De ser ud til at slippe for krav om CO2-reduktioner, men det kommer til at koste for skibs- og luftfartsindustrien.

Den aftale om finansiering af ulandenes klimahjælp som er til forhandling netop nu, kalkulerer nemlig med, at halvdelen af den planlagte årlige indbetaling på 500 mia. kr. til en ny fond skal stamme fra "private kilder".

»Der bliver ikke talt meget om, hvor disse penge skal komme fra. Men skibs- og luftfarten er i løbet af natten blevet trukket ind i hjertet af klimaforhandlingerne og er dermed kommet meget højt på agendaen i de forhandlinger, der skal forsøge at skabe sikkerhed for, at der rent faktisk kommer penge i klimakassen,« siger Søren Dyck-Madsen der følger forhandlingerne for Det Økologiske Råd.

Han peger på, at netop skibsfart og luftfart er en af de kilder til klimafinansiering, der kan betragtes som sikre og bindende, og hvor u-landene dermed får en sikkerhed for, at pengene rent faktisk vil blive indbetalt år efter år – i modsætning til mere eller mindre luftige løfter fra i-landene om fremtidig støtte.

Dermed er situationen i øjeblikket den, at der ganske vist er ringe håb for, at det skal lykkes landene at stille et specifikt krav til fremtidige CO2-reduktioner fra den globale flåde af skibe og fly. Til gengæld tyder alt på, at det vil lykkes forhandlerne at stille et finansielt krav til skibsfarten i selve finansieringsdelen af klimaaftalen.

Som det ser ud i øjeblikket er tekstpassagen formuleret på en måde, så den overlader det til FN’s søfartsorganistion, IMO, at skabe en finansieringsmodel for skibsfarten, der kan inkassere ca. 50 mia. kr. om året.

»Positionerne har flyttet sig meget. Mange u-lande har blødt op på deres stejle afvisning af, at deres rederier skal inddrages i en klimaaftale. Nu er u-landene tilsyneladende klar til at lade deres rederier påtage sig en økonomisk byrde, når de kan se, at pengene fra fonden går tilbage til u-landene i langt
større målestok, end de indbetaler,« siger Søren Dyck-Madsen.

Lande som Qatar og Saudi Arabien stritter dog fortsat, men Søren Dyck-Madsen Han betegner det som sandsynligt, at der vil blive etableret et såkaldt cap-and-trade, system, hvor rederierne må købe sig til den del af deres CO2-udledning, der overskriver en given grænse.