blogs kategori-billede

Motorbloggen
Vi kommer hele vejen rundt om bilernes fascinerende verden. Motorbloggen skrives af Bjørn Godske, civilingeniør og journalist.

Klik for at se billedet i stort

Sådan ser Hondas brintbil CFX Clarity ud. Den fylder og kører som en moderne familiebil. Eneste regulære begrænsning er en rækkevidde på godt 400 km og manglen på steder at tanke brint.

Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort
EMNER

Honda på brint

Af Bjørn Godske,  fredag 18. dec 2009 kl. 13:24

Muligvis er jeg blevet spundet ind i en gang pressegejl, men hvis man skal tro Honda så er deres FCX Clarity den eneste eksisterende brændselscellebil, som er født til formålet. Alle andre skulle være ombygget eksisterende modeller.

Så fredag morgen trodsede jeg politiafspærringer og drog mod Amager for at prøve en ene af de to FCX’er der er i Europa.

Der er bygget yderligere 16 styk, hvoraf de otte er i Japan og de andre otte er leaset ud til udvalgte kunder i Californien.

Selve bilen er så elegant, som man kan forvente af en Honda og naturligvis vil det være utænkeligt for en japansk bilproducent at præsenterer noget, der ikke fungerer 100 procent – og det gør FCX’en.

Opstartstiden for brændselscellen er bare et par sekunder. Det gælder også selv om temperaturen kommer under -10 grader. Der hører en svag summen fra en blæser og så er bilen klar til at køre.

Der er ingen grund til at gå mere i detaljer med selve køreoplevelsen. Bilen kører som en elbil skal, hvilket vil sige flydende med al den kraft man har brug for. Præstationer er tilpasset en almindelig familiebil og 100 km/t nås på lige under ti sekunder. Topfarten er 160 km/t.

Brinttanken er på 171 liter og indeholder nok brint til at køre cirka 460 km. I virkelighedens verden skal man dog nok regne med lidt mindre. Trykket er 350 bar og påfyldingsstudsen er identisk med den type tyske naturgasbiler bruger. Det tager mellem tre og 4 minutter at fylde tanken helt op.

Honda har altså bygget en bil, som kan det som alle andre biler kan. Den kører som den skal og pladsen er rigelig. Men den den kører på brint og dermed er brugen begrænset til godt 400 km mellem nærmeste brint-tank – og der er der kun én af i Danmark.

Prisen taler ingen om, for naturligvis er dette ikke biler for os almindelige bilejere. Dertil er vi alt for tidligt i udviklingen.

Spørgsmålet er om brint er vejen frem. Det hele afhænger af infrastrukturen, for med Hondas bil, mangler man ikke noget rent transportmæssigt.

Her kommer en række billeder fra præsentationsmaterialet.



18. dec 2009 kl 15:33

avatar

Michael Deichmann

MJ/kg eller MJ/m3

Det der vel i sidste ende er det afgørende er vel hvor meget energi der vejer eller fylder hvor meget i de forskellige energibærere.
Brinten er jo ikke noget man graver op af jorden. Det fremstilles ved spaltning af vand ved brug af elektricitet. Man kan derfor med rette sammenholde energilageret i en brintbil med den i en ren elbil.
Der ved jeg ikke hvad der kommer ud som det bedste eller hvad der har det største poteniale, men det er det der bliver afgørende.
Benzin og diesel har fra tidernes morgen vist sig at have en meget gunstig energitæthed.
Dernæst kommer der logostikken, men bortset fra det noget højere tryk, så har man tidligere bl.a. her i Danmark haft gastanke til biler rundt omkring, så det kan da lade sig løse.
460 km er vel lige i underkantet i forhold til alm. biler. Ligger de ikke ca. 50% højere (en Lupo 3L kan køre op til 1200 km på en tank :-)


19. dec 2009 kl 02:46

Michael Eriksen

Re: MJ/kg eller MJ/m3

Brinten er jo ikke noget man graver op af jorden. Det fremstilles ved spaltning af vand ved brug af elektricitet.

Nej, det er alt, alt for dyrt. Brint laves af kulbrinter, normalt naturgas, med CO2 som affaldsprodukt.
http://en.wikipedia.org/wiki/H...tion


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.