Vanddybden i flere danske havne er de seneste år faldet, fordi havnene ikke kan slippe af med sedimenter, der primært består af sand og jord og som ophobes på havbunden.

Især på vestkysten betyder hyppigere og kraftigere storme ifølge brancheorganisationen Danske Havne næsten lukning af havnene.

Tidligere har de danske havne gravet sedimenterne fra havnebunden op og deponeret det på spulefelter, der er inddæmmede områder ved havnen. Men fra den 1. januar 2010 er det slut med den praksis, hvor godkendelsen for spulefelter ved Aalborg, Hirtshals, Thyborøn, Randers og Vejle udløber.

I Frederikshavns havn udløb godkendelsen januar 2009, og her er vanddybden i mellemtiden faldet halvanden meter.

Lukningen af spulefelterne er ifølge sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer Christensen, absurd. Han mener, det skyldes, at styrelserne under Miljøministeriet bare sender ansvaret videre.

»Det er helt barok, det her. De tre myndigheder (Miljøcenter Århus, Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen, alle under Miljøministeriet red.,) sætter ikke kunden men sig selv i centrum. Der er ikke grænser for, hvor gode de vil være ved os, når vi snakker med dem, men det er hele tiden de andres skyld. Og det kan ikke blive ved,« siger han.

Han betegner forløbet som et spil ’sorteper’, hvor ingen af Miljøministeriets afdelinger ønsker at sidde med ansvaret.

Manglende miljøkvalitetskrav

Når havnene ikke kan blive ved med at benytte deres spulefelter som hidtil, skyldes det, at spulefelterne ifølge et EU direktiv ikke kan godkendes, så længe der ikke eksisterer et såkaldt miljøkvalitetskrav.

Miljøkvalitetskravene skal bruges til at sikre, at det udsivende vand fra spulefelterne ikke forurener de omkringliggende vandmiljøer. Men fordi kravene endnu ikke er klar, kan spulefelterne ikke fortsætte efter nytår.

Det giver havnene et problem, fordi de ikke længere kan grave sedimentet op og deponere det som hidtil. Uden et spulefelt er de tvunget til at benytte lossepladser til deponering, men det er alt for dyrt.

»Vi graver 300 mio. m3 sedimenter op om året i hele landet. Lossepladser er ti gange så dyre som spulefelter, og der er enighed om, at vores spulefelter er ’best technology’ og de mindst miljøskadelige. Det er utroligt for os, at det skal være et stort problem,« siger Tom Elmer Christensen.

»Hvis der var politisk vilje til at kigge på problemet, kunne det hurtigt løses. Det er bare et spørgsmål om at prioritere.«

Stort problem i Nordjylland

Spulefeltet i Frederikshavns Havn mistede sin godkendelse 1. januar 2009, og i dag er vanddybden halvanden meter lavere, end den burde, fordi havnen ikke kan komme af med sit sediment. Her sender man en bredside af sted til miljøminister Troels Lund Poulsen.

»Der er ikke engang en dårlig undskyldning for, at miljøministeren har siddet på hænderne. Det er så stærkt kritisabelt, at det trodser enhver beskrivelse. I tre år har Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen ruget over miljøkvalitetskravene for spulefelter, og de er ikke kommet videre. Vi risikerer ikke at kunne tage skibe ind, fordi vanddybden er for lille nu. Det er meget ubehageligt, og der er kun en adresse, og det er miljøministerens nøl,« siger direktør for Frederikshavns Havn, Preben Reinholt, der understreger, vanddybden er vigtig for havnenes konkurrenceevne.

Erkender fejl
Miljøstyrelsen erkender, miljøkvalitetskravene har taget for lang tid.

»Reglerne og miljøkriterierne har været for lang tid undervejs. Det har skabt usikkerhed. Og her må vi erkende, at pilen peger både på Miljøstyrelsen og By & Landskabsstyrelsen i den forbindelse,« siger vicedirektør i Miljøstyrelsen, Claus Torp:

Han forklarer, at både Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen forventer, at spulefelterne i vidt omfang videreføres - og at spørgsmålet om de manglende miljøkvalitetskrav afklares i løbet af det første halve år i 2010.

»Havnene har været prioriteret mindre højt, fordi de ikke er blevet vurderet som de mest miljøbelastende. Jeg ved godt, de har et problem i havnene. Og at de nu har et helt konkret i Frederikshavns havn. Jeg har forstået, at der arbejdes på en kommunal godkendelse i Frederikshavn, så vi kan få løst det akutte problem,« siger han.