FN: Vi må redde klodens dyr for at redde os selv
Det er ikke nok med energiteknologi, hvis klimaforandringerne skal bremses. Naturen og biodiversiteten er også nødvendig at beskytte, lyder det fra FN.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Jordens vegetation og have optager over halvdelen af den CO2, der udledes, men denne mekanisme og kapacitet til at være klimastabilisatorere smadres sammen med biodiversiteten, når skovene ryddes og havene forsures.
Chefen for FN’s sekretariat for biodiversitetskonvention, Ahmed Djoghlaf, understreger derfor over for Ing.dk, at der ikke er blevet tænkt nok på biodiversiteten.
»Forbindelsen mellem natur og klimaforandringer får ikke den rette prioritet i debatten, for natur og biodiversitet er en nødvendig del af løsningen på problemet. For eksempel er det at stoppe skovrydning det mest kosteffektive, som kan gøres nu og her mod klimaforandringerne. Bare ved at stoppe skovrydning kan vi fjerne 20 procent af det menneskeskabte CO2-udslip lige nu og her - uden at vente på teknologi,« siger Ahmed Djoghlaf.
Han påpeger, at det er nødvendigt at beskytte biodiversiteten, for så bremser vi også klimaforandringerne.
FN-chefen er derfor ikke tilfreds med de hovedemner, der er i klimadebatten:
»Teknologi og energi har været prioriteret i klimaforandringsdebatten, og ja vi har brug for teknologi inden for for eksempel solenergi og vindenergi, men det er ikke nok for klimaforandringerne handler også om økologi og miljø. Vi er også nødt til at beskytte havene, vådområderne osv., for et sundt økosystem vil føre til en sund atmosfære.«
Klimazonerne flytter for hurtigt
Professor i biodiversitet ved biologisk institut på Aarhus Universitet, Henrik Balslev, er helt enig i, at der ikke er nok fokus på biodiversiteten i klimadebatten og kalder det en fejl, at man overser det meget vigtige element.
Han ser desuden også, at klimaforandringerne har store konsekvenser for naturen og er en af de største trusler mod biodiversiteten.
»På grund af klimaforandringerne vil der virkelig ske nogle forandringer inden for biodiversitet, som vil have betydning for vores liv på kloden fremover. Jordens klimazoner vil rykke rundt, og fordi det er menneskeskabte klimaforandringer, vil det gå så hurtigt, at dyrene og planterne ikke kan nå at flytte med. Mange arter vil helt miste steder, hvor de kan være, og tropiske egne vil begynde at opleve sæsonvariationer, som rigtig mange arter ikke vil kunne tåle,« siger Henrik Balslev.
For eksempel har temperaturstigningerne store konsekvenser for fødekæderne i havene, og IPCC forudser, at 30 procent af alle kendte arter vil blive truet af klimaforandringer i dette århundrede
Brug for fem planeter
Ahmed Djoghlaf understreger, at der er behov for et nyt forhold mellem mennesket og naturen, og en øget viden om vores handlingers indflydelse på planeten.
»Den største trussel mod biodiversiteten er manglen på bevidsthed omkring vores daglige indflydelse på naturen og miljøet, fordi vi bor i byerne og handler i supermarkedet. Vi tror, at de ressourcer vi bruger i dag, som luft, vand og så videre er uendelige, da mennesket har teknologi og kan styre planeten, men det er ikke korrekt. Hvis vi alle skal have den samme livsstil som amerikanerne, har vi brug for fem planeter, og hvis vi alle skal have den samme livsstil som europæerne, skal vi have tre planeter,« siger Ahmed Djoghlaf.
