COP15: Clinton: Vi vil gerne punge ud
USA's udenrigsminister lovede, at USA vil bidrage til opbygning af en fond til klimateknolgi og –tilpasning, der fra 2020 skal give 500 milliarder kroner årligt til u-landene. Hvor meget USA selv spytter i kassen er dog uvist.
Tema
Læs også
-
COP15: Bommen gik ned for billige klimateknologier til ulande
-
COP15: Nedtur på topmøde: U-landenes klimastøtte er på vej ud
-
COP15: Nye supereffektive vindmøller skal give USA førertrøjen
-
COP15: Kuldsejlet aftale vil koste verden 2,6 billioner kr. om året
Læs mere om
Under et tæt pakket pressemøde i Bella Center til formiddag erklærede USA's udenrigsminister Hillary Clinton, at USA er parat til at deltage i opbygningen af en fond, der fra 2020 skal udbetale ca. 500 mia. kr. om året til klimateknologi og tilpasning i verdens fattigste lande.
Hun ønskede dog ikke at specificere, hvor meget USA ønsker at bidrage med til fonden.
»USA er klar til at betale sin part. 100 milliarder dollar om året (500 mia. kroner, red.) er udtryk for et stærkt engagement. Det er et passende beløb, som vil være brugbart og effektivt«, sagde Clinton på pressemødet.
Beløbet på ca. 500 mia. kr. årligt ligger indenfor - om end i den nedre del - af den ramme, som EU og Japan tidligere under forhandlingerne har formuleret som det beløb, som vil være nødvendigt for at hjælpe u-landene frelst gennem klimaforandringerne.
Clinton peger på, at pengene både skal komme fra offentlige og private kilder, og at der skal inddrages alternative finansieringskilder.
Hillary Clinton understregede dog, at USA's engagement i denne finansieringsmekanisme ikke er betingelsesløs: Der kommer kun kolde kontanter, hvis Kina bliver involveret i en klimaaftale og påtager sig bindende reduktionsforpligtelser.
Også en af de andre hovedrolleindehavere i de forestående top-niveau forhandlinger, nemlig Kina, har været på banen med udmeldinger her til eftermiddag.
Kinas klima-ambassadør, Yu Qingtai, afviste således rygter om, at Kina ville foreslå en kort politisk deklaration. Til Reuters sagde han således, at han ikke vidste, hvor disse rygter kom fra:
»Men jeg kan forsikre, at den kinesiske delegation er kommet til København med håb, og at vi endnu ikke har opgivet dette håb,« sagde han, og tilføjede at mødet i København er for vigtigt til, at det må mislykkes.
Ifølge Quingtai ønsker Kina en aftale, der omfatter alle de resultater og fremskridt, der er opnået i løbet af de sidste to års FN-ledede forhandlinger, men som samtidig levner plads til næste år til hurtige fremskridt inden for uløste emner.





