/forskning

Gennembrud: Partikler af mørkt stof er fundet dybt under jorden

Amerikanske forskere har fundet de hidtil mest sikre tegn på eksistensen af partikler af mørkt stof under et eksperiment i en mine en kilometer under jorden.

Klik for at se billedet i stort

De to røde prikker i de røde kasser repræsenterer de to hændelser, som med 75 pct. sikkerhed skyldes partikler af mørkt stof. Figuren stammer fra forskernes videnskabelige artikel, hvor der er yderligere forklaring (se link i bunden af denne artikel).


Læs mere om

Dokumentation

Af Jens Ramskov, fredag 18. dec 2009 kl. 14:43

Detektorer i USA har opfanget to markante signaler, som er tegn på partikler af mørkt stof. Det er sket ved eksperimentet Cryogenic Dark Matter Search (CMDS), der befinder sig næsten en kilometer nede under jorden i en mine i det nordlige Minnesota.

I minen har fysikere siden 2003 søgt efter WIMP - weakly interacting massive particle, der er en de hypotetiske kandidater til at udgøre det mørke stof, som de fleste astrofysikere mener findes i Universet i store mængder. Faktisk forventer de, at der ca. seks gange så meget mørkt stof som ’almindeligt’ stof – ellers går mange regnestykker for Universet ikke op.

Mørkt stof og almindeligt stof påvirker hinanden via tyngdekraften, men ellers reagerer mørkt stof kun svagt med almindeligt stof og er derfor vanskeligt at finde. Det er den svage vekselvirkning, der har givet navnet til WIMP.

I meget sjældne tilfælde kan mørkt stof dog påvirke almindeligt stof. Det er denne sjældne vekselvirkning forskere bl.a. jagter dybt nede i Jorden, hvor detektorerne er godt afskærmet fra kosmisk stråling og andre forstyrrelser.

CMDS består af 30 detektorer af germanium og silicium nedkølet til tæt på det absolutte nulpunkt.

Når en WIMP i en sjælden situationen vekselvirker med detektoren, afsættes energi både som vare og i form af elektrisk ladning. Ved at sammenligne de to signaler kan man finde ud af om partiklen, der passerede gennem detektoren var en WIMP eller en baggrundspartikel. Det skulle gøre det muligt at detektere helt ned til en WIMP om året.

De første målinger har ikke vist tegn på WIMPs, men har dog vist, at man kan forhindre de fleste baggrundspartikler i at komme ind i detektoren og forstyrre målingerne.

To meget usædvanlige observationer
På en række fysikblogs har der gennem de seneste dage været forlydende, om at der nu fundet sikre tegn på WIMP i CMDS. Og det er altså nu bekræftet af forskerne bag CMDS, som dog viger tilbage for at sige, at de med sikkerhed har fundet WIMP.

Jodi Cooley fra Southern Methodist University sagde i går ved en præsentation i Californien:

»Vore resultater kan ikke tages som bevis for WIMPs, men vi kan heller ikke udelukke det,« sagde hun.

Hun henviser her til, at der i de nyeste datasæt er fundet to hændelser, der er gode indikationer på, at en WIMP har passeret gennem detektoren. Der er dog stadig en 25 procent chance for, at det kan have været en anden partikel, der har forårsaget målingen. For at noget skal tælle som et bevis i fysikkredse, skal chancen for en forkert måling være under en promille.

Jodi Cooley tilføjede dog, at de to hændelser skete på et tidspunkt, hvor detektorsystemet virkede perfekt.

»Der skete ikke noget usædvanligt i øvrigt på dette tidspunkt. Begge hændelser klarede alle vore datakvalitetstjek,« sagde hun.

Noget kunne altså tyde på, at der er sket noget meget bemærkelsesværdigt i minen i Minnesota. Til næste år kan man få større klarhed, fordi detektorsystemet bliver væsentligt forbedret.

Til den tid forventer forskerne at kunne skaffe endelige beviser for WIMPs eller at kunne henføre de to særlige hændelser til tilfældets skyld.



18. dec 2009 kl 17:45

Kim Merrild

Lysets bøjning

Jeg bliver en smule konfus når jeg tænker på at lyset fra stjerner blivet bøjet pga disse massive masser der findes derude, eller - menes at der findes.
Ting er ikke der hvor man tror de er, lyder lidt ligesom et fænomen herhjemme, Mine nøgler ligger heller aldrig deer hvor de burde gøre.

Men det er et interrasandt fund, Påvisning af mørkt stof ville sætte 5 meget fede streger under hvordan vi regner med at universet er opbygget, og hvordan det fungerer.


18. dec 2009 kl 20:30

Gunnar Ericsson

Mörkt stof

Nå det er vel klart at det er "mörkt" stof hvis det er fundet langt nede i jorden! ;\


19. dec 2009 kl 01:30

Jonathan Dybkjær

Re: Lysets bøjning

Jeg bliver en smule konfus når jeg tænker på at lyset fra stjerner blivet bøjet pga disse massive masser der findes derude, eller - menes at der findes.
Ting er ikke der hvor man tror de er, lyder lidt ligesom et fænomen herhjemme, Mine nøgler ligger heller aldrig deer hvor de burde gøre.

Men det er et interrasandt fund, Påvisning af mørkt stof ville sætte 5 meget fede streger under hvordan vi regner med at universet er opbygget, og hvordan det fungerer.

Jo mere man tror man ved, jo mindre ved man faktisk ;) Er det ikke sådan man siger?


19. dec 2009 kl 12:54

avatar

Lars Kristensen

mørkt stof?

»Vore resultater kan ikke tages som bevis for WIMPs, men vi kan heller ikke udelukke det,« sagde hun.

Hun henviser her til, at der i de nyeste datasæt er fundet to hændelser, der er gode indikationer på, at en WIMP har passeret gennem detektoren. Der er dog stadig en 25 procent chance for, at det kan have været en anden partikel, der har forårsaget målingen. For at noget skal tælle som et bevis i fysikkredse, skal chancen for en forkert måling være under en promille.

Der er jo ikke fundet mørkt stof, men derimod observeret forhold der giver en formodning om, at der er detekteret mørkt stof, men det er ikke det samme som at det mørke stof ER fundet.

Så overskriften på artiklen er et falsum og det skulle overskrifter på et seriøst blads hjemmeside vel ikke være, vel?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


19. dec 2009 kl 17:57

Claus Rasmussen

Mørkt stof er symbolet på dårlig videnskab

Videnskaben er desværre blevet fokuseret på resultater frem for søgen efter ny forståelse. Pga. vanskeligheden ved at gå mod strømmen går alle med den, med det resultat at man kommer ud af ekstreme tangenter uden at nogen siger fra. Mørkt stof blev "opfundet" for at forklare hvordan stoffet bevæger sig i universet. Hvad nu hvis Newton og Einstein ikke havde alle detaljer med. Hvad nu hvis det ikke var stoffet men tyngdekraften der var lidt anderledes end vi tror? Mørkt stof et et flop!!


19. dec 2009 kl 17:59

Berndt Barkholz

Re: Mørkt stof er symbolet på dårlig videnskab

Videnskaben er desværre blevet fokuseret på resultater frem for søgen efter ny forståelse. Pga. vanskeligheden ved at gå mod strømmen går alle med den, med det resultat at man kommer ud af ekstreme tangenter uden at nogen siger fra. Mørkt stof blev "opfundet" for at forklare hvordan stoffet bevæger sig i universet. Hvad nu hvis Newton og Einstein ikke havde alle detaljer med. Hvad nu hvis det ikke var stoffet men tyngdekraften der var lidt anderledes end vi tror? Mørkt stof et et flop!!

Hørt !


19. dec 2009 kl 18:22

Jens Ramskov

Re: Re: Mørkt stof er symbolet på dårlig videnskab

Det er rigtigt, at der findes alternative forklaringer til mørk stof, som vi flere gange har skrevet om. Se f.eks.

http://ing.dk/artikel/74889-hu...-lov
http://ing.dk/artikel/89378-al...erne

Sålænge vi ikke med sikkerhed har fundet partikler af mørkt stof, skal man selvfølgelig have et åbent sind for alternative, seriøse forklaringer, men på udokumenteret vis at slynge ud mørkt stof er et flop, som Claus Rasmussen gør, og som Berndt B ikke overraskende tilslutter sig, forekommer mig nu ikke at være noget konstruktivt bidrag til debatten.


19. dec 2009 kl 19:35

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Mørkt stof er symbolet på dårlig videnskab

Jamen Jens, det er heller ikke noget oplæg til en debat lige som julemanden ikke er det ;o)

mvh Berndt


19. dec 2009 kl 21:10

Niels Foldager

Re: Re: Lysets bøjning

Jo mere man tror man ved, jo mindre ved man faktisk ;) Er det ikke sådan man siger?

Njaa. Det er jo en modstrid (fraset "tror").

Men jo mere man ved, jo flere spørgsmål kan man stille. Det plejer jeg at illustrere på denne måde:

http://www.nifo.dk/viden.gifve...fved

hvor det blå er alt, hvad kan vides, og det røde er dét, vi ved.

De meningsfulde spørgsmål stilles i overgangen mellem det røde og det blå. Og den mængde vokser med vores viden.

Mvh
Niels Foldager


19. dec 2009 kl 22:34

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Lysets bøjning

Der vi ved i morgen --undrer vi os over vi ikke
indså igår.
Afsløringer er ofte skuffende--som når illusionisten afslører sine ellers så forbløffende troværdigt virkende numre .
Hvis der findes et mørkt stof og vi jogger rundt i dette må det have en utrolig illusionistisk evne til at skjule sig .


20. dec 2009 kl 01:08

Jørgen Henningsen

Re: Re: Re: Re: Lysets bøjning

Hvis der findes et mørkt stof og vi jogger rundt i dette må det have en utrolig illusionistisk evne til at skjule sig.

Ting vedr. tyngdekraft er i det hele taget noget mærkeligt noget. Jeg kan da have svært ved at acceptere at det at falde formodentlig i virkeligheden blot er en rutschetur i et 4 dimensionalt krumt rum i stedet for noget, som har med kræfter at gøre. Men det er jo fordi jeg i bund og grund kun er et tredimensionalt væsen. Jeg kan godt forstår Coreoliskraften. Det ville et todimensionalt væsen aldrig kunne fatte.


20. dec 2009 kl 04:49

Ole Dahl

Re: Re: Re: Re: Re: Lysets bøjning

ved man hvad det er, kan man jo bare bevise det ved lave noget selv.


20. dec 2009 kl 13:03

Ejvind Andersen Christensen

Re: Mörkt stof

Jeg kan godt lide den humoristiske drejning, men foreløbigt er mørkt stof noget som ingen kan se og heller ikke ved om det findes. Men måske hvis vi leder endnu længere nede under jorden.


20. dec 2009 kl 13:05

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Lysets bøjning

Jørgen.
Du omtaler rutchetur i 4. dimention i et krumt rum.
Da alt består af dipoler , eller hvad man kalder det , og disse rummer magnetiske egenskaber er der ikke noget at sige til at jo større og mere kompakt et emne er destro større vægt , eller tyngdekraft har det imod et endnui større legeme så som jorden .
4. dimention i et krumt rum kan ikke findes i et rum der ikke har nogen som helst form , eller ydre grænse . At man som nogle påstår vender tilbage til sit udgangspunkt ved en tur uden mål ud i rummet vil kun være forårsaget af tyngdemæssige afbøjninger på ruten . Modsat ender du ingen steder , men bliver "den flyvende hollænder" på en endeløs rejse. Det er mine vissioner .


20. dec 2009 kl 13:16

John Vedsegaard

Jeg har da mørkt stof

En af mine habitter er helt sort, det må da være beviset på at mørkt stof eksistere.


20. dec 2009 kl 17:54

Iver Sørensen

Re: Re: Mörkt stof

Ejvind.
Hvis--??? der findes det omdiskuterede mørke stof i universet må vi antage at vi vader rundt i det .
Så skulle dette stoaf have Stellt egenskaber i form af en usynlighed for enhver sædvanlig observationsmetode . Stoffet indgår tilsyneladende heller ikke i de sædvanlige atomare elementer som vi da indtil nu kender disse . Hvor , hvorfor og hvordan skulle der så findes et mystisk mørkt stof ??
Hvis gisninger er opstået på grundlag af de såkaldte sorte huller er tanken efter min bedste overbevisning helt forfejlet da årsagen hertil , som så mange gange før beskrevet , har helt anden baggrund . Jeg tror John har påvist den eneste form for mørkt stof der findes i virkeligheden .


20. dec 2009 kl 19:46

Jens Ramskov

Re: Re: Re: Mörkt stof

Ja, hvis der findes mørkt stof, så vader vi rundt i det, men vi mærker jo netop ikke WIMPs (hvis de altså eksisterer), for de er weakly interacting. Men vi vader jo også rundt i neutrinoer, der konstant udsendes fra Solen - uden at vi mærker dem - så hvorfor skulle vi ikke også vade rundt i WIMPs eller noget andet, som vi ikke har helt styr på endnu.

Hvorfor og hvordan der findes mørkt stof, er rigtige gode spørgsmål. Men hvorfor findes der i det hele taget atomart stof, ja hvorfor findes Universet - det kunne jeg da også godt tænke mig et godt svar på. Jeg tror, John er en skælm, og Iver ikke har forstået problemet til bunds.


20. dec 2009 kl 20:06

Louis Nielsen

Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Måske er ’mørkt stof’ og ’mørk energi’ uniton-kondensater, der ikke er blevet kondenseret til de af os kendte partikler, såsom elektroner, protoner, neutroner, neutrinoer etc.

-- Unitonen, alle tings mål og byggesten --
I undertegnedes kvantekosmologi antages Unitoner at være de fundamentale stof-/energi kvanter, som alt stof består af, og som, i form af forskellige typer af kondensater, er ansvarlige for alle slags kraftvirkninger.

Studér mere på: http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen


21. dec 2009 kl 10:03

Iver Sørensen

Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

En yderst interressant teori !! Bestemt en tanke der bør overvejes .


21. dec 2009 kl 10:10

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Mörkt stof

Jens.
Det er da et problem at skulle forstå noget der er så problematisk at man ikke er sikker på det overhovedet findes og er et problem . etop derfor er det en debat værdig for om muligt at fremkalde en indgangsvinkel til en overvejelse der kunne bringe tankerne på sporet af en løsning .
Jo jeg har forstået problemet så det er ikke et problem .


21. dec 2009 kl 10:10

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Mörkt stof

Jens.
Det er da et problem at skulle forstå noget der er så problematisk at man ikke er sikker på det overhovedet findes og er et problem . etop derfor er det en debat værdig for om muligt at fremkalde en indgangsvinkel til en overvejelse der kunne bringe tankerne på sporet af en løsning .
Jo jeg har forstået problemet så det er ikke et problem .


21. dec 2009 kl 11:32

avatar

Lars Kristensen

Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Mørk energi eksisterer ikke, fordi rummet slet ikke ekspanderer og så behøves mørk energi jo ikke.

Mørkt stof er derimod tilsyneladende noget der eksisterer.

Det undre mig, at videnskaben ikke har tænkt på, at når de sender partikler af sted i acceleratorer og partiklerne ikke kan få en højere hastighed, men hvor der fortsat bliver tilført mere og mere energi, at så forøges partiklernes relative stofmasse.

Godt nok sættes masse og energi til at være ækvivalente, hvorfor videnskaben hellere vil betegne partiklernes forøgede masse at være en forøget størrelse af energi, for man skal forholde sig til den fysiske forståelse. som en af videnskabens ikoner (Einstein) sagde, at den er.

Men nu får partiklerne i acceleratorer en forøget masse og det kan kun være en masse der er mørk, for ingen har set massen, så længe partiklerne farer rundt i acceleratorerne.

Men hvorledes får partiklerne den forøgede masse og hvad består denne stofmasse af? Mørkt stof?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


21. dec 2009 kl 11:51

Louis Nielsen

Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Lars du spørger:
"Men hvorledes får partiklerne den forøgede masse og hvad består denne stofmasse af? Mørkt stof?"

Svaret kan meget enkelt være følgende:
Den fysiske årsag til, at partikler får forøget deres masse med voksende hastighed er, at de bevæger sig gennem det allesteds-eksisterende kosmiske uniton-hav, og at der så kondenseres flere og flere unitoner (eller uniton-klynger) på partiklerne således, at deres masse forøges.

Hilsen fra
Louis Nielsen


21. dec 2009 kl 12:27

Louis Nielsen

Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Tilføjelse til indlæg om den fysiske årsag til en partikels masseforøgelse med voksende hastighed:
En større hastighed af en partikel vil bevirke, at den pr.tidsenhed støder ind i flere af de kosmiske unitoner (eller uniton-klynger), svarende til en større gnidningskraft på partiklen, hvilket ækvivalent svarer til en større inertiel masse.

Hilsen fra
Louis Nielsen


21. dec 2009 kl 12:48

Tom Guldbrandsen

Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Hej Louis
En forøget gnidningskraft er ikke ækvivalent med en forøget inertiel masse.
Gnidningskraften har retning modsat hastighedsvektoren, hvorimod en forøgelse af den inertielle masse medfører at accelerationen bliver nedsat, dvs. får et bidrag, der er modsatrettet den oprindelige accelerationsvektor.
Mvh Tom


21. dec 2009 kl 13:07

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Lars du spørger:
"Men hvorledes får partiklerne den forøgede masse og hvad består denne stofmasse af? Mørkt stof?"

Svaret kan meget enkelt være følgende:
Den fysiske årsag til, at partikler får forøget deres masse med voksende hastighed er, at de bevæger sig gennem det allesteds-eksisterende kosmiske uniton-hav, og at der så kondenseres flere og flere unitoner (eller uniton-klynger) på partiklerne således, at deres masse forøges.

Når der skal bruges mere energi ved højere hastigheder af partikler i acceleratorer, har det med at gøre, at den tilførte energi hele tiden har samme hastighed 'c', mens at partiklerne får en forøget hastighed, hvorved der hele tiden skal bruges mere og mere energi til forøgelse af partiklernes hastighed.

Det er en simpel logisk årsag, da det vil koste mere energi at tilføre en partikel en ekstra hastighed på 100m/s, når partikler har en hastighed på 100.000km/s end når partiklen har en hastighed på 1000m/s. Grunden til det er, at den tilførte energi opfattes som mindre energirig for partiklen og derfor kan den ikke optage samme mængde energi af samme afsendte mængde energi fra os af.

Men det er ikke det jeg talte om, når jeg taler angående mørkt stof i acceleratorer. Derimod er det, når partiklerne ikke kan tilføres en højere hastighed i acceleratoren.

Tilfører man partiklerne en ekstra mængde af energi, vil partiklernes hastighed ikke blive forøget. Man kan ikke give en partikel en hastighed højere end den hastighed hvormed energien er tilført partiklerne med. Derimod kan man stadigvæk forøge mængden af energi og den vil nu udarte sig som en øgning af partiklernes masse.

Denne masseforøgelse kan ikke komme som en øgning af gnidningen mellem partiklerne og dine såkaldte unitoner, da partiklerne jo netop ikke har en højere hastighed, men bevæger sig med samme hastighed hele tiden.

----------
Jeg kan fint følge din ide med unitoner, men kun som masseelement i universet og som ikke udviser nogen form for energi eller kraft, på nogen som helst måde. Elementet har kun masse og intet andet.
----------

Når de accelererede partikler har opnået deres højeste hastighed og der bliver tilført dem yderligere energi, vil der om partiklerne opbygges specifikke energifelter, som ikke udviser partikelform, fordi de endnu er bundet til partiklerne som energifelter. Energifelterne er lukkede energifelter og vil derfor omslutte de af dig navngivet unitoner og derved give de partikler energifelterne er bundet til, en forøget masse.

Når så de accelererede partikler rammer target i acceleratoren, vil de ellers bundne energifelter blive frie af partiklerne og gå hen og blive selvstændige elementarpartikler af alskens slags.

De accelererede partikler har på sæt og vis haft energifelter med på slæb, rundt i acceleratoren, ligesom en bil har en trailer med alle mulige genstande i, på slæb. Når bilen rammer en lav mur, vil trailerens indhold flyve hid og did, præcis ligesom de tilførte energifelter omkring partiklerne gør det, når de accelererede partikler rammer target. For nu er energifelterne frie energifelter og bliver derved til frie elementarpartikler.

Det er de opståede lukkede energifelter omkring de accelererede partikler, jeg betegner som værende det mørke stof, da de netop forøger partiklernes massepotentiale i acceleratoren. En masse som det mørke stof omkring og i galakser også fremviser.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


21. dec 2009 kl 13:31

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

og energi til at være ækvivalente, hvorfor videnskaben hellere vil

Lars.
Måske en fejl tanke--,men vil en partikel der sendes rundt i accelerators magnetfelt kunne undgå at få tilført energi og øget stofmængde fra disse enormt kraftige magnetfelter ??


21. dec 2009 kl 14:09

Bjarke Mønnike

Er det mørke.....

......stof gennemsigtigt siden man ikke kan se det?

Jen Ramskov fantataserer over at vi måske vader idet :-)

Mørkrt stof er måske begrebsmøssigt i familie med "The dark horse", der nemlig ikke behøver at være "dark".


21. dec 2009 kl 14:56

Kim Sahl

Mørkt stof

Når videnskaben støder på et problem, er den letteste løsning at indføre nye begreber, til ophævelse af miseren.
Problemløsning inden for det bestående, er besværligt - som Hubble sagde om sin konstans tillagt universets udvidelse (sådan omtrent), "Inden vi begiver os ind i drømmenes rige, bør vi søge forklaringer inden for det allerede bestående".

Nogke forskere er begejstret for enhver ny forestilling, andre er mere besindige. Naturen er ligeglad, og gør som den altid har gjort.



21. dec 2009 kl 15:11

Kim Sahl

Unitoner

Uniton-forestillingen er åbenbart af ældre dato, er der saft og kraft i modellen; forudsage den eksistensen af mørkt stof (eller kan den forklare problemet på anden vis) - forudsiger den hvad der vil ske i Cern, når energien øges i forsøgene, findes Higgs, eller (og mere interessant) vil nye ukendte kortlivede partikelfamilier dukke op og kræve en forklaring. Vil der altid dukke nye partikler op, når der sættes ind med stadig forøgede energier i forsøgene. Kan og tør unitoner komme med forudsigelser herom.

Og kan unitoner forklare en konstant c - klare hvad ingen ætere kunne og ingen partikel vacuum-modeller formår. I den moderne fysik må vi nøjes med postulatet om den universelle lyshastighed, der her i trådene giver fustrationer - hvordan går det fysisk til at c kan holdes konstant.


21. dec 2009 kl 16:17

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

og energi til at være ækvivalente, hvorfor videnskaben hellere vil

Lars.
Måske en fejl tanke--,men vil en partikel der sendes rundt i accelerators magnetfelt kunne undgå at få tilført energi og øget stofmængde fra disse enormt kraftige magnetfelter ??

Aldeles ikke, men det er først når partiklen har opnået den maksimale hastighed, at man reelt kan sige, at det alene er dens "masse" der forøges.

Så længe partiklen accelereres, vil den tilførte energi blive opfattet som værende mindre og mindre energirig af partiklen og derfor vil det være svært at afgøre, om det er på grund af bevægelsen (Dopplereffekten) at energiens påvirkning af partiklen bliver mindre eller om det er på grund af, at partiklen får en forøget "masse" eller om det er en kombination af begge fænomener.

I det øjeblik hvor partiklens hastighed ikke kan forøges, da vil det alene være partiklens "masse" der kan forøges og nu er det spørgsmålet, om hvordan denne "masse" manifesterer sig, så længe partiklen bevæger sig med maks. hastighed.

Er "massen" et energifelt, vil det formentlig ikke være muligt at observere på anden vis end gennem dets massepotentiale og dermed dets gravitationelle påvirkning af omgivelserne.

Først når energifeltet er fri af partiklen, ved partiklens sammenstød med target, vil energifeltet kunne manifestere sig som en fri elementarpartikel. For en elementarpartikel er energifeltet jo i realiteten, for det er præcis det der detekteres i diverse apparaturer der er opstillet langs acceleratoren, når den accelererede partikel rammer target.

Men i forbindelse med den accelererede partikel er energifeltet blot et energifelt, der på underlig vis manifesterer sig med en "masse" og hvad er denne "masse" da så for noget?

Her kan det være passende med en massepartikel, som kun er en massepartikel, uden nogen form for energi eller kraft.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


21. dec 2009 kl 17:09

Kim Sahl

Hastighed

Hej Lars
Hvad er nu en partikels max. hastighed?
I Rs kan den ikke angives, kun vil den til stadighed kunne nærme sig c. Når den er "næsten" c, kan du stadig øge hastigheden. Dette i overensstemmelse med utallige forsøg, og altså desværre i strid med hvad du skriver, vedr. en max. partikelhastighed.

"Hvad er denne ´masse` for så for noget?"
Tja, hvad er rum, tid, energi, kraft ..... for noget.

Du må nok revidere dine forestillinger, under indflydelse af en smule ydmyghed over for erfaringen (de emperiske kendsgerninger).




21. dec 2009 kl 19:00

Jens Ramskov

100.000 WIMP/s/cm^2

Om WIMPs findes ej eller er ikke afgjort, men findes de, så vader vi i dem, som jeg skrev længere oppe i tråden. Der er mange bud på antallet at WIMPS, der rammer Jorden. Her er et:

http://www.astro.caltech.edu/~....pdf

The most exciting result would be direct detection
of the WIMP particles in the laboratory. Since we roughly know the speed (~220 km s–1) and the density (ρ~0.3 proton masses cm–3), we can say that for a WIMP of mass of order 10–100 GeV, roughly 100 000 dark matter particles per second pass through every square centimeter of the Earth. However, if WIMPs exist, they are very weakly
interacting particles, so it is quite rare that one of them will interact at all; most of them pass right through the Earth unimpeded.

Herved er debattråden igen givet videre til mørkt-stof-skeptikerne.


21. dec 2009 kl 20:02

Berndt Barkholz

Re: 100.000 WIMP/s/cm^2

Herved er debattråden igen givet videre til mørkt-stof-skeptikerne.

Skepsis er en ting... det hvad du disker op med her er til noget andet end bare skepsis... :o)

mvh Berndt


21. dec 2009 kl 20:17

Bjarke Mønnike

Re: Re: 100.000 WIMP/s/cm^2

Ja det minder om søndag mellem 10 og 12


22. dec 2009 kl 02:34

avatar

Lars Kristensen

Re: Hastighed

Hej Lars
Hvad er nu en partikels max. hastighed?
I Rs kan den ikke angives, kun vil den til stadighed kunne nærme sig c. Når den er "næsten" c, kan du stadig øge hastigheden. Dette i overensstemmelse med utallige forsøg, og altså desværre i strid med hvad du skriver, vedr. en max. partikelhastighed.

"Hvad er denne ´masse` for så for noget?"
Tja, hvad er rum, tid, energi, kraft ..... for noget.

Du må nok revidere dine forestillinger, under indflydelse af en smule ydmyghed over for erfaringen (de emperiske kendsgerninger).

Hej Kim,

Du læser vidst mine indlæg dårligere end fanden læser bibelen.

Fik du læst følgende afsnit:

"Så længe partiklen accelereres, vil den tilførte energi blive opfattet som værende mindre og mindre energirig af partiklen og derfor vil det være svært at afgøre, om det er på grund af bevægelsen (Dopplereffekten) at energiens påvirkning af partiklen bliver mindre eller om det er på grund af, at partiklen får en forøget "masse" eller om det er en kombination af begge fænomener."

"Hvad er denne ´masse` for så for noget?"
Tja, hvad er rum, tid, energi, kraft ..... for noget.

Egentlig kan jeg sige, at masseelementet er det modsatte af rum, men i en tilstand der er besværlig at definere. Hvordan skal vi få et faktuelt billede af noget der er mindre end det vi kan bruge til at detektere dette mindste element i universet med.

Rummet er vakuum, et rum hvori alt kan bevæge sig.

Tid er en begreb vi mennesker har skabt for at vi kan orientere os i naturen og forstå dens fysik.

Det samme gør sig gældende med energi.

Kraft er bevægelse i rummet. Bevæger kraftfelter sig uden masse, vil de være energiløse og bevæger de sig med masse vil kraftfeltet vise sig i en form som vi kan registrere som værende energi.

Bevægelse uden masse = ingen energi.

E = m*c². Prøv at sæt et 0 (nul) på m's plads og E vil blive 0 (nul).

Lys behøver ikke at have masse i sig selv, blot lyset flytter masse, ligesom en bølge flytter sig på havets overflade. Selve bølgen er masseløs og dog flytter den en uhyre mængde masse, selv om masserne ikke følger med bølgen. Men massen bølgen flytter vil vi under alle omstændigheder mærke, når vi står på stranden og mærker den sidste mængde masse som bølgen flytter, nemlig brændingen.

Det samme sker, når lyset rammer en overflade der vil kunne registrere den masse lyset flytter, men massen har hele tiden været lige ved siden af overfladen, uden at vi har registreret masseelementets eksistens (eller det element som Louis har givet navnet uniton).

Du vil heller ikke registrere luftpartiklernes eksistens førend vinden blæser, lyde forplanter sig eller du selv bevæger dig.

Sådan er det med Louis' uniton element og mit "masseelement", som er meget lig Louis' uniton. De kan også kaldes universets "luftpartikler", selv om det er en rigtig dårlig analogi. Skulle min opfattelse af Louis' unitoner være forkert, må han jo rette mig.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


22. dec 2009 kl 14:02

Kim Sahl

Bibelen

Hej Lars
"Som fanden læser bibelen, lytter en døv til Bach".
Det er muligt at jeg er døv og blind, og ikke kan læse dine indlæg - men du bør selv læse dem:
"når først partiklen har opnået den maksimale hastighed, er det alene dens `masse´ der forøges", og når, "partiklens hastighed ikke kan forøges, da vil det alene være partiklens ´masse´ der kan forøges". Som jeg skrev er det i strid med Rs og erfaringen; en partikel der til stadighed påvirkes med en konstant kraft i bevægelsesretningen, vil ved hastigheden nærme sig asymtotisk til c, og altså aldrig nå denne.

Også skriver du: "Rummet er vacuum, et rum hvori alt kan bevæge sig". Du må have forudsat at rummet da er i hvile - men hvad er rummet i hvile i forhold til.

"Tid er et begreb vi mennesker har skabt". Nej, også dyr har en tidsopfattelse - men det er måske en særlig tidsudgave der er skabt af dyr; nej, tid er et af fysikkens grundlæggende fænomener.
Det ville trods alt være for stor en mundfuld for noget menneske (selv for en Lars Kristensen) at skabe tiden.

"Bevægelse uden masse=ingen energi". Det er i strid med Maxwell, 1873: "Enhver elektromagnetisk bølge, er energibærende".

"Du vil ikke registrere luftpartiklernes eksistens førend vinden blæser" - jo, via et måleligt tryk.

Jeg stopper nu, inden det bliver trættende, og for langt et indlæg.




22. dec 2009 kl 18:31

avatar

Lars Kristensen

Re: Bibelen

Hej Lars
"Som fanden læser bibelen, lytter en døv til Bach".

Aldeles ikke, Kim.

Fanden forstår så sandelig bibelen og Beethoven skrev de bedste musikstykker som døv.

Det er muligt at jeg er døv og blind, og ikke kan læse dine indlæg - men du bør selv læse dem:
"når først partiklen har opnået den maksimale hastighed, er det alene dens `masse´ der forøges", og når, "partiklens hastighed ikke kan forøges, da vil det alene være partiklens ´masse´ der kan forøges". Som jeg skrev er det i strid med Rs og erfaringen; en partikel der til stadighed påvirkes med en konstant kraft i bevægelsesretningen, vil ved hastigheden nærme sig asymtotisk til c, og altså aldrig nå denne.

Lad mig citere Aktuel Naturvidenskab 2005/2 Artikel om relativistiske eksperimenter:
http://infolink2003.elbo.dk/Na...7999

"Når partiklerne har nået en hastighed nær lysets øges farten ikke længere nævneværdigt, men man må stadig øge magnetfeltets styrke for at holde partiklerne inde i ringen, hvis der tilføres yderligere energi (...). Dette kan kun forklares ved, at partiklernes masse øges, hvilket er i overensstemmelse med Einsteins relativitetsteori.

Når partiklerne bliver relativistiske, går energiforøgelsen altså til at gøre dem tungere frem for hurtigere. Således kan deres fart aldrig overstige lysets."

Jeg kan aldeles ikke se, hvor jeg modsiger denne artikel, blot for at give et eksempel.

Også skriver du: "Rummet er vacuum, et rum hvori alt kan bevæge sig". Du må have forudsat at rummet da er i hvile - men hvad er rummet i hvile i forhold til.

Kim, det er ikke muligt at afgøre rummets ”i hvile” tilstand, da det ikke er muligt at forholde sig hastighedsmæssigt etc. til vakuum (rummet).

"Tid er et begreb vi mennesker har skabt". Nej, også dyr har en tidsopfattelse - men det er måske en særlig tidsudgave der er skabt af dyr; nej, tid er et af fysikkens grundlæggende fænomener.
Det ville trods alt være for stor en mundfuld for noget menneske (selv for en Lars Kristensen) at skabe tiden.

Kim, vi mennesker er jo et dyr, og tiden er et begreb dyr også forstår. Dyr og andre levende væsener er ikke dumme.

"Bevægelse uden masse=ingen energi". Det er i strid med Maxwell, 1873: "Enhver elektromagnetisk bølge, er energibærende".

Fuldstændig rigtigt, Kim, præcis ligesom en bølger på havet. Men den masse bølgerne flytter på et givet tidspunkt er ikke nødvendigvis den masse der udløser gevinsten ”energi”

Derfor flytter elektromagnetisk stråling en ”masse”, når strålingen bevæger sig, men ”massen” er ikke en del af den elektromagnetiske bølge, hvorfor strålingen er masseløs, ligesom vandpartiklerne i en bølge på havet heller ikke er en del af bølgen, fordi vandpartiklerne ikke følger med bølgen.

"Du vil ikke registrere luftpartiklernes eksistens førend vinden blæser" - jo, via et måleligt tryk.

Tillykke, du har vundet retten til at kommentere mit indlæg.

Der sker altid et måleligt tryk, når vinden blæser og luftpartiklerne rammer din krop. Så det er fuldstændig rigtigt, det du skriver, at du kan registrere luftpartiklerne via et måleligt tryk.

Med venlig hilsen
Lars kristensen




22. dec 2009 kl 23:23

Kim Sahl

Fanden og Bach

Lars
Jeg tror meningen var at en døv ikke lytter til Bach, og at fanden ikke gider at læse i bibelen.

Beethoven bedst som døv; min favorit er hans 5. klaverkoncert, skrevet i døv tilstand.

Nu mangler vi bare en blind maler.


22. dec 2009 kl 23:55

Kim Sahl

Videnskab

Man skal vare sig for at snakke naturvidenskab ud fra populærvidenskabelige artikler, i alt fald bør det suppleres med det tunge læseskyts. Det viste eks. er misvisende, og kan kun bruges som underholdning.
Men du har ret, dine synspunkter er i overensstemmelse med eksemplet - men altså forkert.

Rum/bevægelse. Rummet ikke kan bruges som referenceramme - "Alt kan bevæge sig", ja men i forhold til hvad, nu da rummet er disket.

Tiden/dyr. Enig, også dyr har en tidsfornemmelse.
Men modsat dyrene er det altså menneskedyret der har skabt tiden? Eller måske tiden allerede havde eksistens inden dyrene gjorde sin entré. I så fald har vi ikke skabt tiden, kun opdaget den.

Bølger/masse-flytning. Hvad er det for en masse, elektromagnetiske bølger flytter? Sendes bølgerne mod materie, syntes den ikke at flytte sig - omend rekyleffekter kan iagttages, men da snakker vi ikke om bølger men om energipakker benævnt partikler.

Luft/tryk. Selv om vinden ikke blæser, kan et tryk måles (hygrometer).



23. dec 2009 kl 06:28

avatar

Lars Kristensen

Re: Videnskab

Man skal vare sig for at snakke naturvidenskab ud fra populærvidenskabelige artikler, i alt fald bør det suppleres med det tunge læseskyts. Det viste eks. er misvisende, og kan kun bruges som underholdning.
Men du har ret, dine synspunkter er i overensstemmelse med eksemplet - men altså forkert.

Du vil hermed påstå, at Ulrik Uggerhøj, der er lektor og underviser i relativitetsteoriens eksperimenter på Institut for Fysik og Astronomi, at han fremviser noget der er misvisende og kun kan bruges som underholdning.

Rum/bevægelse. Rummet ikke kan bruges som referenceramme - "Alt kan bevæge sig", ja men i forhold til hvad, nu da rummet er disket.

Rummet er da ikke disket. Alt kan da bevæge sig i det. For at noget kan bevæge sig i rummet, behøves rummet da ikke som referanceramme.

Tiden/dyr. Enig, også dyr har en tidsfornemmelse.
Men modsat dyrene er det altså menneskedyret der har skabt tiden? Eller måske tiden allerede havde eksistens inden dyrene gjorde sin entré. I så fald har vi ikke skabt tiden, kun opdaget den.

Nu er der stor forskel på en tidsfornemmelse og så begrebet tid, som kan bruges i beregninger.

En tidsfornemmelse kan du ikke bruge i beregninger, men den er ualmindelig reel.

Så er der begrebet tid. Tiden der kan bruges i beregninger. Det er noget vi mennesker har skabt, for at vi kan forstå naturens fysik, selv om naturen i sig selv ikke bruger tid. Vi bruger tiden, for at kunne forstå naturens fysik.

Bølger/masse-flytning. Hvad er det for en masse, elektromagnetiske bølger flytter? Sendes bølgerne mod materie, syntes den ikke at flytte sig - omend rekyleffekter kan iagttages, men da snakker vi ikke om bølger men om energipakker benævnt partikler.

Kim, prøv for en gang skyld at læse mine indlæg. Der er ingen masser der bliver flyttet, det gør vandpartiklerne jo heller ikke på havet, også selv om de faktisk flyttet. De vandpartikler der er ude midt på havet er jo ikke de vandpartikler der rammer strandbreden.

Den masse jeg hentyder til, ved elektromagnetisk stråling er de masseelementer som jeg fornemmer, at Louis og jeg er nogenlunde enige om eksisterer. Her flyttes masserne heller ikke, på samme måde som du flytter en trillebørfuld grus, men derimod som vandpartiklerne flyttes ved hjælp af bølger på havoverfladen eller rettere nede under vandoverfladen.

Når en elektromagnetisk bølge sendes mod en partikel, vil partiklen så sandelig komme i bevægelse, at partiklen ikke flytter sig nævneværdigt, er jo netop på grund af størrelsesforholdet mellem den masse bølgen flytter rundt med og så partiklens masse.

En kæmpestor sten på 5.000 tons, vil jo heller ikke blive flyttet særligt meget af vandpartikler der støder imod stenen, men dog flyttes stenen alligevel når det kommer til stykket.

Luft/tryk. Selv om vinden ikke blæser, kan et tryk måles (hygrometer).

Et hygrometertryk kan du kun måle, fordi luftens partiklerne bevægelser sig. Nemlig den bevægelse der får fjederen til at lave et udsving. Skete der ikke et udsving i hygrometeret, ville du netop ikke kunne måle trykket. At du står med et måleapparat der kan måle tryk, er netop på grund af, at du har kunnet måle mange udsving (bevægelser) gennem en længere periode.

Uden bevægelse, vil du stadigvæk ikke kunne registrere luftpartiklerne og ej heller deres tryk (bevægelse).

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


23. dec 2009 kl 14:51

Kim Sahl

Vorherre

Hej Lars
For nogle år siden viste jeg en fysiklektor fra Odense eks. fra populærlitteraturen (af samme skuffe som dit eks.), kan skrev: "De eks. du har fundet Kim, er misvisende for ikke at sige direkte forkerte, men jeg har jo ikke ansvaret for hvad andre skriver".
- Så altså om dit eks. var skrevet af Vorherre selv, er det altså forkert.

Rummet/bevægelse. Du ser altså gerne en bevægelse i/på/ved/gennem rummet, uden at rummet ser/opdager/mærker bevægelsen. Det er da fysisk et spøgelsesrum, der er fysisk men ikke lader sig indgå i nogen analyse - men rummet er overhovedet nødvendig for bevægelsens eksistens!
De Sahlske love: Bevægelse, er en rummelig ustationær tilstand. Hvile, er en rummelig stationær tilstand.
At noget har eksistens, men ikke vil lade sig indgå i nogen analyse, har altid været et problem i fysikken.
Forudsætningen for en bevægelsesanalyse, er at analysens genstand er i bevægelse/hvile.

Tid. Hvordan fandt naturen hoved og hale på de mange processer der lorløb hen over den "store scene", inden mennesket/dyret skabte tiden?
Den holder absolut ikke vand, Lars.






23. dec 2009 kl 15:51

avatar

Lars Kristensen

Re: Vorherre

Hej Lars
For nogle år siden viste jeg en fysiklektor fra Odense eks. fra populærlitteraturen (af samme skuffe som dit eks.), kan skrev: "De eks. du har fundet Kim, er misvisende for ikke at sige direkte forkerte, men jeg har jo ikke ansvaret for hvad andre skriver".
- Så altså om dit eks. var skrevet af Vorherre selv, er det altså forkert.

Du burde jo henvende dig til Instituttet for Fysik og Astronomi på Prhus universitet og fortælle dem, at det som Ulrik Uggerhøj publicerer er det rene vrøvl. Men jeg er ikke sikker på, at de vil tage din henvendelse alvorligt.

Rummet/bevægelse. Du ser altså gerne en bevægelse i/på/ved/gennem rummet, uden at rummet ser/opdager/mærker bevægelsen. Det er da fysisk et spøgelsesrum, der er fysisk men ikke lader sig indgå i nogen analyse - men rummet er overhovedet nødvendig for bevægelsens eksistens!

Kim, du kan ikke måle, veje, mærke eller på anden måde registrere rummet på anden vis end at alt kan bevæge sig i det. Rummet er ikke en genstand, der har ikke en begrænset udstrækning. Rummet er uendeligt, både i størrelse (mindste og største) og form. Men det gør ikke rummet til et væsen eller genstand, der vil kunne mærke hvad der sker i rummet. Rummet er sanseløst.

Jeg ser endvidere ingen bevægelse på rummet, da rummet som allerede sagt, ikke er en genstand.

Et spøgelsesrum er noget der slet ikke eksisterer, men det gør rummet, men rummet indgår ikke i diverse hændelser som et element, da et element er en genstand og det er rummet ikke.

At noget har eksistens, men ikke vil lade sig indgå i nogen analyse, har altid været et problem i fysikken.

Aldeles ikke, for indgik rummet som en del i en analyse, ville rummet være uigennemtrængeligt.

Tid. Hvordan fandt naturen hoved og hale på de mange processer der lorløb hen over den "store scene", inden mennesket/dyret skabte tiden?

Hele naturens fænomener behøver kun tre elementer:
Bevægelse, afstand og masse.

Naturen behøver ikke tiden, da naturen har bevægelsen.

Vi mennesker bruger naturens bevægelse til at definere tiden, for at vi kan få en forståelse af naturens bevægelige fænomener. Naturen behøver ikke tiden for at forstå de forskellige bevægelser der ske i naturen, det er kun os mennesker der behøver det, når vi skal lave beregninger af naturens bevægelsesfænomener.

Når et rovdyr holder udkik efter et byttedyr, sidder rovdyret ikke og laver tidsberegninger, men derimod ser det på bevægelsen i forholder til omgivelserne, for rovdyret har efter lange mængder af indlæringer, forstået bevægelsen i forholdet til afstanden, hvor rovdyret sidder på lur.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


23. dec 2009 kl 17:21

Kim Sahl

Partikler og celler

Videre.
Vandmolekyler. Det er vandmolekylers egenrotation der punktvis tegner og angiver bølgebevægelsen - og noget lign. forestillede Maxwell sig om lyset, hvor det så er ætercellerene, der roterer. Imidlertid er det ikke gangbart, da c er konstant, og fysisk kan cellerne ikke levere det ønskede. At indføre erstatninger for disse celler (unitoner/planckpartikler/andet), hjælper ikke en disse, men øger blot mystikken for den genstridige konstant.

Du skriver: "Lyset flytter masse" og "Derfor flytter elektromagnetisk stråling ´masse`" og vi "registrerer den masse lyset flytter" og "Når lyset rammer en overflade, vil vi kunne registrere den masse lyset flytter".
Jeg spørger hvad det er for en masse der flyttes. Du skriver: "Kim, prøv for en gangs skyld at læse mine indlæg. Der er ingen masser der bliver flyttet".
Måske du selv skulle læse sine indlæg.

Vinden blæser. Du må skelne mellem det makroskopiske "vinden blæser" og den termodynamiske molekylebevægelse. Selv om molekylerne er i termisk hvile, kan et stof godt udøve et tryk - men snakken vedrørte vindens blæst. Er vinden i ro, udøver luften stadig et tryk - det er vi vist enige om (selv om du fejlskrev herom).

Jeg skal ikke kommentere dit seneste indlæg, men
en videnskabelig snak skal ikke føres på grundlag af tynde populævidenskabelige artikler og problematisk semantik, da en sådan faktisk hører underholdningssfæren til.

En god og underholdende jul til Lars, og alle.














23. dec 2009 kl 18:45

Berndt Barkholz

Re: Re: Vorherre

Når et rovdyr holder udkik efter et byttedyr...

..jaja jeg er julehumør lige nu, men bare vent ! Du bliver ved med at bøje hvad bøjes kan... ønsk dig en fysikbog til Jul og så LÆS DEN ! Det er pinligt...

...men god jul !


23. dec 2009 kl 19:49

Kim Sahl

Hygrometer

Jeg har fået skæld ud - det er ikke et hygrometer, men et barometer der måler lufttryk.
Jo, og jeg har tænkt på en julegave for år tilbage, en smukt sammenbygget hygrometer - barometer - ur, vi blot kalder "hygrometeret".






30. dec 2009 kl 08:02

Lena Henningsdatter

Re: Bibelen

Hej Lars
"Som fanden læser bibelen, lytter en døv til Bach".

På finsk siger man: "Jorden er altid frossen for lade svin."

(Du bruger engelsk ortografi, så vidt jeg er orienteret, hører tegnsætning til indenfor citatet på dansk. - min ortografi er vist i skoevn - har stadig migræne. Bær over med mig)

Svin spiser jo olden (og oldermænd?) men ikke perler.

Lars. Hvad koster det at få dig til at rådgive mig om lys i mit hjem? Jeg lider af plegisk migræne.
Jeg må vente lidt med at få penge nok til en ingeniørtimeløn, men jeg har - udover mit linjefag i fys/kem også linjefag i håndarbejde. Mangler du noget, der kan fremstilles i hånden efter mål?
Måske kan vi få lidt gavn af naturalie økonomi.
Penge er noget, der er opfundet, fordi det er besværligt at finde frem til, hvad medmennesket i grunden har brug for.
Det er vel også derfor man aldrig får svar på sine spørgsmpl herinde - vel noget fagforeningsteknisk om ikke at være skruebrækker.
Nå, jeg vil hvile mig - hvilken skærm skal jeg ha? lcd gør ondt i skallen.

Terveisin

Lena Henningsdatter


30. dec 2009 kl 08:43

Lena Henningsdatter

Find Holger

Jeg er EKS- mensaner. MIn wais iii blev målt under et migræneanfald, så min snit på 145 fremkom ved en spredning fra 10 - 19 - kun nitten i social forståelse. Jeg har tale og føleforstyrrelser - gik ind i ting, blev væk på vej til toilettet og sagde mit gamle efternevn: FYhn - jeg er fraskilt og efter min fars død tog jeg navnet Henningsdatter.
Men jeg lærte noget i Mensa.
Intelligens er mest arveligt efter moderen. Holger Bech Kan ikke selv tage toget. Han skal følges derhen og få en billet i lommen.
Jeg bor ved siden af : DING, DONG, gå ikke over sporet, der kommer tog. Hvem fanden har givet jernbaner mgt til at larme sådan? Det siger jo ikke: DING, DONG, gå ikke over vejen, der kommer bil?!

Nå, men kære Holger har regnet sig frem til, at massen i sorte hulle kun kan lade sig gøre, hvis tid og rum bytter plads som dimensioner.
Sådan føles det, når jeg ikke kan mærke min hud og derfor tager en grov hjemmestrikket uldtrøje på, for ikke at blive vanvittig.

Ang lyd og lys: tjah, når man kan høre, at det siger en irriterende velcrolys, når man lukker øjenene og en irriterende våd smaskelyd, når man åbner dem - så plejer jeg at finde noget ubleget bivoks fra urtregaarden frem og hælke en væge af ubleget hør - og binde vægen fast i en daler - de har heldigvis hul i midten.
Så sætter jeg shubidua på anlægget. Min eneste kendte allergi er: Aspartam.
Så kan jeg godt li at høre: mit liv som bille :)

Nå - godt nytår.

Ikke flere ord fra mig - der er jo alligevel ingen, der gider lytte.
Jeg svarer på det, der kommer i gmail på mensatroll@gmail.com
Og ønsker in - geni - ørerne godt nytår!


31. dec 2009 kl 01:31

Søren Fosberg

Re: Vorherre

Forudsætningen for en bevægelsesanalyse, er at analysens genstand er i bevægelse/hvile.

Kim og Lars - kan I ikke gøre Jer det forsæt i det nye år at klappe i her i Ingeniøren. Hvad med at finde f.eks. et New Age organ hvor I kan udbrede Jeres genialiteter til et forstående publikum. Det er ikke til at holde ud at ethvert emne i fysik som tages op her skal tæppebombes med Jeres pladder og tåbelige diskurser.

Jeg synes i princippet ikke man skal smide nogen på porten men når det gælder Jer vil jeg mene det er berettiget. Ingen regel uden undtagelse. Jeg foreslår en afstemning.

Mvh Søren


31. dec 2009 kl 02:25

avatar

Tine Andersen

C- er lysets hastighed

Hvordan pokker kan den så forøges?

Og E- er ligesom energi- resultatet af en ligning. (E=mc2).

Cold dark matter- er nøjagtig ikke lige som stof. Det er mørkt, koldt og nærmest umåleligt. Udover det påvirker galaksernes hastighed, at de tulrer langsommere rundt end de burde.

Måske kan det være Einsteins kosmologiske konstant, som han selv opgav- og vistnok fortrød han opgav.

Jeg synes ikke, Iver, Louis og Barkholtz kom med en forklaring undervejs, der rimer med noget af resten?


Mvh
Tine


31. dec 2009 kl 02:57

Søren Fosberg

Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Den fysiske årsag til, at partikler får forøget deres masse med voksende hastighed er, at de bevæger sig gennem det allesteds-eksisterende kosmiske uniton-hav, og at der så kondenseres flere og flere unitoner (eller uniton-klynger) på partiklerne således, at deres masse forøges.

Hej Louis - jeg fatter ikke at du kan skrive sådan noget. Masseforøgelsen er afhængig af iagttageren og findes ikke i partiklens system. Kender du ikke Lorenz transformationerne?

Mvh Søren


31. dec 2009 kl 13:44

avatar

Lars Kristensen

Re: Re: Vorherre

Forudsætningen for en bevægelsesanalyse, er at analysens genstand er i bevægelse/hvile.

Kim og Lars - kan I ikke gøre Jer det forsæt i det nye år at klappe i her i Ingeniøren. Hvad med at finde f.eks. et New Age organ hvor I kan udbrede Jeres genialiteter til et forstående publikum. Det er ikke til at holde ud at ethvert emne i fysik som tages op her skal tæppebombes med Jeres pladder og tåbelige diskurser.

Jeg synes i princippet ikke man skal smide nogen på porten men når det gælder Jer vil jeg mene det er berettiget. Ingen regel uden undtagelse. Jeg foreslår en afstemning.

Kære Søren,

du må da meget undskylde, at jeg har tisset på din sukkermad, men så skal du ikke lade den ligge og svømme i WC-kummen.

Blot fordi du har svært ved at se tingene fra et andet synsfelt, end det af Einstein udstukket, så er mit synsfelt ikke af den grund nødvendigvis forkert.

At du (og Einstein) ikke kan se hanken på kruset, så er kruset ikke nødvendigvis et hankeløst krus, dersom jeg ser, at det samme krus har en hank.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


01. jan 2010 kl 14:33

Louis Nielsen

Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Hej Søren og andre interesserede!

(Søren, du skriver: ”Masseforøgelsen er afhængig af iagttageren og findes ikke i partiklens system. Kender du ikke Lorenz transformationerne?”
Nej, massen af en partikel afhænger ikke af iagttageren! (Selv om Niels Bohr også udtrykte sig sådan).
Nå, spøg til side, jeg forstår?, hvad du mener.)

-- Målinger afhænger af måleinstrumenternes bevægelsestilstand --
Massen af en partikel afhænger af om de måleinstrumenter, der benyttes til massemålingen, er i hvile i forhold til partiklen, eller om partiklen bevæger sig i forhold til måleinstrumenterne.

Jo, jeg kender udmærket til Lorentz-transformationerne i den specielle relativitetsteori. (Ikke stavet Lorenz, som du skriver, men Lorentz).
Transformations-ligningerne er opkaldt efter den hollandske teoretiske fysiker Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), der havde udledt de samme transformations-ligninger før Albert Einstein (1879-1955) gjorde det på grundlag af lyshastighedens konstans og form-invarians af de Maxwellske ligninger i Inertial-systemer. (Lorentz var i øvrigt Einsteins store forbillede).

-- Studerede relativitetsteori i gymnasiet --
Allerede i min gymnasietid i begyndelsen af 1960’erne studerede jeg den specielle relativitets-teori. I fysik benyttede vi Fysik-lærebøgerne skrevet af Mogens Pihl og Henning Storm. I bind 2, benyttet i 2.g, er der en udmærket matematisk udledning af Lorentz-transformations-ligningerne.
Og, i mange år har jeg selv undervist i den specielle relativitets-teori og udledt Lorentz- transformationerne mange gange, også på flere måder.

-- Har studeret generel relativitetsteori –
På fysik-studiet ved Københavns Universitet var et af mine hovedfag den generelle relativitets-teori. Jeg valgte at studere den generelle relativitets-teori, dels fordi jeg syntes om anvendelsen af generel og interessant tensor-matematik og indviklede inhomogene ulineære partielle differentialligninger. Og dels med det håb og ønske, at få en fysisk og materiel (stoflig) forklarings-mekanisme af kræfterne i naturen bl.a. gravitations-kræfter.
Men: Den generelle relativitetsteori er en matematisk model af gravitations-virkninger, men den giver ikke en materiel-fysisk forklarings-mekanisme.

-- Har endnu ikke fået fyldestgørende svar! --
Ingen af de fagkyndige jeg har haft som lærere, eller andre, har kunnet give en fysisk forklarings-mekanisme af de effekter, som kan udledes matematisk, ikke mindst i Einsteins relativitetsteorier.
Det svar jeg ofte har fået er: ”Jamen sådan er Naturen bare, det kan udledes matematisk i den pågældende teori.”

Spørgsmål som jeg siden min gymnasie-tid således har stillet, men endnu ikke har fået fyldestgørende svar på er bl.a.:
Hvad er den naturlige forklaring og materielle årsag til følgende effekter:
1) Masse-forøgelse?
2) Længde-forkortning?
3) Tids-forlængelse?
4) Gravitations-kræfter?
5) Elektriske kræfter?
6) Magnetiske kræfter?
7) Kernekræfter?

Hermed lidt mere med hensyn til masseforøgelses-effekten:

-- Målinger i hvilesystemet S(0) --
En partikel P måles i sit hvile-system S(0) at have en hvile-masse m(0). Men, hvordan er denne hvile-masse m(0) målt? Jo, den er f.eks. målt ved at sammenligne med en reference-masse, der kan vælges som enheds-masse m(e,0) for målinger af masser. Men for at kunne sammenligne partiklens masse med enheds-massen, ja, så skal enheds-massen være i hvile i forhold til P, altså i hvile i systemet S(0).
I systemet S(0) kan man således ikke måle en masse-forøgelse af partiklen P, selv om den evt. ’kondenserer’ stof-partikler fra et eksisterende kosmisk partikel-hav, som partiklen bevæger sig gennem. Det må nemlig formodes, at også enheds-massen ’kondenserer’ forholdsmæssigt lige så mange partikler fra det kosmiske partikel-hav, og dermed forøger sin masse forholdsmæssigt i samme takt som massen af partiklen.
Da alle partiklers masser, også enheds-massen, således i systemet S(0) ændres i samme forhold, ja, så kan man ikke i referencesystemet S(0) måle masseændringer.

-- Målinger i et andet inertialsystem S(1) --
I et inertialsystem S(1), hvor partiklen, og dermed P’s hvile-system S(0) bevæger sig med hastigheden v måles partiklens masse til en værdi m(v), der er større end m(0). Men, vigtigt er det, at massen m(v) måles ved hjælp af en reference-masse, en enheds-masse m(e,1), der er i hvile i forhold til inertialsystemet S(1).
For at kunne sammenligne fysiske størrelser, og have ens standard-referencer i alle inertialsystemer, skal det gælde, at m(e,0) = m(e,1), hvis de to referencesystemer S(0) og S(1) er i hvile i forhold til hinanden, dvs. er identiske.

Eller hvad og hvordan?

Hilsen fra
Louis Nielsen








01. jan 2010 kl 18:42

avatar

Stig Johansen

Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Spørgsmål som jeg siden min gymnasie-tid således har stillet, men endnu ikke har fået fyldestgørende svar på er bl.a.:
Hvad er den naturlige forklaring og materielle årsag til følgende effekter:
1) Masse-forøgelse?
2) Længde-forkortning?
3) Tids-forlængelse?
4) Gravitations-kræfter?
5) Elektriske kræfter?
6) Magnetiske kræfter?
7) Kernekræfter?

Jeg har det lidt ligesådan.
Også haft både relativitetsteori og Lorentz transformationer og det det knald i Gym, dog ført i start '70-erne.

Det virker som om man vil have naturen til at opføre sig efter matematiske modeller, og glemmer at søge naturlige forklaringer.

Jeg synes det er underligt at man afviser alternative synspunkter med henvisning til 'sådan er det bare', eller 'det _ved_ man'.

I nogle nadre indlæg har jeg f.eks. fremført to ting:
1) Der dannes tungere grundstoffer end jern i store stjerner.
Det afvises med begrundelsen at det koster energi af fusionere videre.
I min optik er det noget pladder, for der er rigeligt med energioverskud fra de ydre fusionsprocesser til at fusionere videre inde i kernen, eller kald det berigelse.
Når man så siger at man _ved_ det ikke kan lade sig gøre, så er det på baggrund at eksperimenter eller hvad ved jeg her på jorden.
Man glemmer bare, at vi kan under ingen omstændigheder genskabe samme temperatur/trykforhold der eksisterer inde i en stjerne.

Tænk bare på hvor svært vi har det ved at få den simpleste fusionsprocess til at køre.

Jeg tror man glemmer at tage trykket i ed, for svjv detoneres en brintbombe med ~ 10 mio grader, hvorimod vi skal op mod de 100 mio grader i fusionsreaktor.

Man kan da ikke lave en ekstrapolation ud fra sådanne simple målinger, ud over at antage at den temperatur, der skal til for at fusionere er faldende med stigende tryk.
Men om det er lineært eller eksponentielt eller... _ved_ vi intet om.

En anden ting:
2) Mørkt stof er restprodukter fra supernovaer.
Her afvises det også med begrundelsen at hvis der er så meget, så ville vi kunne se det.

Men hov - mørkst stof findes tilsyneladende i galakse hobe/centre, og er ikke ligeligt fordelt ud over rummet.

Tag nu bare den her:
http://ing.dk/artikel/105183-n...lige
og tænk over, at hele vor galakse kan da være fyldt med disse småklumper, for vi kan jo vitterlig ikke se dem(endnu).

Da vi heller ikke hav været uden for vort solsystem, er det noget ævl at afvise eksistensen med begrundelsen 'vi kan ikke se dem'.

Ok, så var der også den med de hvide dværge.
Her synes jeg jo det er noget mere naturligt, og logisk, at antage at den ophobede fissionsenergi gennem milliarder af år bliver frigivet over milliarder af år, når der ikke længere er overskudsenergi fra de ydre fusionsprocesser.

Det vil jo betyde, at en hvid dværg blot er en naturlig evolution, og ikke en mystisk 'kollaps'.

Her hæfter jeg mig ved, at vi ikke _ved_ hvor stor sådan en sag er, men laver nogle forkerte antagelser ud fra temperatur og 'afkøling'.
Netop 'afkølingen' er tilsyneladende kardinalpunkter, for man bliver nødt til at indføre en giktiv størrelse for at få begreberne til at passe sammen.

Hvis man derimod ophøjede sit åsyn og tænker i fissionsprocesser, så er der en naturlig forklaring på temperaturen, samt at den er ca. 1000 gange _svagere_, men ikke 1000 gange _mindre_.

Endvidere vil de ydre fusionsprocesser jo heller ikke stoppe ved jern, men når der ikke er tryk/temperatur nok til at fortsætte.

Det forklarer jo også, at de tilsyneladende har en 'atmosfære' af helium/ilt.

Nå, men det med mørkt stof og sorte huller.
Da vi stadig ikke _ved_ hvad der foregår inde i meget store stjerner, synes jeg ikke der er noget til hinder for at antage at der findes grundstoffer, der er langt tungere en vores periodiske system angiver.

Det at vi ikke evner at berige ret langt, og kun til ustabile stoffer, medføre ikke at der _ikke_ findes lang tungere (og stabile) grundstoffer.
På samme måde kender vi ikke bindingsenergierne, så vi kan heller ikke udtale os om der er fusionerbare eller fissionerbare.

Så i min teori er et sort hul blot en kerne at noget _meget_ tungt stof, som vi naturligvis ikke kender.

Tager man udgangspunkt i observationer af mælkevejens sorte hul, kommer jeg frem tl en gennemsnitlig massefylde på knap 1000.

Det er jo også en naturlig forklaring, uden at man behøver at indføre begreber som 'lyset kan ikke undslippe' og den slags.

Det, at det ikke udsender lys betyde bare at det er afkølet, og det at det ikke reflekterer lys er blot fordi det er sort (som i sort maling).

At man observerer gammaglimt eller anden udstråling ved 'tiltrækning' af materiale er blot et udtryk for en voldsom acceleration og en kraftig 'impact' ved nedslag.

Med hensyn til dine 'unitoner', så tror jeg faktisk vi er enige.
Jeg har dog ikke nærlæst det, da jeg opererer mere på metaplanet i mine tanker.

En af de ting jeg tænker lidt på er masse/gravitation, og her har jeg et tankespind i gang, som folk nok vil fnise ad.

Udgangspunktet i min verden er, at rummet består af 'noget', for ellers kunne lys osv. ikke udbrede sig, og dette 'noget' kan meget vel være dine unitoner.

Så prøver jeg at antage at masse i virkeligheden blot er fortrængning af dette 'noget'.

Hvis man laver den antagelse, så kan man lave en analogi til ting, der bevæger sig i luft.
Det vil forklare lidt om forøget 'masse' ved stigende hastigheder, og man kan sikkert også komme fram til e=mc2 hvor m er 'rumfanget' af denne fortrængning.

I den forbindelse kunne det være interessant at lave følgende 2 forsøg/observationer (hvis det var muligt).

1) Det kunne være interessant at se om partikler decellererer hvis man 'slukker' for accelerationen i f.eks. LHC, eller om de beholder deres hastighed.

2) Hvis der vitterlig er tale om 'masse' og ikke en slags 'modstand', burde man kunne observere en nedadrettet afbøjning af partikler (LHC) som følge af den forøgede 'masse'.

Nu er det stadigvæk kun tankespin, men jeg kunne forestille mig et forsøg med at 'hænge' 2 bordtennisbolde i et akvarium.
Jeg ved ikke hvad der sker, men hvis man f.eks. tøjrede 2 bordtennisbolde til bunden med nogle tråde, så de flyder halvvejs oppe, kunne jeg forestille mig, at de vil have en gensidig 'tiltrækningskraft'.

Hvis det er tilfældet, så har vi forklaringen på gravitation, samt at 'gravitationsfelter' udebreder sig med lysets hastighed, og herudover at 'gravitationsbølger' kan forekomme på samme måde som bølger i vand.

Det var en længere smøre, med nu fik du mine bud på et par af dine spørgsmål.


01. jan 2010 kl 18:58

avatar

Stig Johansen

Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

2) Længde-forkortning?
3) Tids-forlængelse?

Du får lige mit bud på disse også.
Jeg tror slet ikke de eksisterer, men at det er vores målinger, der ændrer sig.

Vores eneste mulighed for præcist at måle tid er vel atomure.

Her kan jeg ikke se noget til hinder for, at 'resonansfrekvensen' ændrer sig som følge af graviation, samt at der sker en rød/blåforskydning som følge af bevægelse gennem 'uniton havet'.

At sammenligne et atomur på jorden med et i rummet er vel som at sammenligne et pendulur ved havets overflade med et på toppen af himalaya ;)


02. jan 2010 kl 03:45

avatar

Stig Johansen

Pioneer anomalien - en naturlig forklari

I fortsættelse af mine betragtininger, om at rummet består ag 'noget', og at masse er fortrængning af dette 'noget', så vil det jo nødvendigvis medføre at der vil være en vis form for 'luftmodstand' i rummet.

Da massen i bund og grund er rumfang, vil denne 'ludtmodstand' være afhængig af massen, og ikke det rumfang som vi opfatter det.

Jeg har kigget lidt på pioneer anomalien:
http://en.wikipedia.org/wiki/P...maly
Her er der et par interessante ting:

The magnitude of the Pioneer effect is numerically quite close to the product of the speed of light and the Hubble constant, but the significance of this, if any, is unknown.

samt
The measured value of unmodelled acceleration for Cassini is (26.7 ± 1.1) × 10−10 m/s2, roughly three times as large as the Pioneer acceleration.

Finder vi så massen for Pioneeer:
http://www.nasa.gov/centers/am...html
Pioneer weighs 270 kilograms (570 pounds).

samt massen af Cassini:
http://quest.nasa.gov/saturn/q....txt
5,655 kg includes Huygens probe, 366 kg of science instruments and
3,132 kg of propellant.

Her tager jeg udgangspunkt i, at propellant er brugt, så det bliver netto til ~2523kg.

Dvs et masseforhold på 1:9,3 - og da rumfanget er afhængig af r^3 bliver rumfangsforholdet 'roughly three times', altså en perfekt observation.

Ud fra disse observationer burde man kunne udregne koefficienten til denne 'luftmodstand' og den kommer nok til at passe med observationen:
"The magnitude of the Pioneer effect is numerically quite close to the product of the speed of light and the Hubble constant, but the significance of this, if any, is unknown."

Think about it.


02. jan 2010 kl 16:50

Kim Sahl

Unitoner

Hej Søren
Siden Rs, vil størrelsen af et fysisk systems masse være afhængig af dets totale energiindhold.
Denne kan øges ved at tilføre det:
1) Flere partikler
2) En større hastighed
Louis snakker om det under 1) nævnte, og det bør du kunne indse.
I stedet for at smide folk ud af debatten, så jeg gerne at du bidrager med større faglighed og saglighed.


02. jan 2010 kl 17:18

Berndt Barkholz

Cranky...

... at lave fysik på ord og 1,3*10^-141... kan i slet ikke tænke andet end Science Fiction ? Naturen ligger lige der ude, mens i opfinder de dybe tallerkener... den fysiske forståelse forsvandt sammen med Einsteins "fødsel" som universalgeni. Hvad består masse af ? Hvad... kom med et fornuftig bud, helst uden Unitoner og Unitinoer... masse består af atomer, forf... da ! Ja og hvad mon det betyder ? At vi skal finde mystiske partikler ? Eller skal vi bare få en bedre forståelse for hvad et atom er ? Vi tror jo at vi har det... altså "en bedre forståelse", samtidig at vi indrømmer at kvantemekanikken er lidt mærkeligt og (tilsyneladende) akausal, ja hvad det mon skyldes...

Oh please beam me up Skotty... :o)

...ja og ellers god nytår !


02. jan 2010 kl 22:56

Kim Sahl

Cranky

Godt nytår Berndt
Efter at det er skudt ind, er vi vågnet til den fysiske virkelighed - der er menneskevurderet og menneskediskuteret i årtusinder.
Om at matematisere fysikken, lover en lærebog i forordet, "at passe på ikke at gøre fysiktimerne til matematiktimer, men iføre matematikken de fysiske klæder". Opmuntrende, ik?
Med den åbenlyse succes, siden 1600 tallet, med at indføre en systematisk matematik for fysikken, har man hermed siden forsøgt at løse snart sagt alle fysisk teoretiske spørgsmål.
I en bog om Rs, spørges om hvordan forkortningen fysisk finder sted, og der svares "Ved Lorentztransformation", der spørges igen.......
Før 1600 tallet, var naturvidenskaben fuld af spekulativ fysik. Med Einstein er den tilbage, og med kvantefysik og tolkningen heraf, blomstrer den som aldrig før. Men er naturens fysik spekulativ, i alt fald er den ligeglad med vore spekulationer, og gør som den altid har gjort; ja, ikke engang det gør den - men ændrer sig over tid, ifølge spekulanter der har spekulationen som et ikke-kontrolerbart mål.


02. jan 2010 kl 23:12

Kim Sahl

Modstand

Hej Stig
I vacuum er der ingen "luftmodstand", ved de inertielle bevægelser, men nok "luftmodstand" når vi snakker acceleration.
En forestilling om rum uden "vacuum-partikler" ved inertielle bevægelser, og rum med samme partikler ved acceleration, fører kun til vrøvl.


02. jan 2010 kl 23:32

Kim Sahl

Louis og Rs

Jeg har for år tilbage på nettet, fundet Louis korte fremstilling af Rs; den kan anbefales som noget af det bedste om emnet.
Når man underviser i fysik (har selv vikar-undervist), fremlægges stoffet fair og neutralt. At man privat søger forklaringer på fysikstoffets ofte "tynde" forklaringer, er jo fint nok, det kunne jo være man faldt over noget interessant.

Enhver 2.del fysikstuderende med respekt for sig selv, har en notesbog om fysikkens "korrekte" sammenhænge, men ligesom en hjemmekomponist, er det ofte kun af interesse for moren og bedstemoren der spontant bryder ud i "nej, hvor er du dygtig". På ing. kan man give sin mening til kende for nogle der ikke er familierelateret, og her er at rose mere sjældent.


03. jan 2010 kl 09:16

Berndt Barkholz

Re: Cranky

Før 1600 tallet, var naturvidenskaben fuld af spekulativ fysik. Med Einstein er den tilbage, og med kvantefysik og tolkningen heraf, blomstrer den som aldrig før.

Hej Kim !

Enig hertil, men så forstår jeg ikke længere hvor du er hen når du nu henviser til:

...korte fremstilling af Rs; den kan anbefales som noget af det bedste om emnet.

...du fortrækker trods alt det spekulative !?

mvh Berndt


03. jan 2010 kl 14:09

Søren Fosberg

Re: Re: Er ’mørkt stof’ uniton-kondensater?

Det må nemlig formodes, at også enheds-massen ’kondenserer’ forholdsmæssigt lige så mange partikler fra det kosmiske partikel-hav, og dermed forøger sin masse forholdsmæssigt i samme takt som massen af partiklen.

Tek for din lange udredning. Jeg tror jeg forstår hvad du siger.

Mht til ovenfor - så skulle du hellere skrive "jeg formoder", thi der er vel ikke nogen anden grund til at formode hvad du gør end at det er en nødvendig forudsætning for at give det ønskede resultat.

Du leder efter en fysisk/mekanisk forklaring på Lorentztransformationerne og opfinder til det formål et kosmisk partikel hav, homogent i alle retninger, bestående af unitoner som er partikler der kondenserer på legemer som accelererer og giver disse legemer større masse sådan som det observeres af iagttagere i andre inertialsystemer.

Unitoner er i sandhed en eksotisk partikel. Man forstår at:

1. Unitoner kondenserer på/vekselvirker med legemer som accelererer hvorved de (tilsyneladende) forøger legemets masse
2. Unitoner kondenserer ikke på/vekselvirker ikke med legemer som ikke accelererer (den tilsyneladende masse stiger ikke) men farer lige igennem.
3. De bliver dog hængende når legemet ophører med at accelerere (frit fald) men falder så af når det decelererer.
4. Graden af kondensation er dog ikke afhængig af accelerationens størrelse men alene af hastigheden. (Lorentz). Jo hurtigere legemet bevæger sig, jo flere bliver hængende af de allerede kondenserede unitoner (mens unitoner fra partikel havet farer durk igennem).
5. Man kan ikke observere kondensation af unitoner selv ved høje accelerationer hvis hastigheden er iøvrigt er lav.
6. Unitoner kan kun detekteres når de er kondenseret på de bevægende legemer (altså som ekstra masse) og da kun fra en iagttager som bevæger sig i forhold til legemet hvorpå unitonerne er kondenseret.
7. Unitoner kan iøvrigt ikke observeres fra samme inertial system som det legeme hvis masse de har forøget.
8. Unitoner, skønt de har masse og gennemtrænger hele rummet (hvert punkt i rummet?) yder ingen modstand mod jævn bevægelse idet de ikke bremser legemer som bevæger gennem "havet" i frit fald.
9. Unitoners kondensation er kun en funktion af legements masse men ikke dets form
10. Dit kosmiske partikel hav repræsenterer det absolutte rum (ikke sandt?)

Du skriver et sted på nettet (det er dig der skriver ikke?): When a body moves with constant velocity the collision-forces from the COSMIC unitons are equal from all sides of the body. When the body accelerate in the CUF there are, per unit time, a greater number of uniton-collisions in front of the body than behind the body. The consequence is a resulting COSMIC uniton-force opposite to the direction of moving. To resist the cosmic uniton-forces an applied force must be used in agreement with Newton's second law. Note! the following: The "uniton collision-forces" on a body ARE NOT "surface-forces" but "volume-forces" because the unitons penetrate the body.

Collision forces er lige store i alle retninger når legemet bevæger sig i frit fald og legement mærker ingen modstand på sin vej gennem "partikel havet". Betyder det ikke at partikel havet bevæger sig med samme hast i samme retning som legemet? Videre - kun når legemet acelererer yder unitonerne modstand (kollisioner). (???)

Er det ikke det rene vrøvl? (tænk på et skib som pløjer sig gennem havet)

Du vil gerne have en fysisk/mekanisk forståelse af Lorentz transformationerne. Jeg kan dog ikke se du opnår noget som helst ved at introducere utitonbegrebet - snarerer tværtimod. Dine unitoner er jo en del mere mærkværdige end de egenskaber ved stoffet som er beskrevet af Lorentz/Einstein.

Endelig - kan du beskrive et eksperiment som kunne bekræfte/afkræfte din unitonteori?

mvh Søren


03. jan 2010 kl 14:13

Kim Sahl

Spekulation

Berndt
Det spekulative kan være et værktøj til at bryde gennem problemstillinger, men det bør så hurtigt som muligt erstattes af en fast grund hvorpå fysikken har sit fæste. Det er også problematisk hvis postulater skal bære moder natur.
Som med så meget, kan spekulation og postulater bruges/misbruges.

Ptolemaus fuskede med sine astronomiske observationer - og indrømmede fuskeriet, der var nødvendigt for at få dem til at passe med erfaringen.
Ærlighed varer længst.


03. jan 2010 kl 14:16

Søren Fosberg

Re: Unitoner

I stedet for at smide folk ud af debatten, så jeg gerne at du bidrager med større faglighed og saglighed.

Præcist hvad jeg beder dig om. Men det opfattede du vel.

At stille spørgsmål er sagligt. Men du svarer ikke. Det er usagligt.

Mvh Søren


03. jan 2010 kl 14:22

Kim Sahl

Undskyld

Søren
Kan kun undskylde, hvis jeg har overset dit (dine) indlæg.


03. jan 2010 kl 14:28

Søren Fosberg

Re: Louis og Rs

Enhver 2.del fysikstuderende med respekt for sig selv, har en notesbog om fysikkens "korrekte" sammenhænge, men ligesom en hjemmekomponist, er det ofte kun af interesse for moren og bedstemoren der spontant bryder ud i "nej, hvor er du dygtig". På ing. kan man give sin mening til kende for nogle der ikke er familierelateret, og her er at rose mere sjældent.

Du har en ualmindelig vulgær og nedladende opfattelse af hvad andre har tænkt og mener du kan affeje det med et fingerknips. Efter min mening ville din ægte interesse for fysik ytre sig ved at du satte dig ind i hvad andre har tænkt - altså tilbage til bøgerne. Det kunne så være at du kunne opbygge så megen videns- og forståelses ballast at du ovenikøbet vil kunne bidrage med ikke bare kritik, men interessant kritik af og meninger om det bestående verdensbillede.

Det skulle du nok få ros for - og ikke kun af mor og bedstemor.

Mvh Søren


03. jan 2010 kl 14:43

Kim Sahl

Mening

Søren
Det nævnte med enhver 2.del fysikstuderende, er taget fra en fysikbog! Det med komponisten er min tilføjelse, og er faktisk selvoplevet.

Jeg nøjes med mor og bedstemors ros, både som melodifusker og fysiksnob.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.