/transport

Gas- og elopvarmede sporskifter bukker under for snefygning

DSB har i dag aflyst mere end hvert tiende tog - blandt andet på grund af problemer med sporskifter. Det er simpelthen umuligt at opvarme sporskifter, så de kan modstå snefygning.

Af Torben R. Simonsen, fredag 18. dec 2009 kl. 13:09

80 tog - hovedsageligt regionaltog har DSB i dag aflyst som følge af problemer med sporskifter. Ifølge trafikinformationschef Tony Bispeskov har DSB besluttet at aflyse de mange tog for i det mindste at kunne køre til tiden med de landdækkende Intercity-tog.

Han peger på, at der i mindre omfang er problemer med is og sne i dørene på S-tog og selskabets dobbeltdækkertog. Det største problem er dog Bane Danmarks sporskifter, der ikke kan klare eksempelvis kraftig fygning.

Bane Danmark, der står for skinnenettet i Danmark oplyser, at der er to forskellige typer opvarmning af sporskifter, der skal sørge for at holde sporskifterne fri for is og sne, men er der tale om kraftig fygning, som det eksempelvis har været tilfældet i det seneste døgn, så kan opvarmningen ikke følge med og sporskiftet skal manuelt - med kost - gøres fri for sne og is.

Sporskifter kan opvarmes med gas, hvor en lille flamme skal holde is og sne borte, men flammen kan blive blæst ud. Denne type sporskifteopvarmning er dog på vej ud til fordel for elektrisk opvarmede sporskifter, der blandt andet er forbundet til centraler, så sporskifteopvarmningen kan fjernstyres i tilfælde af meldinger om frost og sne.

Bane Danmark oplyser, at de har omkring 400 gasopvarmede sporskifter og 1000 sporskifter der er opvarmet med el, men af en ældre model, der ikke indeholder automatik og mulighed for fjernstyring og så 1100 sporskifter af typen System 2000, der både kan fjernestyres og er udstyret med følere, der blandt andet kan registrere temperaturen og selv sætte gang i opvarmningen, når det er nødvendigt.

Hårdt presset sne falder ned ved sporskifte
Når det trods avanceret teknologi stadig giver problemer for sporskifterne skyldes det i følge teamleder i Bane Danmark stærkstrøm Ken Larsen, at de særlige sneforhold i Danmark betyder, at togene opsamler en masse hårdt presset sne og is omkring hjulene, der ofte falder af, netop når toget passerer et sporskifte. Derfor er Bane Danmark også løbende på udkig efter løsninger, der kan modstå det særlige danske vintervejr.

»Vi er hvert år på jernbanemesse i Tyskland for at se, om der er kommet nye og bedre løsninger, men hidtil har vi ikke set noget, der er bedre, end det vi har,« siger Ken Larsen til Ing.dk.

Derfor er Bane Danmark også i gang med flere forsøg, der skal prøve at komme en løsning af problemerne nærmere. Ifølge Ken Larsen arbejdes der på forskellige fronter med at komme isklumperne i sporskifterne til livs.

»Vi arbejder blandt andet med en form for overdækning, så der ikke kan komme is ned i sporskiftet, og så har vi et projekt, hvor vi prøver med isolering at målrette varmen bedre,« siger han.

Ken Larsen oplyser, at de varmelegemer, der er monteret på sporskifterne har en effekt på 16 kilowatt og kører på 48 volt.



18. dec 2009 kl 13:35

Thomas Green

Hvad gør de andre?

Spørgsmålet som alle stiller, og som jeg ikke har set besvaret, er hvad der sker i andre (sammenlignelige) lande med kulde og sne. Hvad gør de i Sverige, Finland, Norge, Østrig... etc?

Handler det måske mere om at der er gode pålidelige løsninger, men at de er så dyre at de få uger de er relevante i Danmark, gør dem til et dårligt valg?

Der må da være nogle eksperter i jernbanedrift her inde?


18. dec 2009 kl 13:55

Bo Christiansen

Re: Hvad gør de andre?

16kw burde meget nemt kun smelte en del is og sne I en fart. Tror det må være en fejl I teksten.

Jeg har aldrig forstået, hvordan det kan være lovligt at have disse sporskiftere lignende helt frit.

Der er ingen akustisk alarm inden de bliver skiftet
Der er ingen visuel "advarselslampe" inden de bliver skiftet
Der er ingen afskærmning til "saksen" der nemt kan klippe en fod af

Burde det nye maskinedirektiv ikke nemt kunne løse DSB sneproblemer.

Hvem kan designe et plastisk låg der beskyttede saksen, når der ikke kommer noget tog. Låget vil også gøre, at der ikke kom sne og is ned I sport. Samtidig så ville varmelegemet nemmere kunne holde sport is frit.
Et lille stykke sw kunne også motioner sporskifteren, når der ikke køre nogle tog. Min hver 15 min.


18. dec 2009 kl 14:17

Niels Kristian Jensen

Hold det tørt med en blæser

Det er godt nok nogle tykke ledninger, der forsyner sådan et varmelegme: 16kW@48V = 333 A.

Ide: En blæser holder sneen væk fra det kritiske område. Sne (og regn) vejer ikke ret meget, så problemet bliver i stedet at skaffe sne- og regn-fri luft. Mon ikke det kan gøres med mindre end 16kW?


18. dec 2009 kl 14:27

Jonathan Dybkjær

Re: Re: Hvad gør de andre?

16kw burde meget nemt kun smelte en del is og sne I en fart. Tror det må være en fejl I teksten.

Jeg har aldrig forstået, hvordan det kan være lovligt at have disse sporskiftere lignende helt frit.

Der er ingen akustisk alarm inden de bliver skiftet
Der er ingen visuel "advarselslampe" inden de bliver skiftet
Der er ingen afskærmning til "saksen" der nemt kan klippe en fod af

Burde det nye maskinedirektiv ikke nemt kunne løse DSB sneproblemer.

Hvem kan designe et plastisk låg der beskyttede saksen, når der ikke kommer noget tog. Låget vil også gøre, at der ikke kom sne og is ned I sport. Samtidig så ville varmelegemet nemmere kunne holde sport is frit.
Et lille stykke sw kunne også motioner sporskifteren, når der ikke køre nogle tog. Min hver 15 min.

Jeg har aldrig hørt om nogen uheld med sporskiftene.. Hvilket nok primært munder ud i: Det er forbudt at færdes på skinnerne. Og dem der har lov til at måtte færdes der, ved hvad de skal passe på. Ingen grund til at opfinde problemer ;)


Men der må næsten være en fejl i angivelse af effekten.. 1600W tror jeg mere på. Men det burde stadig være rigeligt til at smelte den sne der måtte komme.


18. dec 2009 kl 14:30

Mark Lorenzen

Mere info

Den kulturradikale avis har underligt nok mere information end Ing.dk: http://blog.politiken.dk/viden...401/


18. dec 2009 kl 14:35

Michael Svendsen

Re: Hvad gør de andre?

Jeg vil tro at problemet (uden at vide det) er, at en stor del af energien "løber" ud i skinnerne idet jern/stål er en god varmeleder, selvom det er de 20-50 cm? omkring sporskiftet som skal holdes varme.
Hvad med et benytte microbølger? Disse optages af vand men ikke af jern, eller sten (skærver).
Hvis Y er tegning over et sporskifte:
En retningsbestemt sender på langs af skinnerne placeret over Y.
Microbølgerne vil derfor blive delvist fanget af skinnerne, og reflektere tilbage mod vandet/isen.
Reflektionen opad, i fri luft vil selvfølgelig være et problem, men idet mennesker ikke bør opholde sig på banen er det måske et mindre problem.


18. dec 2009 kl 15:09

avatar

Mogens Durup

Jeg tror slet ikke det er så nemt

Jeg har ikke noget specielt godt kendskab til jerbanedrift eller sporskifter, men jeg er overbevist om at man gennem årene har forsøgt med mange løsninger. Kombinationen af sne, kraftig vind, lave temperaturer og tog som taber isklumper er sikkert en udfordring som der ikke findes nogen patentløsning på, men som uundgåeligt vil give problemer ifm sporskifter. En gang imellem må man erkende at man er oppe imod kræfter som ikke kan besejres uden at sætte hele nationalproduktet ind på det.


18. dec 2009 kl 15:41

Bjarke Mønnike

Re: Jeg tror slet ikke det er så nemt

Jo der findes masser løsninger men disse afvises af DSB/banestyrelsen. For det koster . For godtnok får isklumperne skylden, men problemet har været kendt og erkendt i mere end 25 år. Teknologisk institut havde en brainstorms konkurrence for 25 år siden og ingen forslag blev antaget.

NIH as you know.

Der var forslag om overdækning af skifte området så fygesne ikke deltog i blokeringen.

Der var forslag om en række bump inden skiftesporene så klodserne var faldet af inden skiftesporet.

Der var tale om at at skiftesporet umiddelbart efter et tog var passeret blev aktiveret ved at køre fra åben til lukket flere gange samtidigt med at en meget kraftig varm luftstrrøm blev blæst op nedefra mellem skiftetungerne indtil de fungerede perfekt hvorefter de blev bragt i position til det næste tog.

Der var forslag om tungeløse skiftespor hvor ligeudskinnerne og drejeskinnerne var anbragt på en plade der kunne forskydes sideværts uden mulighed for isklodser at blokere.

Der var tale om at modificere togvognene så isklodser var noget der hørte fortiden til.

Undskyldningerne i dag er præcis de samme som dengang.




18. dec 2009 kl 15:53

David Walland

Re: Hvad goer de andre, UK style

We just have the wrong sort of snow (English black humour Laeves, fog etc can be substituted for snow as appropriate).

Seriously, I wonder if some sort of cover can be produced which, as it is moved away by each set of train wheels, also knocks away snow build-up from the wheels. For me the critical issue is that it must "fail safe" yet work reliably. Since I'm not a railway engineer, I can see no reason why this is totally impossible.


18. dec 2009 kl 16:26

Daniel Malcus

Roterende Børster?

Vad med en vertikalt roterende børste i hvert hjørne af togsættet?
Rotationshastigheden og anlægstrykket tilpasses toghastigheden, så at den ikke slider materiellet og skinnerne unødvendigt.
De 2 forreste, i køreretningen, børster skinnerne overside i bladsæsonen samt efter behov.
De 2 bageste, børster langs skinnernes inderside ved sporskifterne, rydder op efter toget så at sige.
Børsterne side på hver sin arm der kan hæves og sænkes og flyttes i sideled efter behov og køreretning.


18. dec 2009 kl 17:12

Casper Udemark

Lav-tekniske løsninger...

Der er mange finurlige idéer ovenfor, men jeg tænkte først og fremmest på nogle nemme ting:

1. Uddan et antal soldater og hjemmeværnsfolk (og andre frivillige) til at rense sporskifter. Når der kommer sne og fygning kan man straks sætte dem i funktion. Det må være muligt at finde folk i hver lille stationsby. Man kan sætte dem ind i 4-timers-vagter, én mand kan passe to sporskifter.

Det var naturligvis nemmere dengang man havde mange ansatte på hver station.

2. Man kan prioritere de vigtigste sporskifter og udstyre dem med enten super-varmelegemer eller med en udstationeret person. De øvrige sporskifter låses i fast stilling. Det kræver lidt omtanke i køreplanen - måske en særlig forberedt nødkøreplan.

Man må se lidt på hvordan man gør i lande med lignende klima. Sydsverige er oplagt.

Faktisk viser lidt søgning på nettet at Sverige bruger min model nr. 2:
http://www.banverket.se/sv/Amn...aspx

Den högre beredskapen innebär bland annat att underhållet av utvalda växlar i spåren prioriteras framför andra, som då låses i rakt läge. Det innebär också att personalstyrkan hos Banverket och dess entreprenörer ökas.


18. dec 2009 kl 17:39

Bo Christiansen

Re: Lav-tekniske løsninger...

En i min familie fik for mange år siden klippet foden af. Sad fast og så kom der et tog.
Ja. jeg ved godt det er forbudt at færdes på skinnerne. Men her hvor jeg bor ligger de jo helt åben i skoven, og tæt ved statioen. Kan det i 2009 virkelig være lovligt mht maskinedirektiv, der jo normalt kræver skilte, lys, lyd, nødstop ,afskærming, sikkerhedsafbryder mv!


18. dec 2009 kl 19:43

avatar

Steen Jensen

Sneskraber

En elektromotordrevet skrabeanordning med kædetræk mellem skinnerne, som renser lige før toget ankommer og som er reversibel efter toget har passeret (styret af togets normale system, ligesom ved overskæringer).


19. dec 2009 kl 08:11

Thomas Green

Re: Re: Jeg tror slet ikke det er så nemt

Jo der findes masser løsninger men disse afvises af DSB/banestyrelsen. For det koster

Flere har nu svaret på spørgsmålet om løsninger, men det har hver gang været i form af nye smarte (uprøvede) løsninger.
Spørgsmålet er stadig om de i andre kolde lande ikke har brugbar togdrift eller om de ingen skiftespor har eller om de har en mere brugbar løsning. Jeg tvivler en del på de første to muligheder.


19. dec 2009 kl 13:57

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Jeg tror slet ikke det er så nemt

Nej Thomas, der er tale om utroligt gamle forslag der ikke er blevet afprøvet. IC4 er bare fremvisningen den verden der er DSB´s. Skylden er ikke DSB´s alene, da en række fjollede politiske ideologiske tiltag er ved at underminere begrebet offentlig transport.


19. dec 2009 kl 21:18

avatar

Aage Andersen

Man kan flyve til maanen

og mars. Men et problem, der har været kendt siden jerbanen slog igennem i 1800 tallet, kan ikke løses. Tilsyneladende er det glemt naar det bliver foraar.
Hvad med at sende trafikministeren ud med skovl og kost.


20. dec 2009 kl 08:38

Hans Christiansen

Re: Lav-tekniske løsninger...

Jeg er ikke sikker paa, at mange af de fremfoerte argumenter holder i (1) Danmark; og (2) det 21ende aarhundrede.

Den svenske loesning minder mig om, hvad jeg har set i Tyskland. Jeg var f.eks. en gang ved at sne inde i Mannheim paa vej nordpaa. Deutsche Bahn "loeste" deres sneproblem med at holde een af de tre alternative straekninger Mannheim-Frankfurt aaben for enhver pris ved hjaelp af saadanne tiltag. Men... alfa og omega er jo, at de HAR alternative straekninger. Hvis man skal fra Koebenhavn til Kalundborg, hvad er saa alternativet til at koere via Roskilde?

Hvad resten angaar, tja, det er da fristende at ansaette et hav af DSB arbejdere til at feje sporskifter. Den slags havde man jo i attenhundredetallet, og man har det stadig i Rusland, Indien, etc. Der er bare et lille problem med, hvad oekonomerne kalder K/L (capital/labour) forholdet. I hvort samfund, hvor mindsteloennen er flere tusinde dollars, altimens penge kan laanes for 3% om aaret, bliver de fleste nye loesninger kapital- snarere end arbejdskraftintensive.


20. dec 2009 kl 09:00

Niels Abildgaard

Tiden læger alle etc

Hvis Global Warming holder køreplanen kan banerne også.
Hvis Global Warming aflyses kan man overveje om gummi /asfalt og luft/aluminium løsninger er bedre.
De er ialt fald sikrere,billigere og hurtigere for tilsvarende miljøbelastning.
Den nødvendige CO2 emmision kan vi sikkert få foretaget i Afrika.
Hvis skinnearealerne i hovedstaden omdannes til parkeringspladser er der ikke behov for offentlig trafik.


20. dec 2009 kl 09:45

avatar

Mogens Durup

Selvfølgelig kan problemet løses.

Men det koster kassen. Hvor meget ekstra tror i passagerene er villige til at betale 361 dage om året for at sikre at trafikken undgår problemer 4-5 dage årligt. Det er i virkeligheden et simpelt cost/benefit spørgsmål.


20. dec 2009 kl 19:13

avatar

Heino H. Gehlsen

Re: Re: Lav-tekniske løsninger...

Hvis man skal fra Koebenhavn til Kalundborg, hvad er saa alternativet til at koere via Roskilde?

Se den var straks værre! Restbanen Høng-Gørlev blev vist solgt for en slik for et par år siden; den nedlagte strækning Gørlev-Værslev (Høve-Kalundborg) har bestemt set bedre dage; og det er endnu længere siden den nedlagte strækning Værslev-Hørve (Kalundborg-Hørve) var at finde på landkortet...

Vi her jo desværre for nylig set, at det ikke kun er sne, som medfører driftsforstyrrelser; men også ulykker i tåge, så måske man burde overveje, at genoprette nogle af de gamle strækninger - om ikke andet så bare for redundansens skyld.

Som et absolut minimum burde man i hvert fald undlade at forære ubenyttede strækninger til lokalpolitiske vandreturs-projekter. Det ville immervæk være rart, hvis vi i fremtiden har mulighed for at (gen)anlægge 'nye' jernbaner uden at skulle ekspropriere folk...


21. dec 2009 kl 09:27

Brian Jacobsen

Re: Hvad gør de andre? Finland

Jeg har på et tidspunkt for nogel år siden boet i Finland.
De kører med med enkelt spor imellem Helsinki(Helsinfors) og Turku(Åbo), og har dobbelstspor på stationerne, hedder det vigespor!?!
Så der er det sjældent de skal skifte dem, så det betyder intet om sporskiftene fryser, men desværre er det sådan er er det ene tog forsinket, bliver det andet det også, da det skal vente på stationen indtil det andet tog dukker op og 'frigiver' sporet.

De kører bla med Italienske pendoline tog - og jeg som troede at Italienere ikke kunne lave noget kvalitets arb det kan tåle frost...


21. dec 2009 kl 09:35

Bjarke Mønnike

Re: Re: Hvad gør de andre? Finland

Sikke noget sludder.
Hvis finnerne har et enkeltspor mellem stationerne og dobbelt ved, så har de også et skiftespor i hver ende af stationen.....der skal kunne manøvreres.
Elleres var der givet togsammenstød hvergang togene mødtes ved en station

Italienerne kan lave produkter der virker, der er jo andre fabrikanter end Ansaldo


21. dec 2009 kl 12:19

Brian Jacobsen

Re: Re: Re: Hvad gør de andre? Finland

Afhængigt af hvordan skiftesporene 'vender' er det vel ikke nødvendigt at skifte for at komme ind på stationen!?!


21. dec 2009 kl 12:55

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Hvad gør de andre? Finland

Hvis du er i tvivl så gå ned og betragt et skiftespor, Brian.

Her er et billed af et Märklin modelspor der virker på samme måde som et rigtigt

http://teknikken.dk/catalog/im....jpg

Og det er ligemeget hvorledes det vender det vil gå galt det ved alle vi der har haft elektiske tog.

Hvis skiftetungerne ikke står rigtigt så sker der afsporing eller sammenstød, og i den virkelige verden ødelægges skiftesporet også :-)


21. dec 2009 kl 13:22

Claus Nielsen

Re: Roterende Børster?

Alternativt kunne man placere børster på langs sporene på en strækning før sporskifterne.
(lidt i stil med en højhastigheds bilvask).

Det kan tænkes at dette vil kræve lavere passagehastighed af denne distance, men det er nok at foretrække frem for ikke at holde helt stille.

Så kunne man koncentrere varmen om at smelte den is på børsterne, som ikke kan fjernes ved at de roterer i stedet for at smelte is af sporene (og derved undgå at skulle spilde så meget varme på at varme metallet i sporene op).


21. dec 2009 kl 14:04

Bjarke Mønnike

Det er underligt....

.....at alle her accepterer sneklodsforklaringen.

Grunden til accepten skyldes nok at vi som billister kender til sne der blive slynget op i skærmene.

Hvordan er de så lige med tog. Skærme næh. Er stålhjul istand til at slynge store mængder sne fra snefrie spor op i skærme der ikke er der?


21. dec 2009 kl 15:14

Arne Birkø

Ikke så underligt....


Der udvikles en masse varme under toget, bl.a fra bremser og motorer, så det er den varme der i.f.m. ophvirvlet sne, der bliver til isklumper der så falder ned imellem skiftetunger. Disse kan iøvrigt være ret lange. (op til en fem-syv meter så vidt jeg husker. Afhængig af hastigheden sporskiftet er beregnet til.)

Så det er altså ikke nemt at løse problemet, skulle jeg hilse og sige. Men hvis der er penge nok, kan det jo nok lade sig gøre.

Vh Arne Birkø
Tidligere lokomotivfører i 17 år


21. dec 2009 kl 15:45

Brian Jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad gør de andre? Finland

Synes det er et fint skiftespor, du her viser Bjarke

Men kommer det fine Märklin tog fra højre side og kører imod venstre side, er det jo ligegyldig hvordan skiftesporet vender, da toget kører fra modsat side.
Det kan vel laves på samme måde for det tog der vil komme fra venste. så skal det jo egentlig ikke skifte..og derved betyder det jo ikke noget at det fryser til...


21. dec 2009 kl 16:00

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad gør de andre? Finland

Hør bria kan du ikke bestemme dig til hvad du mener.

Det er tilsyneladende, for dig, ligemeget hvilken stilling tungerne har hvis toget komme fra "højre side" idet du opfatter, at hvis toget kommer fra den krumme side så vil tungen blive trykket på plads.


Kan den det så kan sporet også betjenes på norman vis.

Du glemmer bare at skiftet er sikkerhedslåst i begge sine positioner


Men hvis skiftet er frosset og der ligger en isklods mellem tungen og den rette skinne.......så er resultatet givet for toget der komme fra højre af det krumme spor....afsporing


21. dec 2009 kl 16:18

Christian Hansen

Re: Ikke så underligt....


Der udvikles en masse varme under toget, bl.a fra bremser og motorer, så det er den varme der i.f.m. ophvirvlet sne, der bliver til isklumper der så falder ned imellem skiftetunger. Disse kan iøvrigt være ret lange. (op til en fem-syv meter så vidt jeg husker. Afhængig af hastigheden sporskiftet er beregnet til.)

Så det er altså ikke nemt at løse problemet, skulle jeg hilse og sige. Men hvis der er penge nok, kan det jo nok lade sig gøre.

Vh Arne Birkø
Tidligere lokomotivfører i 17 år

Jeps det ses tydeligt når man kører ind på Københavns hovedbanegård (ved Ingerslevsgade). I morges lå der i hvert fald rigeligt med is- og sneklumper på skinnerne (faktisk overraskende mange).

Men Arne vil du ikke mene at løsningen med 'bump' et stykke før et sporskifte kunne være med til at løsne isklumper fra toget og derved undgå de værste isklumper i sporskiftet? Alternativt monteres nogle børster i stedet for bump.
Simpel løsning, burde være klar til næste år :)


21. dec 2009 kl 18:03

Poul Erik Jakobsen

Sikkerhed kontra fremkommelighed

Det er en fornøjelse at læse alle de morsomme forslag til fjernelse af isklumper på togsættene.

Som det fremgår af artiklen flertallet af sporskifterne opvarmet med El. De to anlægstyper er forskellige på flere måder. System 2000 har som det fremgår af artiklen har en vejrstation og temperatursensor monteret på et af sporskifterne på stationen. Formålet med denne sensor er at bestemme temperaturen på jernet i sporskiftet. Vejrstationen måler vindhastighed og lufttemperatur, hvilket indgår i bestemmelse af tiderne for tænd og slukket. Varmelegemerne forsynes fra en transformer på 4 kW og dem er der typisk 2 – 4 af på et sporskifte. Enkelte meget store sporskifter kan have 6 transformer. Problemet med en sådan sporskiftevarme er at jernet ikke har en tilstrækkelig høj temperatur til at smelte isklumper og evt. kraftig fyge sne. Som bekendt skal der anvendes megen energi til at omdanne et stof fra fast form til væske og mængden af sne som lægger sig et sporskifte ved en kraftig senstorm kan nå en størrelse så selv 16 KW ikke kan holde sporskiftet funktionsdygtig. Til orientering vejer en skinne ca. 65 kg/m så der skal megen varmeenergi til at øge temperaturen i en sådan masse.

De øvrige ældre anlæg har varmelegemer som er tilsluttet en transformer med en spænding på kun 4V. Mange af de ældre anlæg er lavet i DSB tider hvor spændingsfalds beregninger ikke var noget man beskæftigede sig med. Stærkstrømsbekendtgørelsen gjaldt ikke for DSB. En ikke uvæsentlig del af effekten til disse anlæg går til at opvarme forsyningskablerne, til glæde for frøer og lignende som lever i kabelkanalerne.

Ser man på de mange gas opvarmede sporskifter er der igen flere anlægstyper, men en ting har de til fælles at de virkelig kan opvarme sporskifterne. Hvis man kigger på disse vil der normalt ikke forefindes sne i 30 cm afstand fra skinnerne. Dermed ikke sagt at disse er bedre og mere driftssikre, men de bruger med sikkerhed rigtig megen energi. Hvis arbejdstilsynet kom på kontrolbesøg ved et sådan, ville der sikkert blive krav om fare for forbrænding ved berøring af skinne.

En meget vigtig ting i forbindelse med togdrift er sikkerhed og jeg kan ikke forstille mig nogen af læserne ønsker at der skal slækkes på dette. For at sætte en togvej (grønt lys) skal alle sporskifter som indgår i denne være låst i den position som passer til togvejen. Kan et sporskifte ikke melde til bage at det er låst kan der ikke sættes grønt lys for toget, hvilket er meget betrykkende. Hvis et sporskifte skæres op af et tog som presser sig igennem og tvinger tungen over i modsatte side vil der ske en fejlmelding af sporskiftet og der vil ikke kunne sættes nye togveje før en sikringsmontør har været ude på stationen og skiftet en sikring. Hvis et sporskifte ikke låser i en ny position i løbet af nogle sekunder vil der ske en smeltning af sikring, som så skal skiftes på samme måde som ved opskæring. Dette er lavet for at sikre at der ikke skal ske afsporing af tog, hvilket må siges at være en stor fordel for passagererne at sikkerhed kommer forud for fremkommelighed.


22. dec 2009 kl 08:53

Daniel Trads

Bergensbanen

http://nrkbeta.no/2009/12/18/b...nen/

Du kan enten hente alle 22 GB eller lige se det 10 minutters klip i bunden. Det ser ud til at det bare kører. =)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.