i undergrunden, som kan benyttes til at opvarme de danske boliger helt uden at slippe CO2 ud i atmosfæren.
»Jeg synes, at det er hammerspændende at lave noget i grønt i stedet. Sådan startede det,« siger Sigurd Solem.
I dag har han kontakt til otte fjernvarmeværker, som regner på, om det kan betale sig at bore et par kilometer ned efter varmt vand. Sigurd Solems projekter lyser op mellem Dong Energys, som dominerer Energistyrelsen kort over, hvor der er givet koncessioner til at bore efter varmt vand i undergrunden, en opvarmningsform, som styrelsen selv stort potentiale i.
»Sigurd læser borerapporter, som vi andre læser kriminalromaner«
Længst fremme er projektet i Viborg, som bliver landets største med en effekt på 32 megawatt, hvor direktøren for byens fjernvarmeselskab, Henry Juul Nielsen, godt husker mødet med Sigurd Solem.
»Han kom til os og fortalte, at han havde læst borerapporter, og om vi kunne tænke os at undersøge, om geotermi var noget for os,« fortæller fjernvarmedirektøren.
»Sigurd læser borerapporter, som vi andre læser kriminalromaner, når vi skal sove,« tilføjer han.
Henry Juul Nielsen og hans fjernvarmekolleger var i starten lidt skeptiske.
»Dong har altid sagt, at det ikke kunne lade sig gøre at lave geotermi på Viborg-kanten, og vi tænkte, at det var sikkert rigtigt nok,« siger han.
Ikke mange troede på ham i starten
Men Sigurd Solem fik overbevist Viborg Fjernvarme om, at det var en god idé med indledende undersøgelser. Rambøll blev hyret som rådgiver og sagde god for potentialet, og det samme gjorde geologernes hos Geus.
»Ikke mange troede på det i starten. Jeg havde mange møder i Energistyrelsen for at overbevise om, at jeg godt kan gennemføre de projekter, og at det ikke kun er Dong,« siger Sigurd Solem.
Selv har han leget med tanken om at gå ind i geotermi i fem år og har foruden borerapporterne efter eget udsagn haft god hjælp af universitetsbiblioteket på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, som har forsynet ham med materiale om geotermisk varmeproduktion.
For to et halvt år siden nåede han frem til, at han var nødt til at lægge sine øvrige projekter til side, hvis han skulle gennemføre sine planer, og en ven fra oliebranchen, som i dag er speditør, bakkede ham op med finansiering.
Alle andre end Fyn og Ringkøbing kan suge varmt vand op
Modsat Dong Energy har Sigurd Solem ingen intention om at drive de geotermiske værker, når de er bygget. Fjernvarmeselskaberne skal selv eje dem.
Han ser store muligheder for geotermisk varme.
»Der er masser af varmt vand i undergrunden. Det er faktisk kun Fyn og Ringkøbing, der ikke har det,« siger han.
Sigurd Solem håber i løbet af de næste fem år at have sat gang i projekter, der leverer 100 MW varme.
»Det er et spørgsmål om at få politik, økonomi og miljø til at passe sammen,« siger han.






